Annonce

Annonce

Svar: Lille pige spiser meget lidt


21. februar 2011

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære fortvivlede mor

Velkommen til og tak for dit brev og din fine beskrivelse af din datter. :) Jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med dig og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker du kan bruge.

For det første kan jeg ikke helt forstå, hvorfor du er blevet anbefalet at give din datter så meget sødmælk. Du bruger sødmælk i maden og giver hende også sødmælk af kop. Jeg synes det vil være meget bedre at bruge modermælkserstatning i maden. For det første indeholder det ekstra næring og energi, som hun ikke får via sødmælk, for det andet, bør børn under 9 måneder slet ikke få særlig meget sødmælk og for det tredie så ammer du jo også - så jeg synes umiddelbart at hun skal have modermælkserstatning i sin grød og vand af kop.

Derudover tænker jeg, at det er meget fint at din datter spiser små hyppige måltider og det er super godt, at hun viser interesse for at tygge og nu får mad med lidt mere bid.

Det du især skal være opmærksom på i forhold til vægtøgning, det er hendes proteinindtag og hendes fedtindtag.

Protein får hun især via kød, indmad, mælkeprodukter (måske derfor du er anbefales sødmælk?) og æg. Og med den alder hun har nu, vil det være super godt at give hende f.eks. hårdkogt æg en gang imellem.

Fedt får hun ved at du tilsætter olie, plantemargarine, smør eller lignende til grød og mos. Det vil også være rigtig godt, at du giver hende sovs og især nu, hvor hun spiser mere og mere mad i stykker. Spiser hun grøntsager i stykker, så lav en smørsovs og hæld over eller lav en 'rigtig' sovs.

Fedt gives også - og det er de vigtige fedtstoffer - ved at tilbyde hende fisk næsten dagligt. Fisk kan være smørbart fiskepålæg, det kan også være bidder af en fiskefrikadelle, lidt laks fra ovnen, fiskelasagne, fiskefilet - eller hvad I nu kunne tænkes at spise.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 06-06.30: Ammes i mors seng og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød eller flerkornsgrød, laves med modermælkserstatning og ekstra fedtstof, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. frugtmos (tilskud af jern og vitaminer), vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden amning først.

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, makrel, tun, rognguf mv. Suppleres med lidt grøntsagsmos (det må gerne være mos fra glas, hvis det skal være praktisk), kan også få rester fra aftensmaden. Giv hende også gerne lidt hårdkogt æg, for på den måde at få lidt ekstra protein i hende. Vand af kop.

Kl. 14: ...


Annonce

... Mellemmåltid som nu med lidt yoghurt, frugt, rugbrødsdrys. Vand af kop.

Ammes og puttes til eftermiddagslur som nu.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs. Brug jeres mad, det kan være frikadeller, pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf eller lignende. Udgangspunkt i jeres mad og gerne mad i stykker, mad i hånden og også stadig moset mad. Vand af kop.

Suppleres med en godnatgrød ca 19.30

Ammes og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 23: Ammes, hvor hun lægges til brystet og spiser mere eller mindre i søvne og putte igen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Jeg er som udgangspunkt tilhænger af at små børn får deres behov for mad og væske dækket over døgnets 24 timer. Derfor anbefaler jeg at man ammer aften, sen aften og tidlig morgen rigtig længe, men med den alder jeres datter har nu, vil det være meget fint at amme aften, sen aften og så en gang i løbet af dagen.

Jeg synes det er vigtigt at holde amningerne og indtaget af mælk om dagen på et minimum, for netop at give plads til mere sufficient mad. Derfor anbefaler jeg også at du nu stopper amningen om formiddagen og i stedet giver et formiddagsmåltid.

Du skriver at måltiderne ofte kan tage 1 time eller mere hos jer. Så længe vil jeg ikke sidde og jeg synes ikke du skal kæmpe sådan med hende. Accepter i stedet, at hun ofte kun spiser 1/2-3/4 dl. grød eller mos og suppler så i stedet med lidt hapsere. Det gør ikke spor at hun ikke spiser mere af det forskellige, det er madens næringsindhold der er vigtigt og at hun netop spiser lidt og tit. Det er således meget bedre at hun spiser 3/4 dl. 6 gange dagligt end 1½ dl. 3 gange dagligt, som det er hos jer lige nu.

Det er en rigtig god idé at supplere med en godnatgrød inden sengetid - ikke i stedet for amning, med som ekstra supplement. Hvis du ikke er hjemme en aften, må hun få lidt mælk af en kop i stedet og så må du amme hende igen, når du kommer hjem.

Som det fremgår af min plan, så synes jeg jo det er vigtigt med en amning sen aften og anbefaler at hun her ammes i søvn. Det at hun sover så mange timer uden mad og drikke, er ikke befordrende for hendes vægt og jeg har ikke oplevelsen at det giver større sult, tværtimod, så oplever jeg ofte at børn der ikke spiser i mange timer, nærmest vender sig til at kunne undvære mad ...

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Jeg håber ikke det forvirrer for meget, når jeg sig et og andre noget andet. Men som jeg skrev, så må du bruge det du kan og selv vælge til og fra - her var i hvert fald lidt tanker fra mig :)

Fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce