Annonce

Annonce

Svar: Styr på måltiderne og dagsrytmen


21. februar 2011

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Jeg vil meget gerne hjælpe dig med at få lidt styr på måltiderne og på dagsrytme, for med den alder din datter har nu, er det faktisk ret vigtigt :)

Din datter har brug for 4 amninger i døgnet, så der skal skæres betydelig ned i antal amninger som du giver hende lige nu. Derudover har hun brug for 4 måltider dagligt og et lidt mindre mellemmåltid - og du skal ikke være bekymret for at gå igang med dette, det vil kun være godt for hendes mave.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på selv, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden brystet først

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker i hånden, agurk eller lignende, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13

Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop. Frisk frugt i hånden at sidde med selv. Du kan evt. vælge også at amme lidt her, for at sikre hende lidt ekstra mælk - men på sigt forsvinder denne amning altså.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet er mere og mere af jeres mad, det kan være lidt kogte ris, indmaden af en frikadelle, lidt laks fra ovnen du kommer i grøntsagsmosen. Hvis I spiser kødsovs, millionbøf eller lignende må hun også gerne få dette. En hofret for børn i denne alder kan være boller i karry. Suppleres med kogte stykker blomkål, broccoli, en kartoffelbåd, en brødskorpe i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster, ...


Annonce

... det der hedder et drømmemåltid og sover derefter uden mælk til næste morgen tidlig.

Som du kan se indgår der flere måltider og mere og mere rigtig mad og det er vigtigt at du udnytter at din datter lige nu har en naturlig lyst til at komme i munden. Når hun viser afvisende overfor kartoffelmos og ligende, så er det sandsynligvis fordi det er for kedeligt - hun har brug for meget mere variation og smag og bid nu.

Det er vigtigt at du forsøger at holde fast i en plan hvor hun står op til samme tid og puttes til samme tid hver dag. Det er også vigtigt at du forsøger at holde fast i en rytme, hvor hun får mad når hun vågner af en lur og kun ammes inden hun puttes til middagsluren. Det er vigtigt at du ikke pr. automatik lægger hende til brystet, for så har hun naturligt ikke plads i maven til at spise mere rigtig mad og så bliver hun ikke mæt nok dagen igennem og søger naturligt brystet mere og mere om natten.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til at kombinere dagpleje med amning, så vil hun godt i 8 måneders alderen kunne få lidt mælk af en kop inden middagsluren og du vil kunne amme tidlig morgen, aften og sen aften. Det er netop passende med 3 amninger i 8-9 måneders alderen, så det kan godt gå op i en højere enhed.

Når hun afleveres i dagpleje, vil hun kunne få bryst hjemme og få morgengrød i dagplejen og på den måde vil rytmen fortsat kunne følges :)

Og som sagt, skal du ikke være nervøs for at tilbyde hende mere mad, også krydret mad og mad med lidt mere bid. Hvis det kniber med tiden, så er det fint at du f.eks. til frokost køber babymad på glas. Det må du gerne give hende. Vælg grøntsagsmos / middagsretter fra glas i stedet for grøntsags-pulver-blandinger :)

Håber dette hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce