Svar: Mellemmåltid og aftensmad
Kære J.
Det er rigtig vigtigt at I ikke strækker tiden for meget, når jeres dreng er sulten, fordi de naturligt vil ødelægge hans fornemmelse for sult og mæthed og dermed behov for mad. Det er således vigtigt at han tilbydes mad, når han siger han er sulten.
De fleste børn vil i jeres drengs alder have brug for 3 hovedmåltider - morgenmad, frokost og aftensmad. Derudover vil de kunne få 2-3 mellemmåltider - formiddag, eftermiddag og evt. godnatmad.
Som mellemmåltid om eftermiddagen skal han have noget sundt, godt og mættende. Det vil være rigtig godt at give ham grovboller, det kunne være hjemmelavede havregrynsboller (se i babykøkkenet her på siden) eller grahamsboller. Også et surmælksprodukt med mysli, revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende vil være rigtig godt. Og derudover frugt. Disse ting, kan han sagtens få, når I kommer hjem fra vuggestue kl 15.
Men derudover vil han sandsynligvis have brug for endnu et måltid, der serveres som "før aftensmad", for de fleste børn er også rigtigt sultne omkring kl 17, hvor vi går igang med aftensmaden og han kan næsten ikke vente til maden bliver færdig. Her vil det være rigtig godt at give ham grøntsager, det kunne være lidt råkost i form af fint revet gulerod, med lidt æble og måske lidt rosiner. Det kan være stykker af peberfrugt, ærter, majs, avokado eller lignende. Og det kunne også meget fint være en frikadelle (kød eller fiskedelle), som måske var i rest fra aftenen i forvejen.
Det er helt okay, at han spiser noget af dette som "før aftensmad", fordi det er der han er sulten og stadig er tilbuddet sundt og nærende og noget som han normalt også ville kunne spise ...
... til aften. Han har bare svært ved at holde sig helt til I er klar, men det er okay. Se det som en fordel, at I så ikke behøver bekymre jer helt så meget om, hvor meget han så spiser til aften. Ofte er indtaget af grøntsager måske ikke så stort, når I sidder ved aftenmåltidet, men det gør ikke noget, når han 1 time inden faktisk har spist lidt råkost :)
Og på samme måde vil han sandsynligvis så også have brug for at få lidt godnatgrød, en banan eller en bolle at sove på, ikke som erstatning for aftensmaden, men som en del af hans putteritual. Så I lige der får sikret jer, at han er fyldt godt op til natten og dermed også har god forudsætning for at sove godt :)
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Havregrød, øllebrød eller lignende, letmælk af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, evt. lidt marmelade, frisk frugt og bær, vand af kop.
Frokost: Kød, fisk, grøntsager, ris, pasta, rugbrød. Han kan få varm eller kold frokost, vand eller letmælk af kop.
Eftermiddag: En portion tykmælk med mysli, revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, ½ bolle med smør og ost. Frisk frugt og bær, vand af kop.
Før aftensmad: En lille portion råkost f.eks. fint revet gulerod med revet æble, lidt rosiner. En frikadelle, eller anden rest fra aftenen i forvejen. Lidt ærter, gulerod, majs, rød peberfrugt, avokado eller lignende. Vand af kop.
Aftensmad: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Letmælk af kop.
Godnatmad i form af en grød, en ½ bolle eller måske 1 banan.
Håber ovenstående tanker og plan for dagen hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








