Svar: Vores pige vågner om natten - 7 mdr.
Hej med dig
Jeres datter har det, som jeg kalder for et søvnassociationsproblem.
Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Faste rutiner eller ting, vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget og være i tæt favn med mor eller far. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
Jeres datter er afhængig af at være i favn og hun er afhængig af at blive vugget, for at sove. Det er sådan, at vi alle sammen vågner 10-15-20 gange hver nat, vi vender os, sparker dynen af, putter os ind til vores partner osv. og i vores underbevidsthed registrerer vi at alt er som da vi faldt i søvn. Da jeres datter har lært, at hun skal være i favn og vugges i søvn for at kunne sove, så vil hun naturligt ikke kunne komme videre i sin søvn, uden at I hver gang hun har en opvågning, tager hende op og vugger hende.
Derfor er I nødt til at ændre på denne vane, I er nødt til at give hende en ny måde at falde i søvn på. Et nyt ritual. Og det er altid en god idé at lære hende det om dagen, fordi I der naturligt selv har mere overskud til at indføre nye rutiner. Måden hun falder i søvn på om dagen skal så på sigt overføres til om natten.
Derudover har det også noget at sige, hvor meget og hvordan hun sover om dagen. Hele dagens rytme, har betydning for hendes nattesøvn og jeg vil derfor lige sende en plan for dagen, som den kan se ud, nu hvor jeres datter er 7 måneder gammel:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng.
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur, sover 45-60 minutter
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca 13.30, sover her 2-2½ time
Eftermiddag 16: En portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Sover ikke længere om ...
... eftermiddagen
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet er mere og mere jeres mad, tilbydes kogte stykker blomkål, broccoli eller en kartoffelbåd i hånden at gumle på, vand af kop.
Suppleres gerne med en godnatgrød som nu
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Da far passer jeres datter i dagtimerne og du er begyndt at arbejde, så vil jeg foreslå jer, at I giver hende en flaske, for at sikre hendes mælkebehov tilstrækkeligt. Det sikrer at hun ikke vågner om natten, fordi hun har reelt behov for at få mælk.
Du fortæller at du ammer når hun puttes og igen kl. 21.30 inden du selv går i seng ... de to aftenamninger ligger således tæt på hinanden og det kan godt tænkes at lillepigen ville finde mere ro, hvis du ammede omkring midnat i stedet - eller hvis far også gav en flaske der.
Når hun skal sove er det vigtigt at hun er træt nok, parat nok, så hun ikke behøver at blive vugget, for at falde i søvn. Hun må gerne starte med at være i jeres arme og finde fysisk ro der, få mælk osv. men hun skal flyttes fra favn og ned i seng på det tidspunkt, hvor hun lige registrerer hvor hun bliver lagt. Hun skal puttes i seng lige der, hvor hun kigger på jer, smiler, triller om på siden og falder i søvn - og altså sover uden at blive vugget i søvn.
En putteklud der dufter lidt af jer, kunne være en god substitut der kunne følge med fra jeres favn og ned i sengen, fordi jeres tøj jo netop er ved hendes ansigt, når hun sover i jeres favn, så det er naturligt for hende, at have fornemmelsen af noget stof hos sig.
I kan godt vugge hende lidt imens hun ligger ned, men hun skal altså ud af favn og sove i sin seng. I kan en overgang gå over til at bruge "brio bedrockers" så I kan vugge hendes seng lidt og på den måde lære hende at sove. I kan også med fordel om dagen, putte hende i barnevognen og trille den, så hun stadig får lidt bevægelse med, selvom hun nu skal lære at sove for sig selv.
Det der er vigtigt er, at hun ikke falder i søvn imens hun er i bevægelse. Det vil sige, at I skal prøve at trille/vugge lidt, holde pause, lytte, - reagerer hun med gråd og klynk så vugger/triller I lidt igen, ny pause, vente, lytte osv. og kun trille, hvis hun virker ked af det. Men ligger hun bare stille og kikker, så skal I ikke have hende i bevægelse. På den måde kan hun lære at sove uden at blive vugget og især - uden at blive vugget i jeres arme. Hun bliver jo heller ikke lettere, så det bliver sværere og sværere for jer at bibeholde nuværende putteritual, så I er nødt til at skabe ændringer :)
Læs mere om søvnassociationsproblemer, afhængighed af at blive vugget i søvn osv. i min bog "Sådan får du dit barn til at sove!"
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











