Svar: Ikke renlig under sygdom
Kære Mor
Du skriver at det kun er når han er syg, I oplever problemet og det tolker jeg, som udtryk for at han i de perioder, hvor han føler sig sløj, naturligt ikke har overskud og kræfter til at komme på toilettet.
Ikke at han behøver være afkræftet og direkte apatisk, men når han har det skidt, hoster, har lidt ondt, feber osv. så kan han ikke overskue toiletbesøg. Samtidig kan sygdom jo også gøre at man får lidt tynd mave og når man hoster meget, kan det være svært at holde både på vandladning og afføring, som du også selv er inde på ...
Jeg tænker at I i første omgang skal hjælpe ham til at komme på toilettet. Da han har været renlig i ½ år og umiddelbart har styr på det, så er det sandsynligvis gået hen og er blevet lidt hverdag igen og opmærksomheden på renlighed og bleafvænning er ikke længere særligt stor. Derfor er det en god idé at I indfører faste toilettider, hvor han som noget helt naturligt skal gå på toilettet om morgenen og inden han går i seng. Han skal gå på toilet i forbindelse med måltider og også inden han løber ud for at lege, inden I kører op for at handle osv. Det er vigtigt at han kommer på toilettet på disse tidspunkter, for at I undgår uheld.
Du skal ikke spørge om han skal tisse, for så svarer han ...
... nej og gør i bukserne 10 minutter efter. Du skal i stedet sige "kom vi går lige ud og tisser inden vi kører" og så gør I det.
Du skal naturligvis også sikre dig, at han ikke tisser og laver i bukserne fordi han søger din opmærksomhed. Han har jo fået en lillesøster, som kræver en del og netop det at gå tilbage i udvikling (gå fra at være renlig til ikke at være renlig) vil være en helt normal reaktion på at blive storebror. Så det er også vigtigt at give ham plads og ikke stille alt for store krav til ham lige nu, da det du oplever, godt kan være et udtryk for at han føler sig usikker på sin rolle i jeres familie.
Han kan sagten være bange for om du stadig elsker ham ligeså højt som før, han kan sagtens føle at tiden til ham er mindre en før og derfor blive usikker på hvad han skal eller ikke skal - og her vil det være naturligt at gøre sig lidt mindre/yngre. For lillesøster er jo en lille, sød baby og alle kommer og siger "næ" og "ih" og "åh" og synes hun er fantastisk, så måske har han brug for at blive set, som den lille dreng han stadig er. Og især i perioder, hvor han er syg, vil det være naturligt at han har brug for ekstra omsorg, brug for at blive set lidt mere :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









