Svar: Portionsstørrelser og mellemmåltider
Kære Mor
Det er helt passende med de fire flasker i døgnet og de ligger meget fint tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Når din datter bliver 8-9 måneder vil det være rigtig godt at skære ned til kun 3 flasker i døgnet og de kan ligge inden middagslur, aften og en gang i løbet af natten eller de kan forsvinde helt fra dagen og ligge aften, sen aften og tidlig morgen. Det afhænger helt af, hvad der fungerer bedst.
I 10 måneders alderen vil 2 flasker ofte være nok (400ml) det dækker hendes behov for jern til hun er 1 år. De to flasker vil ofte ligge aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten, ofte meget tidlig morgen f.eks. kl 04. Det er således flaskerne om dagen der forsvinder helt og erstattes af mere rigtig mad, samt vand af kop.
Din datter lyder til at spise meget fint og hendes appetit må gerne svinge, så hun nogle gange kun spiser ½ dl. og andre gange spiser 1½. Det gør ikke noget. Det er netop derfor det er vigtigt at hun får små hyppige måltider, fordi hendes energi behov så dækkes hen over dagen og spiser hun ikke så meget til det ene måltid, så spiser hun nok lidt mere til det næste og omvendt :)
En normal portion ligger mellem 1-2 dl. men det er vigtigt at hun også stadig drikker sin mælk, når den tilbydes og det er i princippet bedre at give hende 1 dl. grød eller mos og hun så drikker sin flaske, end at give hende 2 dl. grød ...
... eller mos og flasken efterfølgende afvises.
Mængden af rugbrød varierer også - det lyder dog meget fint, hvis hun kan spise ½ rundtenom og derudover suppleres med grøntsagsmos. Igen må hun så spise et sted mellem ½-1½ dl. mos alt efter hvad hun viser behov for.
Mellemmåltider kan være frugt, det kan være frugtmos, frisk frugt i hånden, det kan også være bær (friske eller mos), det kan også være små bidder af en bolle med lidt smør, smøreost eller andet smørbart pålæg. Tykmælk og lignende anbefales først i større mængder efter 9 måneders alderen, men du kan give lidt grød - flerkornsgrød, mysligrød eller lignende.
Ost må hun gerne få, det kan indgå i madlavningen, du kan også prøve at give hende en ostestang at gumle lidt på - men hold øje med hende, så hun ikke får det galt i halsen. Hun må også gerne få en lille bid ost ind i munden, at gumle på, ligesom du giver hende små bidder af brød. De fleste børn vil være 8-9 måneder inden de rigtigt begynder at kunne tygge.
Du kan købe babymos, som kan bruges, når I er på tur. Det kan være praktisk at tage lidt med på glas eller i plastbægre, som det også laves i. Du kan også smøre en lille madpakke og tage lidt rugbrødshapsere og lignende med hjemmefra, når hun nu er glad for dette. Også frugtbåde hun selv kan sidde med, kan fint medbringes hjemmefra.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire







