Annonce

Annonce

Svar: Afføring og amning


29. januar 2011

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Julie

Det er normalt at børn ændrer afføringsmønster omkring 2 måneders alderen.

Konsistensen af børns afføring afhænger af om barnet er brysternæret eller får modermælkserstatning. Det vil være helt almindeligt at et barn der ammes, har en lidt tyndere afføring end børn der får modermælkserstatning.

Indtil 8 ugers alderen er afføringen gul hos alle børn og herefter får 1/3 af børnene en mere grøn afføring og ofte vil der her også begynde at gå længere tid imellem barnets afføringer.

De første måneder vil det ofte være sådan, at hver gang barnet spiser, så kommer der også noget ud. Men omkring 2 måneders alderen løber mælken ikke længere igennem barnet på samme måde. Det handler blandt andet om at der sker nogle enzymændringer i barnets tarm, som gør at mælken fordøjes bedre.

Børn der får modermælkserstatning skal helst have afføring en gang i døgnet, hvor børn der udelukkende ammes, godt må have 1-2 to uger imellem deres afføringer. Det skyldes at der er flere affaldsstoffer i modermælkserstatning, hvor barnet kan optage stort set alt fra brystmælken.

Men du skal naturligvis holde øje med hvordan din dreng trives og om han virker til at have det godt. Selvom han bliver ammet, så er det set før, at børn godt kan få forstoppelse og det er vigtigt at der ikke går så lang tid imellem hans afføringer, at det gør ham utilpas. Han må ikke få ondt, begynde at græde, begynde at vægre sig mod at spise osv. fordi afføringen sidder ...


Annonce

... og stopper i hans mave. Sker det, så er det en god idé at give ham lidt laktulose (mikstur der gives i munden - du kan sandsynligvis få noget lignende hvor I bor eller du kan få familien til at sende noget fra DK) - som kan hjælpe ham til at holde maven igang.

Når han bliver ked af det og græder, så kan det skyldes flere ting. Det kan godt være fordi han som sagt er forstoppet og har brug for at komme af med noget, for atter at få plads til mad i maven og dermed lyst til at spise ...

Det kan også være at du holder dine hænder for meget på hans baghoved, så han føler sig presset til brystet. Her kan det være en rigtig god idé at du lægger dig med ham i din seng og prøver at amme ham liggende, fordi han så ligger mere for sig selv og føler sig lidt mere "fri" :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det kan også være at han bliver frustreret over at mælken løber for hurtigt. Hvis du har en hurtig nedløbsrefleks, så sprøjter det måske ud i hovedet på ham og det bliver han irriteret over ... Her må du bare lade det løbe ud og så lægge ham til igen, evt. i en ny ammestilling.

Og så an det også være at han frustreres over det modsatte, at det går lidt langsomt og han ikke har tålmodighed til at vente på at nedløbsrefleksen går igang. Her vil det være en god idé at stimulere brystet lidt inden han bliver lagt til, så han ikke skal die særligt længe, så får han noget ud af sit arbejde, tager fat og spiser godt :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning - 6 uger gammel

Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce