Brev:
Helt rådvild
Hej Helen
Ja, så er jeg her igen :-) jeg er bange for at det godt kan blive lidt langt. Undskyld, men jeg har virkelig brug for input og vil derfor prøve at beskrive så detaljeret som muligt.
Agnes er nu blevet 2 ½ år og har ramt selvstændighedsalderen. Hvilket jo er som det skal være.
Hun er generelt til at tale med om tingene og har ikke ofte store raserianfald, men hun kan gå helt i baglås over ting, der for os voksne virker ligegyldige og banale. Det ved jeg godt er normalt, men hendes reaktion på disse situationer undre mig og jeg vil gerne have input til at tackle dem bedre.
Et eksempel kan være, at hun taber noget. En bog fx. I frustration smider hun så med alt hvad hun kan få fat i. Vi griber ind og prøver at tale situationen ned: "det var da også dumt og irriterende at du tabte den bog. Men det var jo bare et uheld." efterfuldt af noget a la: " Og du må ikke smide med vores ting. Jeg synes, at vi skal rydde det op - skal jeg hjælpe dig?"
Vi har aldrig brugt straf af nogen art eller råbt ad hende.
I lang tid har det fungeret rimeligt og fået hende til at falde til ro. Men i de sidste uger går det slet ikke. Hun skubber os til side - løber over i et hjørne - græder og siger (skriger) NEJ!. Taler vi til hende græder hun voldsommere. Tager vi hende op kæmper hun MEGET voldsomt imod, skriger og råber GÅ VÆK! GÅ VÆK!
Så hvordan skal vi så takle det?
Jeg synes, at der i alle bøger står, at man skal tage det ulykkelige barn op. Men en sådan omgang 'tvangs-trøstning' betyder hjemme hos os, at hun græder meget voldsomt og af al magt forsøger at komme fri. Jeg kan simpelthen ikke holde hende og hun kæmper så voldsomt imod, at jeg er bange for at hun kommer til skade.
På en eller anden måde virker det også forkert på mig at overhøre hvad hun siger - at jeg overskrider hendes grænser når jeg ikke respektere at hun ikke vil op til mig.
Som det er nu så lader jeg hende være i hjørnet, men sætter mig så hun kan se mig, og siger jævnligt noget med: "jeg kan godt se at du er ked af det" "har du lyst til at mor trøster" "jeg kan godt forstå, at du er ked af det og vred" osv. Ofte vender hun ryggen til mig eller holder sig for øjnene, så hun ikke kan se mig.
Når hun så er faldet lidt ned afleder jeg. Foreslår en leg eller henter en af hendes bøger og spørger om hun vil læse eller spørger om vi skal dække bord/ tømme opvaskemaskine e.lign. Det virker slet ikke altid første gang, men som regel finder vi noget som hun har lyst til.
Jeg prøver, når vi så sidder og hygger, at tale situationen igennem med hende. Og hun reagere normalt positivt på, at vi taler om hvad der skete. Nogle gange får jeg også opklaret, hvad hun blev ked af, andre gange ikke.
Men jeg synes det er rigtigt svært ikke at måtte trøste hende og jeg er meget ...
... i tvivl om jeg gør det rigtige ved at acceptere, at hun ikke vil op før hun ikke længere græder. Hvad siger du?
Den seneste uge har det så udviklet sig til en være omgang natteroderi. Agnes bliver puttet i sin egen seng hver aften, men i løbet af natten kommer hun gerne ind til os, enten fordi hun vågner og er ked af det eller fordi hun selv kommer ind. Det er helt i orden med os - hun må gerne putte i midten, og det har ikke været noget problem før nu.
De sidste 5 nætter er hun nemlig vågnet mellem 24 og 01 og har taget den helt store tur. Starter med at hun græder og at mor eller far forsøger at trøste. Dette øger gråden og hun begynder at sige (skrige) nej nej. Når intet andet virker har jeg taget hende op til mig, men som om dagen kæmper hun imod af alle kræfter. Jeg spørger om hun har drømt? NEJ! Jeg spørger om hun vil have en tår vand? NEJ! Jeg spørger om hun har ondt nogen steder? NEJ! Jeg spørger om hun vil have en sut / sin trøstebamse? NEJ!
Det tager cirka en times tid før hun pludselig holder op og beder om sin sut og lægger sig og sover i løbet af 2 sek.
Jeg forstår overhoved ikke hvad der foregår?
I nat gjorde jeg så noget jeg ALDRIG ville have troet muligt. Efter et kvarters tid som beskrevet ovenfor så sagde jeg til hende: "Agnes det er midt om natten og mor og far skal sove. Du må gerne putte sammen med os, hvis du vil" Her skriger hun så NEJ NEJ! "Jamen det er i orden, så må du ind i din egen seng - hvis man skal være herinde sammen med mor og far så skal man være stille og sove."
Og så flyttede jeg hende ind i hendes egen seng.
Helen - jeg er simpelthen så flov over det og jeg vil ikke forsvarer det, men jeg følte bare at grænsen var nået og også at vi alle sammen kørte hinanden helt op.
Inden jeg nåede ind i vores seng igen var hun holdt op med at græde. 1 min. efter hørte vi hende lukke døren til sit værelse. Jeg listede straks op og kiggede ind af nøglehullet for at se hvad der skete. Hun lå i sin seng og sov - lignede en lille engel.
Jeg åbnede døren på klem, så jeg kunne høre hvis hun blev ked og gik tilbage i seng.
Hun sov i sin egen seng til 7.30 i morges og stod glad op som hun plejer.
Men jeg synes overhoved ikke det er rart, at jeg faktisk forviste hende. I situationen føles det som om at vi alle sammen kørte op, og jeg følte at spiralen skulle brydes og at hun samtidig måtte forstå, at natten ikke er tidspunktet for de store selvstændighedsudfoldelser. Om natten sover man - basta. Men jeg kan nu til morgen jo godt se, at jeg i praksis bare sendte 'det umulige barn' ind på hendes værelse. Og det synes jeg overhoved ikke er i orden.
Modsat ved jeg ikke hvad vi ellers skal gøre og jeg frygter jo, at den kommende nat igen vil byde på gråd mellem 24 og 01 - hvordan tackler vi det Helen?
// Agnes mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S