Svar: Følsom og frustreret 3-årig

---

Kære forældre til 2 skønne unger

Når man er 3 år gammel, så er man rigtig godt igang med sin sociale og følelsesmæssige udvikling og der er ingen tvivl om at jeres datter har det svært i øjeblikket.

Det er meget svært at finde ud af at agere i børnehaven, finde ud af at være sammen med de andre piger, være sammen med børn der er ældre end en selv og derfor også har andre sociale kompetencer. Det er også svært at være derhjemme, det er svært at give plads til lillebror, selvom man synes han er sød, så er han stadig en rival og en konkurrent til jeres opmærksomhed og ikke mindst jeres kærlighed. Og det vil være helt naturligt at jeres datter er bange for at miste jer, bange for at hun ikke er helt så elsket, som før ...

Det er vigtigt for børn i 3 års alderen at søge opmærksomhed og også at få godkendelse af de voksne. Det betyder meget for børn i denne alder, at blive set og blive accepteret, som de er og de vil gerne bekræftes i at kunne og være noget ganske særligt.

Det er også helt normalt at børn i denne alder har præference for den ene forældre - hos jer er der især et særligt bånd mellem datter og far og det er super og som du skriver helt naturligt, fordi du jo også må tage dig mere af lillebror. Men der er også noget naturligt udviklingsmæssigt i at piger i denne alder foretrækker deres far, det modsatte køn - "giftes med farmand-alderen" :)

I skal naturligvis anderkende dette og lade far og datter lave ting sammen, som kun er for dem "dig og mig" ting. Men det er naturligvis en balance, for hun skal selvfølgelig ikke have lov til at smide mor ud af soveværelset og det er meget fint at I her holder fast i madrassen på gulvet, for I skal kunne være der alle sammen:)

Børn på 3½ år kan godt accepterer simple forslag og kan også godt følge enkle anvisninger og de vil ofte nyde at have en rolle i familien. De elsker at lave simple opgaver, som at dække bord, tømme opvaskemaskine eller lignende, det gør dem betydningsfulde, de har en rolle, de har værdi for familien og det har de brug for at blive bekræftet i.

Jeg kan ikke helt ud af jeres brev se, hvor god jeres datter er til at formulere sig, men I kunne godt forsøge at tale lidt med hende om, hvordan I f.eks. kunne få mere fredelige morgener. Tale med hende om, hvordan hun gerne vil have det om morgenen, hvad hun synes er en rar måde at starte dagen på - er der f.eks. forskel på weekend og hverdag og hvori består forskelligheden? Dette vil hun naturligvis ikke kunne forklare jer, men I vil godt kunne gennemskue nogle af disse ting, ved at prøve at tale med hende om, hvordan en morgen bliver god.

For hun er jo også ked af at I ender med at skælde ud, råbe af hinanden osv. Hun kan naturligvis ikke tage ansvar for at det ikke går sådan, men hun kan måske godt give jer en pejling på, hvad der skal til.

I skal også medtænke humor - for hun nyder at grine og få andre til at grine og hun elsker, hvis man gør fjollede ting. Så nogle gange kan konflikter afbødes ved at man gør det til noget sjovt, at man fjoller. En pruttepude kan f.eks. være en simpel ting, som hun synes er helt fantastisk sjov og en måde at få hende til at grine på, kunne være at far kom til at sætte sig på pruttepuden og spillede overrasket ... :) Det kunne være en måde at løsne morgenstemningen på.

I skal være meget opmærksomme på, hvordan I kommunikerer med lillebror, når storesøster er i nærheden, for hun bruger rigtig meget tid på at observere og hun lærer rigtig meget af at se hvordan andre er sammen. Det er naturligt og vigtigt for hendes alder og hun lærer empati, kærtegn osv. når hun er sammen med jer og når hun ser jer sammen med hinanden og med lillebror - men I skal være opmærksomme på, at det også kan gøre ondt, at se andre tæt sammen og det er vigtigt at I inviterer hende med. Hvis hun føler sig usikker på jeres kærlighed, så vil hun naturligt opføre sig dårligt, for at få jeres fulde opmærksomhed.

I skriver at hun sandsynligvis er B-menneske og det skal hun naturligvis have lov til at være. Men det er vigtigt at I er meget opmærksomme på at hun ...

---

---

... kommer i seng i ordentlig tid, så hun ikke får ekstra dårlige morgener, fordi hun reelt ikke får sovet nok ...

Det er meget fint at I har fundet ud af, at flytte rundt på morgenmad og påklædning. En mulighed kunne også være at hun fik lov til at sidde lidt i sin seng, kigge i en bog, måske fik lidt frugt i sengen og på den måde fik lov til lige at have 10 minutter ekstra i sengen at vågne på ... det kunne måske gøre humøret lidt bedre, når hun så stod op...

Det kan også godt være at I er nødt til at hjælpe hende lidt ekstra med påklædning om morgenen. Selvom hun godt kan klæde sig på selv, så er hun måske så træt og mangler overskud og vil have stor glæde af at blive nurset lidt ekstra. Og når hun så samtidig er blevet storesøster og ser hvordan I nusser og hjælper lillebror, så kan det være ekstra rart at blive hjulpet, også selvom man godt selv kan :)

De anfald din datter får i løbet af dagen er helt naturlige for hendes alder. Hun får det der hedder fortvivlelsesanfald og det får hun fordi hendes hjerne er meget umoden. Det betyder at verden nogle gange bryder sammen for hende, ikke fordi hun gerne vil det sådan eller fordi hun prøver jer af - men fordi hun simpelthen ikke har dannet de vigtige forbindelser mellem hjernens forskellige dele, som netop skal gøre, at hun kan bevare roen, overblikket og en gang imellem bare sige 'pyt med det', glemme det og komme videre.

Hun bliver naturligt bedre og bedre til det, de anfald hun får er anderledes en de anfald hun fik i 2 års alderen, men stadig vil ting I oplever som bagateller, kunne få hele hendes verden til at vælge og hun kan blive dybt frustreret og ulykkelig. Det er meget vigtigt at I kan rumme dette, at I kan rumme hendes følelser uanset hvordan hun har det. At kunne rumme, betyder at I kan holde ud at hun har det som hun har det - uden at I forsøger at ændre det og uden at I tager det personligt.

Hun skal naturligvis have sat nogle grænser, der er visse måder, som man ikke opfører sig på, der er visse ord som man ikke siger osv. og når hun gør noget forkert, så skal hun naturligvis irettesættes og nogle gange skal hun også have et nej, fordi I som voksne ved bedst og det er i sidste ende jer der bestemmer.

---

---

Men det er vigtigt at I forsøger at forklare hende, hvorfor tingene er som de er, så hun stadig føler at I forstår hende og forstår hvad hun vil, - også selvom I siger nej og det ikke kan være som hun vil (eller ikke vil).

Hendes hjerne består af flere dele og I skal appellere til hendes storhjerne. Det er den, I påvirker når I viser hende lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. Det er den største del af vores hjerne og den er den der blandt andet gør hende kreativ og i stand til at bruge sin fantasi, den hjælper hende med at løse problemer, tænke over tingene og den har også betydning for hendes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det.

I styrker denne del af hjernen ved netop at vise hende disse ting - være lydhør, rumme, forstå, sætte jer ind i hendes situation, give hende idéer til, hvordan I kan komme videre osv.

Hvis I går fra hende, kalder hende hysterisk, via jeres kropssprog eller direkte siger at I ikke gider være sammen med hende "hold op med at være så hysterisk" eller "nu kan du blive her til du kan opføre dig ordentligt" eller lignende, så vil det påvirke hendes mellemhjerne. Denne del af hjernen aktiverer raseri, frygt, separationsangst, sorg, lyst til at lege, trang til at udforske osv.

De meget stærke følelser som udløses af mellemhjernen skal styres af storhjernen og det er dette samarbejde mellem den ene hjernedel og den anden hjernedel, der fortsat er umodent. Derfor er det så utroligt vigtigt at I med jeres storhjerne, jeres rationelle del af hjernen, formår at rumme hende, når hendes mellemhjerne tager over. Netop ved at lytte, anerkende, tage hende op, give hende masser af fysisk kontakt, omsorg osv. For kun derved får I hende til at slappe af og derved dannes de vigtige forbindelser mellem hjernens dele.

Jeg håber I kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---