Annonce

Annonce

Svar: Vi bakser stadig


24. januar 2011

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Nanna

Selvom fremskridtende er små, så er det stadig fremskridt og det lyder som om at det trods alt går den rigtige vej.

Kan du mærke nogen forskel på, hvorvidt din dreng har sovet 3 eller 4 timer i løbet af dagen? Jeg kunne godt forestille mig, at han lettere sover de dage, hvor han f.eks. har sovet 1½ time x 2 end de dage, hvor han når op på at sove 2 timer x 2 dagligt ... Og det er her vigtigt at være opmærksom på, at han så vidt muligt ikke sover til efter kl. 16. Gør han det, så kan det være årsagen til at han får en opvågning i sin nattesøvn og det kan være nødvendigt at I enten vækker ham fra dagsluren eller alternativt putter ham senere.

Jeg tænker også at han har et stort behov for nærhed og fysisk kontakt og at det lyder som om at han søger jer rigtig meget. Hvis han får lov til at sove hos jer, så sover han ret godt (det gør I bare ikke) og hvis han får lov til at komme ind i stuen hos jer om aftenen, så trives han og er glad - og sove vil han så ikke ... han vil hellere være sammen med jer.

Jeres dreng er i separationsfasen, den kan vare flere måneder, men dækker især over 8-10 måneders alderen, den alder, hvor barnet ofte begynder at kravle og bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd. Det at barnet begynder at vende sig lidt mere ud mod verden og omgivelserne, andre personer, medfører en separationsangst, en angst for fremmede og et barn som tydeligt protesterer mod at blive forladt af sine forældre.

Man oplever det ofte både om dagen og om natten. Om dagen reagerer jeres dreng, når I går fra ham. Han græder sandsynligvis hvis du går ind i et tilstødende lokale og han viser stor gensynsglæde, strækker armene ud mod dig ("tag mig op") og søger stor fysisk kontakt, når han ser dig igen.

Når barnet skal puttes om aftenen, søger det ofte mere fysisk kontakt, det har svært ved at blive ladt alene og behovet for at I er der, er større nu end tidligere. Det samme gælder, ...


Annonce

... ved opvågningerne om natten. Den store motoriske uro han har i kroppen, fordi han motorisk bruger sig selv mere og mere, gør at han om aftenen og natten har svært ved at ligge stille. Han får sig lagt i stillinger han ikke selv kan komme væk fra, ligger f.eks. i kravlestilling og rokker frem og tilbage, banker måske hovedet ind i sengegavlen osv.

Han er altså lige nu i en fase, hvor han skal finde ud af at I forældre er der, selvom han ikke kan se jer. Det er noget som tager rigtig lang tid, faktisk er de fleste børn omkring 16 måneder inden de helt forstår at man er der, selvom man ikke kan ses med det blotte øje. Separationsfasen er en periode, hvor barnet er lidt mere sårbart overfor at far eller mor ikke er i nærheden. Det er altså en fase, hvor barnet har brug for at være tilknyttet for at kunne separere sig ... barnet klynger sig lidt ekstra til jer, for at kunne slippe jer :)

Det er meget fint at holde fast i at han fortsat skal sove i sin egen seng, som I har arbejdet på et stykke tid. Men det kunne være en idé, at I koblede tremmesengen til dobbeltsengen, så han kan ligge i sin egen seng, og du kan ligge i din seng. Ved at gøre dette, så vil du kunne lægge en beroligende hånd på ham, lade ham mærke at du er der, give ham fysisk ro og nærhed, men stadig vil han ligge i sin seng og lære at sove der.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I kan altså godt forsøge at kombinere det at sove i egen seng og stadig give ham fysisk ro og nærhed - uden at I behøver sætte sengehest på dobbeltsengen osv. Alternativet kunne være en stor madras på gulvet, så I sikrer jer at han ikke kan falde nogen steder, hvis han vågner. Madrassen kan være på hans eget værelse eller i soveværelset, alt efter, hvad I tror vil fungere bedst.

Måske en idé I kan bruge lidt videre og i hvert fald kan det hjælpe at få lidt forklaring om, hvad der sker hos jer og hvorfor jeres dreng nok er så tryghedssøgende som han er lige nu ...

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce