Svar: Nyt putteritual til min yngste på 8 mdr.
Hej med jer
Min først tanke er, at I er nødt til at se på hvordan jeres dreng sover, spiser, leger osv. i løbet af dagen. Der er ingen tvivl om at hans dagsrytme, også påvirker nattesøvnen og faktisk også hans evne til at overgive sig til søvnen om aftenen.
Derfor vil jeg starte med at sende jer en plan for dagen, som den kan se ud til et barn på 8 måneder:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop
Formiddagslur ca kl. 9.30-10, sover 45-60 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskellige smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden, eller mos fra glas. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30 - tidspunktet varierer lidt efter formiddagslurens tidspunkt og længde.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en lille portion tykmælk med frugtmos, vand af kop.
Skal ikke sove om eftermiddagen
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Der skal være mad i stykker og moset mad, mad der tager udgangspunkt i de voksnes mad. Vand af kop.
Suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften eller først på natten 23-01: ammes og sover videre
Som du kan se indgår der 3 amninger i denne plan og de to amninger ligger aften og sen aften eller aften og kl. 01. Du kan lade ham selv styre det og amme, når han vågner, eller du kan forsøge om du ved at tage ham op sen aften inden du selv går i seng og lægge ham til, kan få ham fyldt så godt op og få ham til at sove videre, så du slet ikke behøver opvågningen kl. 01. Det er en mulighed.
Derudover spiller tidspunkt og varighed af søvn om dagen også ind og f.eks. er det vigtigt at han ikke sover efter kl. 16, da det naturligt vil "æde" af hans nattesøvn og kan være årsag til at han får en vågenperiode midt om natten.
Med hensyn til at svøbe ham, så må han gerne blive svøbt i sin ...
... dyne eller måske vil I have glæde af at putte ham i en voksipose eller lignende. Hvis I bruger en sådan om dagen, kan I også bruge den om aftenen og natten. I skal bare sikre jer at han ikke får det for varmt om natten :)
Men det er en god idé at arbejde på at han nu puttes i sin seng, så han registrerer at det er der han skal sove og der han falder i søvn. Det er uhensigtsmæssigt hvis han først falder i søvn i jeres arme og derefter flyttes, så vil han ikke kunne sove videre, men vil vågne og vil først sove, når han kommer op til jer igen.
I kan overveje om han vil have glæde af brio-bedrockers så I kan vippe sengen lidt eller om I ikke i stedet måske kunne lulle ham til ro og hjælpe ham ind i søvnen ved at stå ved ham, holde hænder på ham, berolige og betrygge netop med hænder, varme og jeres ro.
Det lyder som om at jeres dreng skal lære at sove i sin seng og forbinde sin seng med et rart sted at falde i søvn, før I flytter ham på værelse med storebror. Da han har en tryghedssøgende alder, vil jeg foreslå jer at I kobler hans tremmeseng med jeres seng. Tag den ene side af tremmesengen af og sæt jeres senge sammen. Så kan den ene af jer ligge i dobbeltsengen og holde hænderne på jeres dreng, give ham den ro og nærhed han behøver, samtidig med at han lærer at sove i sin egen seng. Om natten kan han på samme måde beroliges og hjælpes videre i søvnen netop ved at du kan lægge en hånd overtil ham og han kan mærke at han ikke er alene.
Når han har lært at sove i sin seng og er i stand til at komme videre i søvnen med lette kærtegn, så kan I flytte ham ind og han kan sove i samme værelse som storebror. Her vil ritualet så kunne bestå i at I synger godnatsang, holder lidt i hånden, læser en godnathistorie eller lignede. Selvom lillebror ikke forstår hvad I siger og storebror er den, der har mest glæde af historien, så vil lillebror kunne lytte til jeres stemme og finde roen i at I er der og at han ikke er alene - og vil derved lettere også kunne overgive sig til søvnen.
Håber dette hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











