Svar: 3 år og temperement

---

Kære trolde

Tak for dit åbne og ærlige brev :) Jeg kan godt forstå du bliver frustreret og ikke mindst ked af det. For den bagrund du har, og som du har kæmpet med, gør naturligt at det virker ekstra hårdt, når du vitterligt forsøger at være en god og kærlig mor og så bliver mødt med modstand, spark og en lussing eller to ...

Det lyder for mig som om at I har en meget lang snor hos jer, når det kommer til børneopdragelse og det hænger naturligt sammen med, at det er meget vigtigt for dig, at give jeres børn en tryg og kærlig opvækst. Du har naturligt meget stort fokus på at han ikke må få skæld ud, ikke må råbes af, ikke må blive slået på, hevet i armen osv. men skal have lov til at være der og skal føle sig tryg. Problemet er bare, at jeres snor nogle gange bliver lidt for lang og derfor søger jeres dreng naturligt ekstra grænser. Han er nødt til at søge grænserne, for at finde ud af hvor de går ...

Det er forbudt at slå børn! Det er også forbudt ved lov at give børn 'rap over fingrene'. Det er ekstremt skadeligt for børn, at få skæld ud. Børn får lavt selvværd, de får sværere ved at lære, de lukker af overfor indlæring, de mister tilliden til deres omgivelser. Når børn vokser op med at blive råbt af og skældt meget ud, så vokser de op med skyld og skam og en følelse af at være forkerte, ikke være gode nok. Alt dette kender du alt for godt, men det er stadig vigtigt at sætte grænser, for grænser og regler er også med til at give tryghed ...

Det kan ikke undgås at der opstår konflikter mellem forældre og børn og det kan heller ikke undgås at man nogle gange kommer i situationer, hvor man som forældre føler afmagt og bliver i tvivl om, hvad man skal stille op, hvad der er det rigtige at gøre. Men det ændrer ikke på, at man ikke må hverken slå eller skælde voldsomt ud.

Man kan tale om tre typer af forældre:

De autoritære forældre: Her lægges vægt på myndighed og kontrol, der er klare forventninger til hvordan barnet skal opføre sig og hvis barnet ikke gør, som han har fået besked på, så falder der en straf.

De eftergivende forældre: Her stilles der meget få krav til barnet, han får lov til det meste og der er rigtig meget inkonsekvens. Faktisk bliver barnet ofte opmuntret til at handle impulsivt.

De myndige forældre: Her sætter man klare grænser for barnets opførsel, der lægges vægt på at forklare hvorfor det er nødvendigt med regler og man har realistiske forventninger til sit barn.

Det lyder som om at du selv er vokset op med meget autoritære forældre, - eller måske en blanding af eftergivende og autoritære forældre. Nogle gange har tingene mere eller mindre sejlet og andre gange er hammeren faldet hårdt, for du har skulle gøre som der blev sagt og gjorde du ikke dette, så fik du en straf.

Det er klart, at det er svært for dig at finde ud af, hvordan du skal agere i forhold til dine egne børn, du har jo ikke rigtig nogen rollemodel at bruge. Det er begrænset, hvor meget du kan bruge fra din barndom. Du kan sige "sådan skal det i hvert fald ikke være for mine børn" og det er super godt - men erfaring i, hvordan man gør noget andet, det har du ikke.

Hvad baggrund har din mand? Har han erfaringer at bruge af? Det er vigtigt at I to finder ud af, hvordan I vil gøre og hvad regler der skal gælde i jeres hjem, samt hvordan I vil håndhæve disse regler.

For det er nemlig vigtigt at I forsøger at være myndige forældre. Og hos jer lyder det som om at I, for ikke at blive autoritære, går helt over i den anden grøft, hvor reglerne så kommer til at mangle....

Når din søn gør noget du ikke vil have, så skal du ikke sige fra igen og igen og igen og igen og du skal ...

---

---

... ikke dukke dig. Hos jer skete det, at du blive slået en gang, derefter slået igen og her gik du så ud i garagen og råbte. Så slog han dig 3. gang og du bliver gal og rasende (ulykkelig) og så slår han dig 4. gang og sendes på værelset. Det er utrolig vigtigt at du med det samme i en sådan situation markerer og sender ham på værelset.

Han slår dig én gang, helt bevidst, "ikke bare et lille klap, men fik en med en våd hånd, så det SANG. Den sad ..." som du skriver. Lige præcis her, skulle du have givet ham en time-out. Med det samme. Også selvom han ikke er så gammel.

Time-out anbefales normalt til de lidt større børn, som kan forholde sig til ting og det de har gjort på en anden måde end små børn kan. Her tænker jeg på f.eks. 5 årige børn, som man kan lave aftaler med, forklare hvorfor time-outen sker osv. Når man kun er 3 år så kan det være svært at forstå dette, men heldigvis lyder jeres dreng til at være ret kvik og også god til at tale for sig og som situationen er hos jer, ville det være okay at bruge en time-out, ligenetop her.

Derudover så siger man, at den tid barnet er på værelset max bør være 1 minut antal år barnet er. Altså et barn på 5 år, kan blive sendt på værelset i 5 minutter.

Det man gør helt konkret er, at tage barnet med det samme, sætte det på værelset og sige "Jeg sætter dig herind fordi du slog mig. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre", og så går du, sætter dig uden for døren, så du stadig er der og efter 3½ minutter (fordi han er 3½ år), så går du ind til ham, sætter dig hos ham og fortæller ham hvorfor han blev sat på værelset og at du ikke vil acceptere at han slår dig. Tal med ham om hvad der udløste hans vrede og hvordan I kan løse det en anden gang.

---

---

Når børn begynder at søge grænser og opfører sig irriterende, så handler det ofte om at de gerne vil have opmærksomhed. Det kan hos jer sagtens handle om at han synes du bruger for meget tid på lillesøster og at det derfor er hans tur til at få din opmærksomhed, din konktakt og måden han er sikker på at få opmærksomhed er ved at være "Rasmus modsat".

Man kan reagere forskelligt. Man kan skælde ud, råbe af ham og skabe mere konflikt, gråd og uro eller man kan forsøge at finde ud af hvad det egentlig er han vil eller ikke vil. Som udgangspunkt er det bedst at finde ud af hvad han protesterer over og om man kan finde et alternativ. Det er vigtigt at undgå brug af time-out og forsøge at undgå konflikter, der kommer derud, hvor det er nødvendigt at bruge det.

Nogle gange vil det være rigtig godt at møde ham med forståelse og humor - gøre hans drillen, uro, protest til en leg "nå, skal du være fræk, pas på så kommer jeg og fanger dig og kilder dig", hvor du så løber efter ham og gør situationen sjov. Det er vigtigt i sådanne situationer, hvis man så vidt muligt kan mødes i sjov og ikke i vrede og det kan være rigtig godt at vende tingene på hovedet, når der er talt om børn i jeres drengs alder. Fordi det netop er kontakten, den positive kontakt og nærhed han søger, han har brug for at mærke dig, brug for at mærke at du er der for ham og det får han kun bekræftet i at du netop er det. Ved at fange ham, knuse ham, kilde ham og give ham masser af fysiske kontakt.

Der er i Kommunen I bor tilbud om familierådgivning og man kan få besøg af en familievejleder i sit hjem. Jeg synes I skal prøve at kontakte kommunen og på den måde få støtte og vejledning i hvordan I skal tackle jeres børn bedst muligt. I finder telefonnumre og adresser på kommunens hjemmeside under 'Familierådgivningen'.

Håber du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke og rigtigt stort knus til dig fra mig :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---