Svar: Snart 2 år

---

Kære D.

Det er ikke nemt at være 2 år, det er en periode som kræver rigtig stor forståelse for jer forældre. "The terrible twos" siger man om de toårige, netop fordi det beskriver en udvikling, som er udfordrende for både børn og forældre ...

Jeres datter har lært utroligt mange ting på 2 år, hun kan meget nu og hendes trang til at gøre egne valg, er meget stor. Det er en spændende, men også svær udvikling. For at foretage egne valg, er hun jo nødt til at være uenig med jer forældre og derfor opstår der dagligt konflikter og de situationer, hvor I beder hende gøre noget og hun kategorisk nægter eller vil det modsatte af jer - f.eks. når hun ikke vil have børstet tænder, ikke vil at I skubber stolen ind til bordet, ikke hører efter når I siger hun ikke må køre ind i jeres hund osv.

En gang imellem kan man med list bede hende om at gøre det modsatte man vil have hende til og på den måde få hende til at gøre det man vil ... men ofte virker det ikke. Det kan dog være et forsøg værd ... :)

Jeres datter er igang med at skulle forholde sig til hvem hun selv er og hvordan hun påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og netop det at begynde at udtrykke eget navn, sige "jeg" eller "det er min", eller sige "nej, vil selv" osv. er alt sammen noget der viser, at jeres datter er igang med at blive bevidst om hvem hun selv er og dette ses meget tydeligt i 2 års alderen, så forbered jer på at I får mere og mere selvstændighed at se det næste lange stykke tid :)

Hun vil rigtig mange ting selv og det er vigtigt at give hende følelsen af at få lov, samtidig med at I naturligt er nødt til at hjælpe hende, fordi hun vil mere end hun egentlig magter. Prøv f.eks. at lade hende selv komme tandpasta på tandbørsten, lad hende selv prøve at børste lidt for at se om I så bagefter kan få lov til at børste lidt efter. Nogle gange skal man finde alternativer, andre gange må man lade det passere for at få ro på og atter andre gange, kan det være nødvendigt at holde hende, fordi de tænder altså bare skal børstes. Men det er naturligvis bedst, hvis man kan nå til enighed og finde en måde at gøre det på, hvor alle føler det er okay :)

Jeres datter vil får fortvivlelsesanfald, når verden går hende imod og tingene ikke vil som hun vil. Her vil hele hendes krop være i oprør, hun græder, sparker, slår, vrider sig osv. og har tydeligt svært ved at få samling på sig selv - det er fordi hendes indre er i kaos. Det er fordi det er rigtig svært at være to år og hun har brug for jeres forståelse, omsorg og kærlighed - også selvom det er drøn hårdt og man føler at hver dag er en kamp, fyldt med nej, nej, nej og skæld ud ... Der er næsten ikke noget hårdere end at putte sit barn om aftenen og så tænke på en dag, hvor de meste har været en kamp - det trætter langt ind i sjælen.

Så derfor er det vigtigt at I prøver at finde balancen mellem at støtte hende i at kunne selv, netop fordi hun jo rigtig gerne ...

---

---

... vil selv. Og samtidig så være til rådighed, guide og hjælpe hende, når I kan se at det er svært for hende - uden at virke grænseoverskridende men netop anerkendende for den udvikling og svære alder hun lige nu går igennem.

Du skriver "jeg tror hun er meget frustreret over et eller andet og vi forsøger at trøste, men når hun stritter imod lader vi hende gå ..." og det er helt fint. Nogle gange er man nødt til at lade hende være lidt, lige falde lidt ned, finde roen. Det der er vigtigt er at I stadig viser hende, at hun er okay og at I godt kan rumme at hun har det svært. Selvom hun ikke kan finde roen, så er I rolige og I er der for hende og vil gerne hjælpe hende, når hun er parat til det.

Hun må naturligvis ikke gøre hunden for træd og bliver hun ved med at køre ind i den, så må I fjerne hende, fjerne hunden eller fjerne det køretøj hun kører med. Netop det at lade en handling følge med (fjerne en af delene) vil på sigt hjælpe hende til at huske, at det her var forkert. Fuldstændig ligesom, hvis hun leger med maden ved bordet, så kan tallerkenen fjernes eller hun er færdig med at spise, får tørret hænder og mund og sættes ned for at lege.

Hun er for lille til at kunne styre tusser og farver. Hun må gerne male og tegne, men det skal være når I sidder ved siden af hende og hendes maleting skal lægges væk, så hun ikke selv kan få fat i det.

---

---

Sut skal hun ikke have i munden hele tiden og det er vigtigt at lave små regler for brug af sut. Det vil være en god idé at I finder en plads til den, hvor de lægges om morgenen, når hun står op og hvor den så ligger indtil hun skal sove og har brug for den igen. Sutten er til sovebrug. Falder hun, slår sig eller lignende og har brug for sutten, så får hun den der, men når hun så er faldet til ro, begynder at tale med jer, så siger I til hende at sutten skal ud af munden og så lægger I den på plads igen. Hun skal ikke tale med sut i munden, det er ikke godt for hendes sprog.

Da hun er blevet storesøster, er det som I skriver rigtig vigtigt at vælge de daglige kampe med omhu, for hun er naturligt usikker på sin plads i familien og det er svært for hende at skulle dele jer med en anden. Selvom hun er glad for sin lillebror, så er han en rival, en konkurrent, der kræver jer og hun har jer ikke længere for sig selv. Og det er hårdt, det er meget svært at dele mor og far med en anden. Det reagerer hun naturligvis også på.

Med hensyn til spisning så er det fint ikke at presse hende, men I må gerne opfordre hende til at spise og også gerne 'forhandle' lidt med hende som du skriver. Det er således helt fint at sige f.eks. "du skal lige spise lidt gulerod, så får du mere feta bagefter" :) Og det er fint med lidt banan at sove på.

Ekstra drømme og natlig uro er normalt i denne alder og hænger sammen med alt det hun oplever i løbet af dagen. Alt skal bearbejdes og det bliver det i drømme om natten :)

Håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---