Svar: Sove i egen seng - 10 mdr.
Kære trætte mor
Som du selv er inde på, så er det ikke nogen god idé at træne nye søvnvaner og nye rutiner i en periode med store ændringer. Det er derfor ikke så godt at ændre meget lige nu, hvor jeres dreng er starte i dagpleje og naturligt søger jer ekstra, fordi han er adskilt fra jer om dagen. Ligesom man heller ikke kan lave nye rutiner i perioder med sygdom, hvor han naturligt også vil have brug for ekstra nærhed og fysisk kontakt :)
Men når det er sagt, så er det en rigtig god idé at arbejde på at han falder i søvn i sin seng og forbinder sin seng med stedet hvor han skal sove. Det skal være trygt og dejligt at komme i seng.
I nogle familier, fungerer det at adskille mælk og putning, så barnet f.eks. får flaske i stuen, evt. bliver skiftet, får putteklud og puttes i sin egen seng i værelset. Men i mange familier fungerer dette ikke og det handler ofte om, at barnet naturligt har svært ved adskillelse.
Det at komme i seng og skulle overgive sig til søvnen betyder adskillelse fra forældrene, og det er meget svært for små børn. Det er svært for de mindste børn, som naturligt har brug for fysisk kontakt, hud mod hud kontakt for at finde roen og kunne overgive sig. Det er også svært for barnet i ni-ti måneders alderen, der om dagen øver sig i at bevæge sig rent fysisk væk fra forældrene (barnet begynder at kravle), og det er rigtig svært for barnet i tumlingealderen, som kan blive direkte bange, hvis man beder ham eller hende om at gå i seng eller lægge sig alene på et værelse.
Når putterutinerne foregår i det værelse, hvor barnet forventes at sove, så vil barnet naturligt se frem til den stund, hvor man opholder sig der. Vælger man at give bryst, flaske, læse bog eller lignende i stuen, så er der en risiko for, at barnet oplever det at skulle i seng som noget ubehageligt. Man forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng. Man signalerer derved, at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation.
Nogle børn kan også i forbindelse med at ...
... de får mælk, næsten vågne lidt op igen og har naturligt derefter svært ved at falde i søvn. Her kan det være nødvendigt, at tage barnet med ind i stuen og vente på at søvntoget atter kommer forbi og så putte barnet der. Jeg er altså ikke tilhænger af at man bliver i værelset, hvis man mærker at det ikke virker, at det snarere trækker putningen i langdrag - så er det bedre at afbryde og vente til barnet atter er parat. Præcis som I også har forsøgt, men hos jer resulterer det bare i at han så slet ikke kommer tilbage til sin seng, men at I ender med at sove i stuen begge to hele natten og det er naturligvis uholdbart.
Mit råd er at I giver flasken i værelset, hvor jeres dreng skal sove. I kan forsøge at putte ham lidt senere end I normalt ville gøre, for at være sikker på at han er træt og parat til at sove. Han kan få flasken i jeres favn og derefter flyttes til sin seng eller han kan få flasken i sengen, så han netop ikke oplever et skift og derfor bedre kan sove videre.
Det der er vigtigt er, at han ikke falder i søvn med flasken i munden, men at han lige når at registrere hvor han er og lige kigger på dig, smiler og derefter triller om på siden for at sove.
Hvis han rejser sig, hopper rundt og laver hopla, så er han sandsynligvis ikke træt nok, så er I gået for tidlig i gang.
Prøv at sidde hos ham, syng en lille sang, hold ham i hånden, hold dine hænder på hans krop, vug ham stille imens han ligger ned, sig "sshhh-ssshhh" eller lignende, så han både mærker og hører at du er der, at du ikke går fra ham. Det er netop vigtigt med trygheden og nærheden fordi han nu er adskilt fra dig om dagen og har ekstra brug for dig.
Når han er faldet i søvn i sin seng og faldet i søvn uden flasken i munden, så er sandsynligheden for at han kan sove længere tid i sengen om natten også større. Når og hvis han vågner, så brug samme beroligende ord, kærtegn osv. som da han blev puttet, så der hele tiden er genkendelighed og dermed tryghed :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











