Svar: Bange for fremmede

---

Kære Mor

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer hende hver dag.

De første tegn på at dit datter er i færd med at knytte sig til dig er, at hun følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, hun smiler mere til dig end til fremmede, og det er dig som bedst trøster hende, når hun bliver ked af det eller bange. Et vigtigt tegn på at hun er trygt tilknyttet sin mor er, at hun bruger dig som en base, hvorfra hun kan udforske verden. Siddende på dit skød tør hun observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder hun trygt og godt, at du passer på hende. Siddende hos dig kan hun således være lidt mere modig.

Når I er et fremmed sted, så vil børn naturligt derfor helst begynde med at studere stedet fra mors skød, mors favn. Hun vil stille og roligt turde undersøge omgivelserne, samtidig med at hun hele tiden holder øje med hvor du er, så hun kan søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt for overvældende.

Det er naturligt at børn helt ned i 4 måneders alderen viser angst overfor fremmede og græder hvis nogen kigger for meget på dem, overskrider deres personlige sfære, deres grænse ved f.eks. at tage dem op, røre ved dem osv. Og helt små børn kan på den måde sagtens vise separationsangst eller øget behov for at have mor i nærheden.

Når børn begynder at kravle, ofte i 8-10 måneders alderen vil denne separationsangst ofte virke større. Det at barnet begynder at bevæge sig ud i verden på egen hånd, øger behovet for netop at have mor i nærheden og "fremmede" på afstand. Fra at din datter har siddet på dit skød, vil hun begynde at sidde på gulvet ved dine fødder og hun vil øve sig i at bevæge sig længere og længere væk. Hele tiden kommer hun tilbage, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op igen med ...

---

---

... lidt mod for atter at turde bevæge sig ud i verden.

Når du har oplevet din datters separationsangst tidligt, så hænger det sammen med at det netop opstår, når barnet begynder at vende sig lidt mere ud mod verden og omgivelserne. Netop i 3-4 måneders alderen begynder børn at skelne mellem hvorvidt de er hjemme eller ude, om de er i favn hos mor eller fremmede og det gør naturligt barnet ekstra tryghedssøgende.

Det du oplever er altså helt naturligt og tegn på en almindelig udvikling hos børn og det er vigtigt at familien respekterer at hun har brug for lige at se tingene an, når I er på besøg nogle steder og når de besøger jer derhjemme.

---

---

Jeg kan godt forstå mormor gerne vil være med og tage del i lillepigens liv og det skal hun naturligvis også have lov til. Men jeg vil foreslå at mormor så kommer mere hjem hos jer, og deltager i de dagligdags ting i jeres hjem. Det vil være rigtig godt at mormor er der, når lillepigen skal skiftes, at hun står ved siden af dig når du skifter og senere kan mormor så skifte imens du står ved siden af og giver ro og tryghed.

Mormor kan også sagtens sidde med ved bordet, når I skal spise og også tilbyde jeres datter lidt i hånden hun kan gumle på, ligesom mormor kan være med på gulvet, lege, kigge på legetøj, kommunikere med jeres datter netop ved at sidde ved siden af hende - så de to på den måde lærer hinanden bedre at kende og jeres datter naturligt bliver mere tryg.

Man kan ikke hærde børn til pasning i dagpleje ved at sende dem ud til pasning hos andre. Det er vigtigt at din datter er tryg og hun skal ikke passes før hun i princippet er parat. At hun skal i dagpleje kan være nødvendigt, fordi I skal på arbejde og det er et reelt behov for jer og for at få hverdagen til at hænge sammen - og så lærer hun at blive passet af sin dagplejer, når det er tid. Men hun lærer det ikke ved at blive passet af familie og venner nu :)

Håber ovenstående hjælper videre på vej og giver lidt ro, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---