Svar: Kløjs stadig i maden
Hej med dig
Det lyder ganske rigtigt som om at jeres datter har et følsomt svælg, eller en meget følsom "bræk-refleks". Det ses hos nogle børn og vil ofte være noget de vokser fra, netop fordi de naturligt bliver bedre til at tygge maden sufficient og ikke bare synker, det der kommer i munden :)
Jeg tænker især tre ting. Det første er at det vil være rigtig godt at du adskiller de forskellige fødevarer. Det vil hjælpe jeres datter, hvis du ikke giver hende groft mos med klumper, men sørger for at den mad hun får med ske er lind og let at synke, det vil sige ikke kræver særlig stor tygning. Ved siden af sin linde mos skal hun så have mad i stykker. Det skal være små hapsere, små godt kogte grøntsager, stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer osv.
Det er vigtigt at servere det adskilt, fordi hun på den måde lære at den mad som kommer med ske, den kan mere eller mindre synkes. Den mad du giver hende med dine fingre, giver hende med gaffel eller som hun selv putter i munden, skal derimod tygges. Det er mad som kræver en anden koncentration.
Det andet du skal være opmærksom på er, at det også vil være rigtig godt at du, når du giver hende hapsere af mad, sørger for at komme det ind i siden af munden på hende, så hun med det samme tygger sammen og får ...
... fornemmelsen for at hun netop skal tygge. Hvis hun får maden ind forrest i munden, så kræver det ekstra arbejde at føre maden med tungen til siden, tygge og derefter med tungen føre maden rundt for tilsidst at synke den. Får hun maden ind i siden af munden, så er risikoen for fejlsynkning mindre.
Det tredie som er en idé at overveje er, om din datter kan have glæde af mundmotorisk træning. En ting er den træning hun kan få ved netop at sidde med rugbrødsbjælker, en kartoffelbåd osv. som du ikke er glad for at give hende :) - noget andet er rigtig mundmotorisk træning. Dette tilbyder nogle ergoterapeuter i privatregi, du kan prøve at kontakte om der er ergoterapeuter i det område hvor du bor, som tilbyder dette.
I forhold til dagpleje og starte der, så vil det være rigtig fint at fortælle dagplejer at jeres datter har en følsom brækrefleks. Det kan sagtens være noget hun har stødt på før og derfor kender til, men det er mere for at hun ikke bliver forskrækket, hvis hun pludselig oplever at jeres datter kaster op i forbindelse med spisning. I kan naturligvis også tale med dagplejer om, hvilke fødevarer I specielt oplever problemer med, så hun i hverdagen kan tage hensyn til dette.
Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








