Svar: Deprimeret
Kære Troldens mor
Tak for dit brev og dine ærlige tanker om hvordan du har det. Hvor er det godt at du skriver til mig :)
Det vil være rigtig godt at du ringer til din læge og beder om at få en tid til en samtale. Det er vigtigt at du fortæller din læge hvordan du har det, så du kan få den hjælp du har behov for. Du kan naturligvis også ringe til din sundhedsplejerske og tale med hende, men det er lægen som skal hjælpe dig videre ... Tag evt. det brev med, som du har skrevet til mig, og lad din læge læse det, det kan være lettere, end at skulle fortælle det hele forfra igen :)
Da du har haft en depression før, så kender du symptomerne og det er rigtig godt at du nu reagerer. Det er faktisk meget normalt at få en efterfødselsreaktion, faktisk vil 5-10 procent af alle kvinder oplever, at de er triste efter en fødsel og hos nogle vil man tale om en decideret depression. Risikoen for at få en depression er størst 2-3 måneder efter fødslen. Lette depressioner behandles med samtaler og man ved at det vil hjælpe de fleste. Ved moderate til svære depressioner vil man ud over at behandle med samtaler også behandle med medicin.
Hvis man får den rette behandling med det samme, så vil de fleste kvinder få det bedre og nogle erklæret raske efter 3-6 måneder, hvis man ikke bliver behandlet i tide eller hvis man tidligere har haft episoder i sit liv med depression, kan forløbet godt tage længere tid.
I min bog "Du bliver en skøn mor!" kan du læse om de symptomer du skal reagere på:
- Nedtrykthed. Du oplever, at du ikke er glad, som du plejer at være. Du griner ikke ad de ting, andre griner af, du føler dig bare ked af det, og alting føles ligegyldigt.
- Rastløshed. Du har en indre uro, du vil gerne holde dig i gang hele tiden, kan ikke rigtig slappe af.
- Ingen søvn. Du føler dig træt, men du kan alligevel ikke sove. Hver gang du prøver, kører tankerne rundt i hovedet, du kan ikke falde i søvn på grund af tankemylder.
- Sove hele tiden. Du har slet ikke lyst til at stige ud af din seng, men vil helst bare sove hele tiden. Ønsker, at du bare kunne gemme dig under dynen og sove fra det hele.
- Sygdom hos dit barn. Du er bange for, om der er noget galt med dit barn, om dit barn fejler et eller andet.
- Sygdom hos dig selv. Du er bange for, om du selv er syg. Du har måske problemer med hjertebanken, hovedpine, mavekramper, vejrtrækningen. Måske taber du dig meget eller tager meget på.
- Angst for at dø. Du er bange for, at du skal komme ud for en ulykke, at du vil dø fra dit barn.
- Selvbebrejdelse. Du bebrejder dig selv, du føler dig ikke god nok som mor, føler ikke, at du slår til, og tænker måske, at dit barn ville være bedre stillet uden dig eller med en
anden som mor.
- Magtesløshed. Du føler ikke, at du kan overskue ting i hverdagen, som du plejer at kunne styre, og det er uden for din kontrol.
- Miste kontrol. Du er bange for, om du kommer til at gøre skade på dig selv eller på dit barn. Du føler dig nogle gange desperat.
- Osteklokke. Du føler, at du går rundt i en klokke, og at verden ...
... passerer forbi dig uden, at du egentlig ved, hvad der foregår.
Du kan sandsynligvis godt se at nogle af disse symptomer passer på dig - og det er vigtigt at du får talt med lægen omkring det. For du er ikke en dårlig mor, du er den bedste mor for din datter, du gør ikke noget forkert ved at tage hende med i svømmehallen og når hun kigger mere på verden omkring sig end på dig, så er det ikke fordi hun ikke er glad for dig, men fordi hun bliver optaget af alt det nye omkring hende. Når hun græder, så er det fordi alle de indtryk hun får er for meget for hende og du gør netop det gode og det rigtige i at tage hende op og give hende fysisk kontakt, nærhed og dermed tryghed. Du responderer derfor fint på det din datter giver udtryk for :)
Edinburgh skalaen bør ikke bruges til at diagnostisere fødselsdepression, men den kan bruges som udgangspunkt for en samtale om, hvordan du har det og netop give lidt indblik i (også for dig selv), hvordan du reelt har det i forhold til, hvordan du plejer at have det ...
Tal også med din mand/kæreste om hvordan du har det, så han kan hjælpe og støtte dig og lad være med at føle skam over at du har det skidt. At bede om hjælp er første skridt til at få det bedre :)
Tag imod den hjælp som tilbydes dig - hvorvidt du selv skal betale må du tale med lægen om. Har I ikke råd, så tal med lægen om hvorvidt du kan få hjælp via kommunen.
Selvom det er svært at komme ud og komme væk hjemmefra, så sørg for at gå en tur hver dag. Læg din datter i barnevognen og gå en tur hen i parken, en tur hen i centeret, så du kommer ud og lidt væk. Gå hen hvor der også er andre mennesker, føler du dig alene, så bliver du først frustreret og fortvivlet. Frisk luft og lys er også vigtigt dagligt og vil være med til at give dig lidt mere overskud igen.
Motion er vigtigt, at blive rørt hver dag er godt og det er netop oplagt at gå en lang tur med barnevognen dagligt.
Sørg også for at spise sundt. Når man ikke er frisk, føler sig ked af det, så kan man miste appetitten eller trøstespise. Sørg derfor for at få sund mad hver dag.
Hvil dig - hvilket ikke betyder at du skal sove hele tiden. Hvis du har svært ved at sove, så lad være at kæmpe for søvnen. Læg dig med din datter i dobbeltsengen og hvil dig, det er helt fint.
Plej dig selv. Sørg for at komme i bad hver dag og gør lidt ud af dit udseende. Selvom det kan virke næsten uoverskueligt at gå i bad, så er det utroligt vigtigt. Man har det bedre efter et bad.
Tillad dig selv at give flaske - jeg ved at du har haft mange ammeproblemer og det gør det jo ikke lettere at finde overskud. Det er okay at give din datter en flaske og det er okay at far tager over f.eks. om natten, så du kan få sovet lidt mere :)
Brug dit netværk. Brug din familie, din mor, din veninde. Vær ikke bange for at bede om hjælp til de praktiske ting. Det er fint at lade dem hjælpe med vasketøj, rengøring ,måske handle for dig ... Bed dem, du har tillid til, om hjælp.
Rigtig meget held og lykke fortsat og stort knus til dig fra mig - håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
19. maj 2025 | Sygdom | 1 mdr.
Hej Vi har en baby, som godt kan være meget døsig og træt. Hun er svær at få...
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.