Svar: Søskendekærlighed

---

Kære Mor til to kamphaner

Det er rigtig svært at opleve ens børn skændes og være i "kamp", for vi ved jo og føler jo, at de kunne få så meget glæde af hinanden, hvis de bare ville ...

Det gør utrolig ondt i et mødrene hjerte, når man oplever at den ældste bevidst har gjort den yngste ondt og måske især, har udnyttet at der ikke er nogen voksne til at se det og bagefter bare står og kikker den anden vej og lader som ingenting. Det gør ondt, når ens barn lider overlast, men det gør især ondt, når det er ens andet barn, som er skyld i det ...

Du skriver, at du har svært ved at forstå, hvorfor storebror reagerer som han gør, når lillebror bare passer sig selv og ikke i situationen gør noget for at irritere. Jeg vil prøve at forklare lidt af de følelser, som storebror har.

Søskendejalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er en sorg over at have mistet jer som forældre (at have jer for sig selv), det er en vrede over at skulle dele jer med en anden og det er en angst for, om I mon elsker lillebror højere end ham ...

Man sammenligner det ofte med at din mand kom hjem med en anden kvinde, sagde "er hun ikke skøn, hende elsker jeg, hun skal bo her hos os, hun skal ligge i soveværelset, er hun ikke sød osv." og du skulle tilmed se på at de kyssede, krammende, nussede og kælede ... Hvilke følelser ville det ikke frembringe i dig.

Faktisk er det de samme følelser jeres storebror har og selvom han ganske givet er glad for sin lillebror, så er lillebror stadig en rival og derfor skal han nogle gange lige skubbes, bides eller have et slag - måske især når du ikke ser det, fordi du jo synes han er fantastisk, sød og dejlig og storebror ved godt at det skal han også helst synes. Det er jo ikke legalt at være vred, sur og træt af lillebror ..

Eller er det? For nogle gange vil det faktisk være rigtig godt at du legaliserer, at storebror er træt af lillebror og det vil være rigtig godt at sætte ord på nogle af de følelser du tænker storebror kan gå rundt med.

Det vil ofte være følelser som:

- Jeg føler mig tilsidesat
- Jeg føler mig ikke som den foretrukne
- Jeg føler ikke ligeværdighed til mine forældrenes kærlighed
- Jeg oplever lillebror som en rival
- Jeg føler mig usynlig
- Jeg føler at pladsen i mors hjerte er usikker
- Jeg bliver i tvivl om der er kærlighed nok til alle

Storebror var i familien først og nu er der kommet en ny dreng til, som tager en masse opmærksomhed, som man skal dele med, have forståelse for, tage hensyn til og som man tilmed skal holde af - også selvom ...

---

---

... det er temmelig svært. Og det er naturligt at storebror bliver vred. Når man føler at man mister noget, så bliver man ked af det og når man bliver ofte også vred, fordi det føles uretfærdigt - det naturlige er ofte at vende sin vrede mod forældrene, han vil slå, sparke, skælde jer ud og komme på tværs - men vreden kan også vendes mod lillebror og netop når du ikke ser det, fordi han godt ved, at det ikke er acceptabelt.

Det er også let at lade det gå ud over lillebror, han kan jo ikke sladre og når du ikke ser hvad der sker, så kan du heller ikke skælde ud, men er nødt til at lade det passere - og det føles godt for storebror - også selvom det naturligvis er forkert :)

Det er vigtigt at du sætter ord på nogle af de følelser store bror har "jeg kan godt forstå du synes lillebror er irriterende", "det er okay at du bliver vred", ligesom det er vigtigt at du bekræfter ham "jeg går aldrig fra dig", "du vil altid være min dejlige store dreng", "Ingen kan nogensinde tage din plads, for du er noget helt specielt" osv.

---

---

Og så skal du naturligvis også markere, når han går over stregen og fortælle ham at selvom du forstår ham, så må han ikke bide lillebror, man må ikke gøre noget der gør ondt på andre! Det er som du skriver en balance, hvor du markerer at nu har han overskredet en helt fast regel, men samtidig heller ikke skælder så meget ud, at den opmærksom han får gør at han bliver endnu mere vred og derfor bider hårdere næste gang.

Det er som du skriver en balance mellem nogle gange at forklare, andre gange bare melde ud at det var ikke i orden uden at give yderligere forklaring - så I ikke dvæler ved det, men lige får markeret, at her gik han over stregen - og så sørge for at han får opmærksomhed og føler sig så mødt og forstået, at han ikke behøver være ond ved sin lillebror. Så han er sikker på sin plads og ikke længere føler sig truet ...

Og ja - det vil være super godt at sørge for at storebror og du skal være sammen alene og du må netop gerne sige "kun dig og mig" - han er stadig så lille at han ikke kan forholde sig til at det er på torsdag, det er svært at forholde sig til dage og tid ... men i hverdagen, vil det være rigtig godt at du i de små ting, udnytter når I kan være sammen. "Nu sover lillebror, skal vi to ikke bage boller, bare dig og mig", så han mærker at du prioritere at lave noget med ham og så han mærker at der er ting han kan, fordi han er storebror. Så han mærker at han stadig er noget særligt :)

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---