Svar: Pludselig utryghed om natten

---

Kære tvillingemor

Når børn er omkring 1½ år, så begynder de ofte at sove mere uroligt. De har ofte en periode, hvor de har svært ved at overgive sig til søvnen og ofte vågner de også om natten, græder og kan næsten virke til at have mareridt. Det handler om at børn i denne alder, går igennem en stor udvikling og jeres datter drømmer rigtig meget og vågner sandsynligvis af sine drømme.

Man ser det ofte i 18-20 måneders alderen, nogle lidt før, andre lidt senere og selvom I har tvillinger, så behøver de ikke følge hinanden på dette punkt. Børn er forskellige og det I oplever hos den ene lige nu, vil I måske opleve hos den anden om en måned eller to. Det kan også være at de bare er forskellige og sover forskelligt ...

Farefornemmelsen betyder at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og om natten.

For alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når hun drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder.

Derfor ...

---

---

... er det vigtigt at I giver jeres datter den nærhed og ro som hun lige nu viser behov for, gør hende tryg, når hun skal sove og beroliger hende, når og hvis hun vågner om natten.

Det er som du skriver, "jo vildere det er, jo bedre - og de frygter ingenting", men det kommer så småt nu, farefornemmelsen er på vej og det giver ekstra stor drømmeaktivitet og ekstra behov for nærhed og fysisk kontakt.

Det er rigtig fint at du derfor lige nu prioriterer at lægge dig med din datter, når hun vågner og er ked af det, ligesom det er fint at I en gang imellem lader hende komme ind til jer og falde til ro i jeres seng.

---

---

Det er dog også ganske udmærket at putte hende tilbage til egen seng igen, når pladsen er ved at blive for trang og når hun atter sover godt. Fordi det at hun falder i søvn i sin seng og også begynder at vågen op i sin seng, naturligt på sigt vil gøre at hun forbinder det at sove med at være hele natten i sin seng. Hun vil ikke kunne huske at hun har været omkring jeres soveværelse om natten og derfor vil det på sigt gøre det lettere for jer at få hende rolig i egen seng og netop få hende til at sove videre i egen seng, hvis og når hun vågner om natten.

Så prøv om I ikke kan få hende til at sove videre i egen seng i første omgang og kan I ikke det, så tage hende ind til jer. Men forsøg så atter at flytte hende tilbage til egen seng igen, når I selv går i seng eller hvis det er om natten, når pladsen bliver for trang og hun sover godt :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---