Svar: Hvor meget fisk og leverpostej må de få?
Kære Nadja
Det lyder som om at din datter har en god og sund appetit og spiser godt og varieret - dejligt :)
Der er ikke fra fødevarestyrelsens side angivet noget maximum indtag af leverpostej til børn. Leverpostej kan fint indgå i en sund og varieret kost og mange børn er glade for leverpostej på rugbrød. 
Generelt gælder dog at vi skal spise varieret og det vil være udemærket at variere mellem forskellige typer smørbart pålæg, men det gør du jo også :) Børn vil i din datters alder ofte begynde at være lidt skeptiske overfor maden du serverer og du kan godt opleve at visse fødevarer afvises. Hun har det bedst med ting hun kender. Undersøgelser viser dog at hvis børn får lov til at smage fødevarer 8-10 gange, så vil de ofte acceptere de nye ting, så det er også vigtigt at være tålmodig, når man vil prøve at servere noget nyt for dem :)
Med hensyn til fisk, så gælder det samme, at din datter så vidt muligt skal spise så varieret som muligt og det er rigtig dejligt at høre, at I spiser meget fisk og at udbuddet netop varierer efter fiskehandleres tilbud :) Vær opmærksom på at fisk på dåse også er ganske udmærket at give, det kan være makrel, tun, rognguf, sildepostej osv. Det kan være praktisk og billigt og også være med til at variere - og netop sildepostej og rognguf (smørbart torskerogn) kan være en variation til leverpostej.
Fisk er sundt og fisk er vigtigt. Omega 3, som vi får når vi spiser fisk er vigtige for barnets hjerne og udvikling. Fisk indeholder også D-vitamin, Jod og Selen og det har betydning for vores knogler, immunforsvar, hjerte og kredsløb.
Fisk kan være forurenet blandt andet med dioxin og kviksølv, men der er fangstforbud der, hvor forureningen er størst. Derfor har Fødevarestyrelsen ...
...  vurderet, at sundhedsgevinsten ved at spise flere og mere varierede fisk er betydeligt større end risikoen ved forurening.
Det anbefales dog at børn under 3 år ikke får mere end 25g om ugen, at de store rovfisk. Det er rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre sandart og tun (ikke dåsetun, men f.eks. tunbøffer).
Frisk fisk skal i køleskab straks efter indkøb og skal enten spises samme dag eller fryses ned. En varm ret, der skal gemmes til næste dag, skal sættes i køleskab, så snart den er afkølet. Frossen fisk skal optøs i køleskabet, liggende i en skål, så det ikke drypper på andre madvarer. Eller frossen fisk tilberedes direkte fra fryser i ovn - det vil fremgå af pakken.
Hvis man laver sushi eller bruger andre former for rå fisk, så skal fisken have været frosset ned i et døgn ved minus 20 grader for at dræbe eventuelle snyltere (parasitter og orm), der eventuelt kan være i fiskekødet.
Bruger man grillede eller røgede fisk, så kan de have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at PAH-indholdet er lavest midt i kødet og stiger hen mod overflader eksponeret for røg. Giv derfor barnet fiskekød fra midtstykket.
- De højeste PAH værdier findes i skindet. Derfor skal skindes altid kasseres og ikke spises.
Håber at du hermed er blevet lidt klogere på leverpostej og især på fisk og børn :)
Fortsat god appetit og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
			






