Svar: Følsom og nærtagende dreng
Kære Samuels mor
Vi har alle forskelligt temperament og nogle er af natur mere højtråbende, hvor andre lige skal se tingene an, inden de siger noget. Nogle er meget stridbare, andre er mere følsomme - og der skal naturligvis være plads til os alle.
Det er meget fint at de i vuggestuen er opmærksom på at skærme Samuel, når de fornemmer at uroen bliver for meget for ham. Og jeg synes også det til dels er fint, at du vil forsøge at gå til noget musik og rytmik med Samuel, netop fordi du er der sammen med ham, kan støtte, guide og være der for ham, og på den måde måske lære ham at det er okay og det er sjovt. Hvis det så viser sig at være for meget for ham, så må I jo stoppe igen :)
Spørgsmålet er hvorfor han reagerer som han gør i større sociale sammenhænge. Hvorfor er han så følsom overfor at der er mange samlet, - er det lydniveauet, det manglende overblik, at nogle rører ved ham eller kommer for tæt på rent fysisk, eller hvad handler det om?
En ting er at være lidt tilbageholden af natur og lære bedst af at se hvordan andre gør, i stedet for selv at forsøge sig. Måske er det bare sådan han er, men en anden mulighed kunne være at han havde det som hedder sanseintegrationsproblemer.
Dette kan vise sig på mange forskellige måder, men det kan ofte være netop et barn som viser usikkerhed, et barn som trækker sig væk fra de andre, som afviser at være med i fælles leg eller som reagerer meget voldsomt overfor mange lyde, lugte, lyse og dermed - reagerer meget når man er i større forsamlinger. Børn der er født før tid, vil ofte have sådanne problemer, men også børn født til tiden kan have det sådan og det kan behandles.
Der findes ergoterapeuter rundt om i landet, som tilbyder at hjælpe børn med sanseintegrationsproblemer. Behandlingen går ud på at få barnet til at bevæge sig og behandlingen ligner leg. Barnet skal f.eks. forcere en forhindringsbane, hvor det skal klatre over, kravle under, hoppe, balancere osv.
Med hensyn til irettesættelser, så vil man til nogle børn skulle sige tingene mange gange før de forstår at man rent faktisk mener det - og til andre børn skal man nærmest ikke sige noget, før de bliver dybt ulykkelige og føler sig helt forkerte ... I skal naturligvis forsøge at finde den balance, der ligger mellem at sætte grænser og have regler, men også stadig anerkende jeres dreng så han ikke føler sig forkert. Det er jo menneskeligt at begå fejl og han skal føle at han stadig er ligeså elsket, selvom han nogle gange gør noget, han ikke burde have gjort.
Han har også en alder, hvor han naturligt øver sin selvstændighed, han er igang med ...
... at finde ud af "Hvem er jeg?" og netop selvbilledet udvikles i samspil med jer og med de andre børn i vuggestuen. Selvbilledet bygges op, når han spejler sig i andre mennesker og derfor er det vigtigt at I møder ham med anerkendelse for hans person.
Hans selvbillede ændrer sig lidt hele tiden og hvis I f.eks. prøver at få ham til at beskrive sig selv, så vil han sandsynligvis gøre det ud fra fysiske kendetegn, - hårfarve, øjenfarve, kort hår eller måske ud fra den bluse han har på og også ud fra handlinger, - jeg går ud med skraldeposen, jeg rydder op, jeg tager selv sko på osv.
Han vil med den alder han har nu ofte også begynde at sige "jeg" om sig selv, ligesom han ofte vil sige "det er min!" om bestemte ting - også ting som ikke nødvendigvis er hans. Han bliver utroligt stolt og glad, når han får ros og han bliver utroligt ked af det, hvis han bliver irettesat, hvis han får at vide, at han gør noget forkert. Børn er i denne alder naturligt meget følsomme og meget sårbare og det betyder meget for ham, hvordan han bliver modtaget og hvordan du/I og andre reagerer på det han siger og det han gør.
Du skriver, at I er bange for at han ikke lærer at tro på sig selv og derfor vil jeg lige ganske kort skrive lidt om selvtillid og selvværd.
Forskellen på selvtillid og selvværd kan kort beskrives sådan:
1. Selvtillid handler om tillid til sine evner. Selvværd hander om oplevelsen af at have værdi.
2. Selvtillid handler om at gøre. Selvværd handler om at være.
3. Selvtillid handler om noget vi kan. Selvværd handler om noget vi er.
4. Selvtillid hander om tillid til sine færdigheder. Selvværd handler om at værdsætte sine egenskaber.
Dette kan du læse meget mere om i bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide". Den er skrevet af Dan Svarre, der er psykolog og den er udgivet på Politikens Forlag. Du finder den i min bogguide under 'mobning og selvværd' og den vil måske hjælpe dig/jer videre.
Grænser skal som sagt sættes og der vil også nogle gange være situationer, hvor tingene bare ikke kan være som jeres dreng gerne vil (eller ikke vil). Prøv at lade være med at skælde ud, der skal nemlig ikke særlig meget til, så fornemmer han hurtigt at mor er sur ... prøv i stedet at tale højt "det er også dumt, at vi skal skynde os så meget", så han hører at d du rent faktisk forstår, hvordan han har det - selvom du stadig holder fast i at jakken og skoene altså skal på nu, for I skal ud af døren - eller hvad det nu kan være :)
Det var lidt forskelige tanker fra mig til dig, håber du kan bruge det videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.