Svar: Følsom og nærtagende dreng

---

Kære Samuels mor

Vi har alle forskelligt temperament og nogle er af natur mere højtråbende, hvor andre lige skal se tingene an, inden de siger noget. Nogle er meget stridbare, andre er mere følsomme - og der skal naturligvis være plads til os alle.

Det er meget fint at de i vuggestuen er opmærksom på at skærme Samuel, når de fornemmer at uroen bliver for meget for ham. Og jeg synes også det til dels er fint, at du vil forsøge at gå til noget musik og rytmik med Samuel, netop fordi du er der sammen med ham, kan støtte, guide og være der for ham, og på den måde måske lære ham at det er okay og det er sjovt. Hvis det så viser sig at være for meget for ham, så må I jo stoppe igen :)

Spørgsmålet er hvorfor han reagerer som han gør i større sociale sammenhænge. Hvorfor er han så følsom overfor at der er mange samlet, - er det lydniveauet, det manglende overblik, at nogle rører ved ham eller kommer for tæt på rent fysisk, eller hvad handler det om?

En ting er at være lidt tilbageholden af natur og lære bedst af at se hvordan andre gør, i stedet for selv at forsøge sig. Måske er det bare sådan han er, men en anden mulighed kunne være at han havde det som hedder sanseintegrationsproblemer.

Dette kan vise sig på mange forskellige måder, men det kan ofte være netop et barn som viser usikkerhed, et barn som trækker sig væk fra de andre, som afviser at være med i fælles leg eller som reagerer meget voldsomt overfor mange lyde, lugte, lyse og dermed - reagerer meget når man er i større forsamlinger. Børn der er født før tid, vil ofte have sådanne problemer, men også børn født til tiden kan have det sådan og det kan behandles.

Der findes ergoterapeuter rundt om i landet, som tilbyder at hjælpe børn med sanseintegrationsproblemer. Behandlingen går ud på at få barnet til at bevæge sig og behandlingen ligner leg. Barnet skal f.eks. forcere en forhindringsbane, hvor det skal klatre over, kravle under, hoppe, balancere osv.

Med hensyn til irettesættelser, så vil man til nogle børn skulle sige tingene mange gange før de forstår at man rent faktisk mener det - og til andre børn skal man nærmest ikke sige noget, før de bliver dybt ulykkelige og føler sig helt forkerte ... I skal naturligvis forsøge at finde den balance, der ligger mellem at sætte grænser og have regler, men også stadig anerkende jeres dreng så han ikke føler sig forkert. Det er jo menneskeligt at begå fejl og han skal føle at han stadig er ligeså elsket, selvom han nogle gange gør noget, han ikke burde have gjort.

Han har også en alder, hvor han naturligt øver sin selvstændighed, han er igang med ...

---

---

... at finde ud af "Hvem er jeg?" og netop selvbilledet udvikles i samspil med jer og med de andre børn i vuggestuen. Selvbilledet bygges op, når han spejler sig i andre mennesker og derfor er det vigtigt at I møder ham med anerkendelse for hans person.

Hans selvbillede ændrer sig lidt hele tiden og hvis I f.eks. prøver at få ham til at beskrive sig selv, så vil han sandsynligvis gøre det ud fra fysiske kendetegn, - hårfarve, øjenfarve, kort hår eller måske ud fra den bluse han har på og også ud fra handlinger, - jeg går ud med skraldeposen, jeg rydder op, jeg tager selv sko på osv.

Han vil med den alder han har nu ofte også begynde at sige "jeg" om sig selv, ligesom han ofte vil sige "det er min!" om bestemte ting - også ting som ikke nødvendigvis er hans. Han bliver utroligt stolt og glad, når han får ros og han bliver utroligt ked af det, hvis han bliver irettesat, hvis han får at vide, at han gør noget forkert. Børn er i denne alder naturligt meget følsomme og meget sårbare og det betyder meget for ham, hvordan han bliver modtaget og hvordan du/I og andre reagerer på det han siger og det han gør.

Du skriver, at I er bange for at han ikke lærer at tro på sig selv og derfor vil jeg lige ganske kort skrive lidt om selvtillid og selvværd.

Forskellen på selvtillid og selvværd kan kort beskrives sådan:

1. Selvtillid handler om tillid til sine evner. Selvværd hander om oplevelsen af at have værdi.

---

---

2. Selvtillid handler om at gøre. Selvværd handler om at være.

3. Selvtillid handler om noget vi kan. Selvværd handler om noget vi er.

4. Selvtillid hander om tillid til sine færdigheder. Selvværd handler om at værdsætte sine egenskaber.

Dette kan du læse meget mere om i bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide". Den er skrevet af Dan Svarre, der er psykolog og den er udgivet på Politikens Forlag. Du finder den i min bogguide under 'mobning og selvværd' og den vil måske hjælpe dig/jer videre.

Grænser skal som sagt sættes og der vil også nogle gange være situationer, hvor tingene bare ikke kan være som jeres dreng gerne vil (eller ikke vil). Prøv at lade være med at skælde ud, der skal nemlig ikke særlig meget til, så fornemmer han hurtigt at mor er sur ... prøv i stedet at tale højt "det er også dumt, at vi skal skynde os så meget", så han hører at d du rent faktisk forstår, hvordan han har det - selvom du stadig holder fast i at jakken og skoene altså skal på nu, for I skal ud af døren - eller hvad det nu kan være :)

Det var lidt forskelige tanker fra mig til dig, håber du kan bruge det videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---