Svar: Vred 3-årig eller vred mor?

---

Kære mor

Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre at du har kunne bruge mine tidligere svar til andre og at du nu har fået lyst til at skrive selv :)

Min umiddelbare tanke, når jeg læser dit brev, er at det er rigtig svært at være jeres lille pige lige nu og at det især handler om at hun har fået en lillebror og derfor har rigtig svært ved at finde sin plads i familien.

Mange forældre forventer at søskendejalousi vil opstå med det samme, men ofte går der noget tid og ofte kommer det i takt med at den lille bliver ældre og langt mere krævende. Der er ingen tvivl om at lillebror i en alder af 1 år, er rigtig god til at gøre opmærksom på sig selv. Han smiler og charmer til alt og alle. De fleste synes han er skøn, de snakker og pludrer løs med ham, han griner, de griner - alle har en fest - undtagen storesøster, der ser på dette udefra.

Han kravler, rejser sig, går rundt ved tingene. Han er ikke længere der, hvor han bliver placeret og det betyder også at han begynder at tage hendes ting. Han piller ved det hele, især det han har set at hun interesserer sig for, er ekstra interessant. Han gør det naturligvis fordi han spejler sig i hende og gerne vil gøre som hun gør - men det hun ser, det hun mærker er at han overskrider hendes grænser.

Samtidig er hun jo en meget sød og velopdragen pige, hun ved godt hvordan hun skal opføre sig og hun ved godt at hun skal være sød ved lillebror. Selvom hun kan synes at han er irriterende og selvom han fylder meget og hun kan være i tvivl om sin plads, sin rolle, så er hun stadig god ved ham, fordi hun er en god pige og så er det dig, det går ud over. Det er dig hun kalder på, det er dig der må løse problemerne og det er også dig der står for skud, når det hele bare er for meget for hende..

Og faktisk skal du se det som et sundhedstegn. Det er dig der har været gravid, det er dig der er kommet hjem med hendes konkurrent, det er dig der ammer, pusler, sidder og nusser og putter med ham, den lille lillebror - og derfor er det dig det skal gå ud over.

Nogen sammenligner det med at din mand kom hjem med en anden kvinde og sagde hende elsker jeg, det skal du også gøre og forøvrigt skal vi alle sammen ligge i soveværelset ... De følelser der ville komme frem i en sådan situation skal man huske på - de samme følelser kan komme, når vi bringer et ...

---

---

... barn mere ind i familien og det er fuldt forståeligt og helt naturligt at din datter reagerer.

Selv om hun dybest set nok gerne vil dele den glæde med jer, som hun mærker I har, så er det en naturligt smerte hun føler, når hun ser jer sammen og hun vil meget let komme til at føle sig udenfor.

Søskendejalousi indeholder tre ting – sorg, vrede og angst. Sorgen er at have mistet eneretten til mor og far. Vreden handler om at lillebror har taget noget af pladsen i jeres familie og angsten handler om, hvorvidt I mon stadig elsker hende ligeså højt som før.

Jalousi mellem søskende vil ofte handle om:

- Barnet føler sig tilsidesat
- Barnet føler sig ikke som den foretrukne
- Barnet føler ikke ligeværdighed til forældrenes kærlighed
- Barnet oplever at have en rival
- Barnet føler sig usynlig
- Barnet føler at pladsen i mors hjerte er usikker
- Barnet føler ikke at der er kærlighed nok til alle

---

---

Når hun siger til dig, at du altid er sur eller ikke er glad for hende, så er det sandsynligvis fordi hun søger din bekræftelse. Hun har brug for at høre, at det ikke er sandt. Prøv derfor om du kan fortælle hende dagligt, hvor meget hun betyder for dig, hvor dejlig du synes hun er, hvor uundværlig hun er. Fortæl hende at ingen kan tage hendes plads, at ingen er som hende, at hun er noget helt specielt og at du slet ikke ville ane, hvad du skulle gøre, hvis du ikke havde fået hende. Sig det til hende dagligt, hvor skøn og dejlig hun er, - sig det også inden hun selv søger at få det bekræftet :)

Prøv at prioritere at lave ting med hende, bare hende og dig så hun virkelig føler at have mor på tomandshånd "dig og mig". Gør et eller andet, som kun I piger kan gøre, netop fordi I er piger - far og lillebror kan ikke være med, for de kan ikke pigeting.

Prøv at nurse hende lidt ekstra, hjælp hende lidt mere, forestil dig at hun skal have sit depot af mor fyldt ekstra godt op, så der er noget at tære af, når du er nødt til at tage dig lidt ekstra af lillebror og hun må vente ...

Og ja - svare igen, det kan hun godt, på den måde som du beskriver det. Men igen tænker jeg at det kommer af et behov for at blive set og hørt. Hun har brug for at mærke dig og tester dig naturligt, for at være sikker på din kærlighed.

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---