Svar: Grødstart - 5 mdr.
Kære Juli-moder
Jo det er bestemt meget fint at begynde med grød omkring 6 måneders alderen. Det er ligesom det anbefales :)
Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." Citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005.
Når du begynder med skemad, så er det en god idé at starte med grød af ris, majs, hirse, quinoa og boghvede. Disse grødtyper anbefales fordi de er fri for gluten. Ris og majsgrød er en lind og fin grød i konsistensen, hvor grød af hirse, boghvede og quinoa ofte laves af flager og det giver en lidt mere fnugget konsistens.
I begyndelsen giver man kun 3-5 skefulde af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom din datter måske virker til at kunne spise meget, så skal du ikke proppe hende og lade hende selv styre det i starten. Det er vigtigt at du starter med få skefulde og stopper, så hendes mave har en mulighed for at følge med.
Bibehold den samme type grød et par dage og øg hendes indtag stille og roligt. Når det går godt, så prøver du med en ny type grød, så hun får lidt forskellig smag og du kan stille og roligt også begynde at tilbyde lidt frugtmos som ...
... topping for at variere smagen lidt mere.
Til alle skemåltider skal hun tilbydes vand af en lille kop, så hun lærer at drikke på denne måde og så skal hun have mælk præcis som hun plejer.
Start med skemaden om dagen, gerne til frokost og når det så kører godt, så tilbyder du hende lidt grøntsagsmos til aften. Det vil her være fint at tage udgangspunkt i de grøntsager I andre spiser og det vil være rigtig godt at starte med mos af f.eks. kartoffel og gulerod, hen af vejen kan du så komme blomkål, broccoli, squash og lignende i mosen.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner evt. med en ekstra amning, når dagen begynder
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grød, der varieres stille og roligt mellem grødtyperne og ved at komme lidt frugtmos på som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer lidt efter hvor lang en formiddagslur hun tager
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3. lur som ofte er en kort powernap
Aften 18: Grøntsagsmos, dette introduceres først, når skemaden om dagen fungerer. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes
Midt nat 03: Evt. amning
Det er vigtigt at starte stille og roligt op med skemaden og det er bedre at give 3/4 dl. 2 gange dagligt end 1½ dl på en gang. Dette fordi barnets mave bedre kan følge med, men også fordi det giver mulighed for at give barnet mere variation af fødevarer og så har det også den store betydning at det levner bedre plads til mælken. Det er nemlig vigtigt at mælkebehovet fortsat dækkes og at skemaden lige nu kommer ud over det vanlige indtag af mælk.
Håber du kan bruge dette videre, lad dig også inspirere af babykøkkenet her på siden :)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







