Svar: Er mad og mælkeplanen passende?
Kære C
Det anbefales at bibeholde 2 flasker mme i døgnet til din dreng er 12 måneder gammel. Det er vigtigt at han får 400ml mme dagligt, for at få sit behov for jern dækket. Derfor er det fint at give ham 2 flasker af ca 200ml og drikker han ikke helt så meget af flaske, så kan han få lidt ekstra, ved at du bruger mme i grøden morgen og aften (godnatgrød).
Du kan evt. skifte til NAN 3, da den indeholder lidt mere jern og han derved sikres bedre, også hvis han ikke alle dage når op på de 400ml som anbefales. Det kan være praktisk at bibeholde mme fremfor at skulle igang med jerntilskud.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød lavet med mme, sødmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. frugtmos. Vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, makrel, tun, rognguf. Kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, kogte ærter, gulerødder, majs, blomkål, broccoli eller lignende. Vand af kop.
Middagslur
Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk ...
... frugt, en portion tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs - helt almindelig børnevenlig mad, der skal være mad i stykker og moset mad. Vand af kop.
Suppleres gerne med en godnatgrød lavet med mme, for at han bla. derigennem får lidt ekstra mme/jern
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften eller en gang i løbet af natten/tidlig morgen: Flaske
Du fortæller at din dreng nogle gange springer morgenflasken over og det betyder at han nogle dage kun får 100ml mme. Det er for lidt. Du kan derfor overveje om han ville have glæde af at du gav flaske sen aften inden du selv går i seng. Mange børn vil gerne drikke den i søvne og på den måde kan du få ham fyldt ekstra op, så behøver den heller ikke påvirke hans indtag af morgengrød ...
Alternativet er som sagt jerntilskud og det er vigtigt at hans behov for jern sikres. Det handler om at sikre ham et jerndepot, så han ikke får problemer med jernmangel i sit andet leveår.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








