Brev:
Kan ikke falde i søvn om aftenen

Kære Helen!
Mange tak for dit svar og glædelig jul:-) Det var rart at høre, at det er ok med en langsom nedtrapning af flasken og at det er godt med lidt fleksibilitet:-) Vi har nu forsøgt at give vores datter flaske inden sengetid og omkring midnat. For det meste kan hun undvære en 3.flaske, så tror det kommer til at gå ok med nedtrapningen. Dejligt.
Det er desværre stadig ret svært for hende at falde i søvn (dog ikke om dagen, hvor hun sover i barnevogn på altanen, der er det stadig rigtig let). Især de sidste aftener har været ret svære. Vi har stadig vores aftenritual med badning (som vi dog overvejer at droppe, da hun ikke rigtig gider længere), nattøj, godnatgrød, flaske+godnatsang og hendes elskede sut og sutteklud. Hun vil meget gerne drikke flasken og virker også træt, men slet ikke lige så træt som da hun var mindre. Hun gnider sig i øjnene, som plejer at være et sikkert tegn, men vil stadigvæk rigtig gerne lege.
Vi har prøvet at trække det til kl.20.30/til hun virker mere træt, før vi lægger hende, men det hjælper heller ikke. Det er blevet sådan, at hun efter godnatritualet, hvor hun har ...
... drukket flasken nede i sengen og virket meget rolig, ligger stille meget kort tid, hvorefter hun vender sig om på maven og rejser sig op i sengen og virker helt i hopla. I starten græder hun ikke - snakker bare løs - men til sidst bliver hun ked af det, når jeg bliver ved med at prøve at få hende til at sove. Så ender det med at jeg tager hende med ind i stuen (til stor fornøjelse for den lille dame:o) Her snakker hun løs, læser bog og virker helt i hopla.
Så venter vi til hun begynder at virke træt igen, prøver med en flaske i sengen igen, og hun falder så for det meste i søvn - evt. efter lidt tid, hvor hun er kommet op til mig i vores seng og har bøvlet rundt og til sidst falder til ro. Hele herligheden tager cirka 1 time... Tror du hun simpelthen ikke er træt nok til at sove og at hun evt. skal ned på 1 middagslur i stedet for de to lure (9.30-11 + 14-15)? Eller er det bare sådan det er for tiden (hvor hun er begyndt at gå og der sker rigtig meget med hende - begynder bl.a. at lege mere "rigtigt" nu og peger på alle ting og spørger "a det?"...
De bedste hilsner
Louise
PS: hun bliver 1 år her d.31.dec.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!









