Svar: Ammer, hygger, bruger mig som sut hele natten
Kære mor
Velkommen til og tak for dit brev :)
Jeg vil gerne starte med at fortælle dig, hvad du kan forvente af din datter med den alder hun har.
Du fortæller at du ammer ca hver 3. time i løbet af dagen og at din datter får grød og vand. Du fortæller også at I om dagen forsøger at arbejde målrettet på at hun skal falde i søvn uden bryst eller vuggen i barnevogn, hvilket ikke rigtig lykkes. Og så spørger du mig, om det vil være realistisk at arbejde på at hun ammes 2 gange om natten og derudover ikke ...
Du skal forvente at din datter skal ammes hver gang hun skal sove og at amningen indgår som en fast del af hendes putteritual. Du skal også forvente at hun har brug for hjælp til at overgive sig til søvnen og at brystet og det at blive lulle til ro i barnevognen er en del af dette. Og så skal du også forvente at hun ikke kan sove mere end 4-5 timer om natten, uden at have brug for mælk igen.
Det er vigtigt at hun får både mad og mælk nok dagen igennem, for at kunne undvære det om natten. Og det nytter ikke noget at du kæmper med hende om dagen og hvis det betyder at hun så søger dig ekstra meget om natten. Hun har stort behov for at være dig nær og hendes behov for nærhed skal stilles på den ene eller den anden måde ...
Først mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner ofte med en lille ekstra amning, når dagen begynder
Morgen 8-8.30: Grød med frugtmos som topping, vand af kop.
Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød eller grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl. ca. 14 - tidspunktet varierer lidt efter hvor lang en formiddagslur hun tager
Sen eftermiddag vågner og ammes igen.
Sover sandsynligvis en tredie lur sidst på dagen (hun går jo sent i seng i følge din plan først kl. ca 22) og har måske brug for en ekstra amning inden denne 3. lur
Aften 18.30: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes hyppigt i løbet af aftenen, efter behov. Ammes og puttes til natten ca kl 22
Nat 01: Ammes igen, gerne fra begge bryster og sover herefter uden mælk til kl. 06 ...
Som sagt indgår amning som en naturlig del af det at skulle puttes og hvis ikke du ammer, skal din datter have flaske og så indgår den som en fast del af hendes putteritual. Afhængigheden og behovet for nærhed og tæt kontakt med dig (eller far) stopper ikke, selvom du skifter til flaske, men I vil naturligt kunne deles bedre om at putte hende, end I kan når hun puttes med brystet :)
Mit forslag er at, du lige nu arbejder på at lære din datter at falde i søvn uden brystet i munden, så hun stille og roligt lærer at sove uden denne afhængighed. Du skriver at du ligger ned og ammer og det er helt fint, men det vil være rigtig godt, hvis din datter efter amning, kunne blive puttet i sin egen seng.
Du kan godt forsøge at erstattet brystet med en sut, så du starter med at amme og når hun er lige ved at falde i søvn, så lirker du brystet ud og sutten ind, hvorefter hun så flyttes. Men hvis hun ikke vil have sin sut, så vil hun ikke - der er jo en grund til at det hedder en narresut.
Det kan være en god idé at du skifter hende, svøber hende i et klæde og derefter ammer hende og putter hende. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af dine arme og det vil således gøre skiftet fra ...
... favn og ned i egen seng mindre voldsomt for hende. Da hun nu er 5 måneder gammel, er det naturligt svært at svøbe hende i et gammeldags svøb, men hun kan puttes i dynen eller hun kan puttes i en voksipose eller lignende, ammes og flyttes fra favn til seng.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er som sagt svøbt og hun har evt. en sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Ligger hun i barnevognen, så vug den lidt, tril den lidt frem og tilbage, så hun på den måde lulles i søvn og lærer at sove uden brystet i munden.
Det er en god idé at hun sover i egen seng, for så er hun på afstand af dig og dine bryster. Lige nu ligger hun jo foran mælkebaren og det er naturligt meget svært for hende ikke at måtte få noget, når det nu er tilgængeligt og hun kan dufte det ... Det er synd for hende, så derfor er det fint at hun ammes og puttes lidt på afstand af dig og dine bryster. Derfor kan det også nogle gange hjælpe at lade far putte med hende, så får hun stadig masser af nærhed og fysisk kontakt, men han dufter ikke af mælk og kan af gode grunde ikke amme. Så I nogle familier fungerer det godt, at mor flytter ud af soveværelset i en periode og far og lillepigen putter uden mælk men med nye ritualer i form af nærhed og kærtegn og beroligende ord ...
Hvis hun kun vil brystet og søger og søger, så må du give hende det. Prøv at lægge dig med hende, am hende som du normalt ville gøre, lad hende die og når hun dier mindre kraftigt og lige har fundet roen, så prøver du at lirke brystvorten ud af munden på hende. De første par gange vil hun lede efter det og så giver du hende brystet igen, men hele tiden forsøger du at lirke brystet ud, så hun ikke fylder sig med mælk og så amningen afkortes mere og mere.
Samtidig med dette, sættes så kluden, men også gerne bestemte kærtegn, beroligende ord som "sshh-sshh" eller lignende i stedet for brystet. Du giver hende stadig den fysiske kontakt og nærhed, men hun lærer at sove uden brystet - hun putter sig, kigger på dig, smiler og triller om på siden og falder i søvn.
På den måde lærer hun at sove uden brystet. Næste skridt er så at lade samme beroligende ord, kærtegn, klud osv. indgå imens du sidder med hende, giver hende lidt mælk og så kommer hun over i sin seng, triller om på siden, beroliges stadig af dine hænder, kluden der følger med derover og så sover hun der.
Og igen - hun er jo ikke ret gammel, så forvent ikke for meget af hende endnu, det er vigtigt ikke at have urealistiske forventninger og at sætte sig små mål. Du kan læse kapitel 6 "så er det slut med mælk om natten" i min bog om søvn. Du kan også downloade filmklip fra min dvd om emnet. Dvd´en hedder "Sådan sover dit barn" og du kan købe hele dvd´en eller kun det afsnit der interesserer dig (35 kr for et afsnit). Her kan du møde Bertil på 6 måneder, som skal lære at sove uden mælk om natten :)
Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med jeres projekt :)
Rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor









