Svar: Sukkervand - 1 mdr.
Kære Martina
Som udgangspunkt bør dine børn få modermælkserstatning af flaske og ikke sukkervand. Det er vigtigt at du flekser deres behov og det er okay at Adam nogle gange spiser en ekstra flaske, hvis det giver ham mere ro - også selvom han så får mere end hans udregnede behov er.
Sukkervand har dog ofte en beroligende effekt på børn. Det kogte vand giver ro i maven og sukkeret virker smertestillende. Til børn der med sikkerhed spiser hvad de har behov for af mælk og som tager fint på, men som græder om aftenen, kan man derfor godt nogle gange med held få skabt lidt ro, ved at give sukkervand.
Det er okay at give mellem 25-50ml, men mere bør han ikke få og det bør kun gives den ene gang dagligt, netop om aftenen, for at få lidt mere ro på ham der. Ellers skal han have mælk, fordi mælken er næring og det han skal vokse af, der er ingen næring i sukkervand.
Dine børn er så gamle nu, at de begynder at opleve lidt mere af verden og er lidt mere aktive. De skal igen forholde sig til nye oplevelser, nye synsindtryk, nye lugte, nye steder, og det kan meget nemt bevirke, at der kommer en periode, hvor de har brug for ekstra tryghed.
De græder ofte lidt, ofte mest om aftenen, der hvor resten af familien falder til ro, begynder deres grådanfald typisk, og de kan virke rigtig voldsomme. Det er helt naturligt, at I som forældre – ...
... og som regel mest mor - bliver usikre og forsøger alverdens ting for at få dem til at falde til ro. Du skrifter ble, tilbyder mælk, prøver om en bøvs skal ud, forsøger med en rangle, kommer over til far, vugges lidt, bleen tjekkes igen, lægges i liften, op igen osv. osv. I forsøger 117 ting i håb om at et eller andet vil virke og få især jeres dreng til at falde til ro - og du tænker også "bare han nu ikke har kolik?!".
Men ofte handler det ikke om behov for stimuli eller at barnet har kolik, ofte handler det om at barnet er træt, rigtig godt fyldt op med stimuli og nye indtryk fra dagen og at det er svært at koble fra og slappe af. Det handler snarere om et "pas-lidt-ekstra-på-mig-behov", som bedst tilfredsstilles med mors nærhed og ro. Og det bedste du kan gøre er derfor at give din dreng så meget nærhed og fysisk kontakt som muligt lige nu. Hvis han sover bedst på din brystkasse, så lad ham gøre det :)
Når man har tvillinger så bliver man naturligt altid frustreret og ekstra meget i tvivl, når man oplever noget hos den ene og ikke hos den anden. Men tvillinger er ligeså forskellige som andre søskende er og det kan sagtens være at jeres dreng har et andet temperament, ikke tåler helt så mange stimuli som sin søster osv. Og det er helt okay.
Håber ovenstående hjælper videre og giver dig lidt mere ro :)
Rigtig glædelig jul! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







