Svar: Opdragelse - 2 år
Kære Emilias mor
Man taler om "The terrible twos", og du er bestemt ikke den eneste der synes at det her er svært og anstrengende, for det er en svær perioder. Og ja, de er super skønne, charmerende, søde, dejlige, sjove. Det er fantastisk at høre og se dem folde sig ud, mærke deres lille personlighed spire - men det er samtidig også rigtig svært og man bliver SÅ træt. Hatten af for jer forældre, som vælger at få børn med kun 2 års mellemrum ... :)
Måske er det netop forandringen at Emilia mærker lige nu. I stiller andre krav til hende, krav om at hun skal kunne mere selv, krav om at far skal kunne ligeså godt som mor osv. fordi I ved at der kommer en lille ny om 3 måneder ... Hun mærker også forandringen ved at du ikke længere bærer hende som før, du løfter hende ikke op og pladsen på dit skød bliver mere og mere trang. Det er svært helt at putte hos dig som tidligere. I taler også om babyen, den lille der skal komme, hun mærker jeres glæde, jeres spænding - uden at kunne forstå det og uden at kunne forholde sig til det. Hun mærker forandringer allerede nu.
Derfor er det naturligt at hun lige nu søger mor ekstra meget. Netop det at du/I prøver at få far til at tage mere over, kræver mere selvstændighed osv. af hende betyder at hun faktisk forstærker sit behov for dig. Prøv derfor at gøre det modsatte, prøv at være der lidt ekstra for hende, nurse hende lidt mere, tag automatisk over, når hun har brug for det. Forestil dig at hendes mordepot skal fyldes ekstra op, for at hun har noget at tære af når du ikke er der for hende :)
De anfald din datter får kaldes fortvivlelsesanfald og det er helt normalt for hendes alder. Det handler om at hendes hjerne er meget umoden og hun mangler forbindelser mellem de to hjernehalvdele, forbindelser der dannes hen af vejen netop i takt med at du/I møder hende, anerkender hende, lytter og hjælper hende igennem de små anfald hun har.
Når verden bryder sammen for hende, når hun bliver frustreret og fortvivlet, så er hun ikke uartig. Så er hun oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at du ikke vil bære hende og at hun skal gå selv, at du siger nej til ting hun vil, men som du ikke vil - eller bare at du har givet hende en gul kop, når hun hellere ville have den røde eller at du giver hende æble, når hun eller ville have banan, eller at I skal hjem nu, når hun hellere ville være i vuggestuen .... Det kan og vil ofte være små bitte ting, der i dine øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Og hun er slet ikke i stand til at forstå, at hun f.eks. skal i vuggestue igen i morgen, hun kan slet ikke forholde sig til i morgen ...
Når hun får disse fortvivlelsesanfald, så har hun brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at du forstår det, det er rigtigt irriterende at hun selv skal gå og at du ikke vil bære hende, eller det er også irriterende, at du har skrællet æblet, når hun nu ville have det med skræl på eller hvad det nu kan være ...
... ....
Hun har brug for at blive lyttet til, hun har brug for at blive forstået, fordi hun derved danner de meget vigtige forbindelser i sin hjerne. De forbindelser der på sigt, skal lære hende at bevare roen og ikke gå i selvsving hver gang verden går hende imod. Derfor bør man aldrig sende et barn med fortvivlelsesanfald væk, eller blive vred på hende, kalde hende hysterisk eller lignende. Det får hende måske nok til at holde op med at græde lidt, men det hjælper hende ikke på sigt. Derfor er det helt rigtigt set, at man ikke skal bruge time-out til så lille et barn :)
Når hun har fortvivlelsesanfald, så har hun derfor brug for at du sidder med hende, holde om hende og beroliger hende. Hvis du forsøger at gå fra hende, så vil hun ganske givet gå grædende efter dig, "gå ikke fra mig mor", fordi hun har brug for din hjælp til at blive beroliget og få sin krop ned i gear.
Nogle gange kan du måske ikke få lov til at røre hende og holde om hende med det samme, så sparker hun fra sig eller løber sin vej, men det er vigtigt at du bliver i nærheden, taler beroligende til hende, prøver at sætte dig tæt ved hende, lokker hende hen til dig "kom skat, kom skatterpige, sååå, lille ven" eller lignende, så hun ved at lytte til roen i din stemme får så meget ro på sig selv, at hun tilsidst kravler op på sit skød og lader sig blive holdt om, vugget, beroliget.
Når jeres datter har et fortvivlelsesanfald, så hører og forstår hun ikke ret meget af det du siger, det gør hende blot endnu mere fortvivlet. Derfor skal man nogle gange ikke komme med særlig mange forklaringer, men skal bare sige "sååå, lilleskat, bliver du bare så ked af det, sååå" eller lignende. Uden at gå ind i diskussionen, men bare møde hende i den følelse hun har. I takt med at hun bliver ældre, vil hun naturligt kunne sætte flere ord på sine følelser og hun vil i en sådan situation også kunne rette dig "jeg er ikke ked af det, jeg er sur!" og så kan udgangspunkt være den følelse "jeg kan godt forstå du bliver sur, det er også rigtig dumt, at man skal gå selv, når man er træt i sine ben".
Konflikter er en del af hverdagen med børn i denne alder og det hører med. Det har dog stor betydning hvordan man kommer ud af en konflikt og det er her at I som forældre har en vigtig rolle. Det er vigtigt at I kan rumme de følelser jeres datter har - aggression, hysteri, frustration og fortvivlelse hører alderen til og hun skal have lov til at have disse følelser, ligeså vel som hun skal have lov til at være sød, sjov, fræk og drilagtig :)
Den bedste bog om børneopdragelse jeg har læst hedder "Fantastiske forældre", den er skrevet af Margot Sunderland. Den danske oversættelse er udsolgt fra forlaget, men I kan låne den på biblioteket. I kan også vælge at læse den originale engelske udgave, som hedder "The science of Parenting. Practical Guidance on sleep, crying, play and building emotional wellebeing for life". Den kan købes via amazon.com.
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
5. august 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for dine gode og brugbare råd angående indkøring i dagpleje,...
1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...
24. juli 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Kære Helen, Du har tidligere hjulpet os med gode råd og ro i maven, så jeg...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
17. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen Beklager at jeg skriver igen, men du giver så utrolig gode og...
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.