Svar: Når bedsteforældre irettesætter og opdrager

---

Kære du

Tak for dit brev, som jeg faktisk tror rigtig mange forældre vil nikke genkendende til. Det er nemlig utrolig svært, når man oplever bedsteforældre kritisere ens barn, ens måde at opdrage på, når de taler positivt om de andre børn i familien og ens barn nærmest står som syndebuk, - bare fordi man er den ældste og tilsyneladende så også dermed den fornuftige. Problemet er jo bare, at din dreng jo stadig bare er en lille dreng og det skal han have lov til at være.

Jeg tror desværre ofte at det bunder i uvidenhed og manglende evne til at se det barn, som står overfor dem. Som du skriver, så er det dybt problematisk, når du nævner ord som selvværd, eller fortæller om noget du har læst i en bog - du er jo klogere end dine forældre og det bryder de sig ikke om. De tager det du siger som kritik af dem og deres måde at opdrage på, for når du stiller spørgsmålstegn ved deres handlinger, så får de naturligt en reaktion som "hvad er der nu galt med det vi gør?", "har vi måske ikke opdraget dig godt nok?" og "skal du nu pludselig være klogere end os, vi er trods alt de ældste og har faktisk opdraget flere børn!" osv.

Dine forældre reagerer som de gør, fordi de bliver konfronteret med at de ting de gør, gør du anderledes og de bliver usikre på om det de som forældre så har stået for ikke var godt nok. Det er helt normalt, men et stort problem netop i konflikter mellem forældre og bedsteforældre. For når vi som forældre opdrager vores børn i dag, så har vi helt andre muligheder end man havde førhen.

Forældre i dag stiller spørgsmålstegn ved tingene. Vi læser, vi spørger, vi søger på nettet og forældre i dag er langt mere vidende. Det synes jeg er en god ting, for det betyder at vi kan træffe langt flere velovervejede valg for vores børn. Men sådan var det ikke for 30-40 år siden, her spurgte man sin mor, sin læge eller sin sundhedsplejerske. Og så traf man valg ud fra det. Spørger du nogle gang din mor? ...

---

---

... Sandsynligvis ikke særlig tit ...

Du nævner måske nogle ting overfor hende, du fortæller om en samtale du har haft med pædagogen i børnehaven eller noget andet og så hører du hvad hun tænker om det - men spørger du hende om råd? Sikkert ikke. Du har styr på det, du ved hvad du vil, du ved hvad der er godt for dine børn og du tror på dine valg. Det gør dine forældre usikre, for de får ikke plads på samme måde som deres egne forældre sikkert gjorde og mange bedsteforældre tror jeg føler sig sat lidt ud på et sidespor - og det gør ondt.

Samtidig så tror jeg også at holdningen så let bliver som "det har de jo styr på, vi skal ikke blande os" og så får du nogle stikpiller en gang imellem og din søster eller svigerinde er så måske lidt lettere at hjælpe. Måske spørger hun mere om deres mening, måske får de mere plads i forhold til den lille pige, måske føler de, at de bedre kan sige "man skal tage hensyn til den lille" og derfor være lidt mere efter din dreng. Uretfærdigt ja, men måske udløst af det.

---

---

Jeg synes du skulle købe bogen "De bedste bedsteforældre" som jeg har lavet sammen med Sigrid Riise. Du kan læse den selv og du kan også give den som gave til dine forældre. Den kan hjælpe med at se tingene fra flere sider, forstå de to generationer og det hele med udgangspunkt i hvad der er bedst for barnet.

Hvor meget det betyder for jeres dreng, at hans bedsteforældre konstant er over ham ... tja, lige nu er han lykkelig for dem og kan slet ikke se at de har nogen fejl. Men det er klart, at jo ældre han bliver og jo mere uretfærdigt han føler sig behandlet, jo mere vil han naturligt blive påvirket og det kan jo gøre at han fjerner sig fra dem - hvis samværet mest bygger på irettesættelser og han slet ikke får at vide, hvor fantastisk han er. Men så er det jo godt at han har en god mor, som ser ham og anerkender den dejlige lille dreng han er.

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---