Annonce

Annonce

Svar: Er begyndt at vågne op om natten


12. december 2010

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Marlene

Håber jeg kan hjælpe jer til at blive lidt friske til juleaften, i hvert fald kan jeg give jer lidt forklaring på, hvad det sandsynligvis er, I oplever lige nu :)

Netop i 18-20 måneders alderen vil mange børn have en periode, hvor de sover meget uroligt. De vægrer sig ofte mod at skulle sove og de vågner ofte også med skrig og gråd om natten. De søger ofte også mere fysisk kontakt og nærhed når de skal sove og børn i denne alder virker ofte lidt mere pylrede, de småklynker i søvne, vil gerne være på arm, klynger sig til de voksens ben, virker måske lidt mere morsyge end tidligere og de har ikke helt samme mod på omverdenden som de tidligere har haft.

Det handler om at han lige nu rent fysisk er igang med at bruge sig selv meget mere end tidligere. Han går, begynder at løbe, klatrer op og stille og roligt åbner verden sig for ham. Det at opleve verden stor, begynder at give ham bevidstheden om at noget kan være farligt. Jeres dreng ved godt, at han kan slå sig, når han løber og falder, at han kan klatre op, men han kan ikke komme ned, at I kan finde på at gå fra ham osv.

Han oplever også mere modstand end tidligere, I siger oftere nej til ham i løbet af dagen, han hindres i at gøre forskellige ting, nogle gange holder I fast ham, når han f.eks. ikke må løbe ud på vejen og også børnene i vuggestue/dagpleje hvis han er der, giver ham mere modstand, - de skubber til ham, tager legetøjet fra ham, nogle bider i den alder osv. Det er altså altsammen en spirende fornemmelse for at verden ikke kun er sjov og ballade ...

Dette medfører også en mental ændring, et øget behov for at kunne se jer for at vide at han ikke er alene og for at turde bevæge sig mere ud i verden på egen hånd. En masse oplevelser dagen igennem som giver ham en uro, som gør det svært at lægge sig ned, når han skal sove og en masse drømme, som bearbejder alle oplevelser, når han sover og som gør at han derfor sover uroligt, smågræder osv. og næsten kan virke som om at han har mareridt nogle gange.

Det er en god idé at holde fast i de gode putteritualer I forhåbentlig allerede har fået skabt, så han så vidt muligt puttes i egen seng og forventes at sove der om natten. Hold ham så vidt muligt i egen seng, betryg ham i at han sagtens kan sove der, at I ...


Annonce

... er der, passer på ham osv. og hvis han så søger jer tidlig morgen og har brug for jer fordi han vågner af en drøm, så er det helt okay at han kommer ind og sover videre hos jer, får den ekstra tryghed han søger.

Hvis og når pladsen i dobbeltsengen så bliver for trang, så bær ham ind i egen seng igen. Netop det at han både puttes i sin seng og også begynder at vågne i sin egen seng om morgenen, vil godt på sigt kunne have noget at sige i forhold til rutinen med at sove hele natten i sin seng. Det kan derfor være en god idé at bære ham tilbage, når han sover rigtig godt og let kan flyttes.

Det er altså normalt at børn i denne alder drømmer meget og også søger ekstra tryghed og nærhed og masser af fysisk kontakt og det skal I naturligvis give ham.

Det kan være en god idé at bruge lidt tid ved sengekanten om aftenen, I kan sidde og læse en historie, hvor han ligger stille og lytter imens I læser. I viser ham billeder, inddrager ham i bogens handling osv. og han hjælpes på den måde til ro.

Tal også med ham om dagen og alt hvad der er sket. Han har en masse tanker og alt det han oplever, det han vil fortælle, dele med jer osv. det kører rundt i hans lille hoved - han har kort og godt tankemylder og svært ved at få det ud. Vi kender det jo fra os selv, når hovedet er fyldt med tanker, så kan vi ikke slappe af, så kan vi ikke falde i søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derfor er det også en rigtig god idé at tale lidt om alt og ingenting ... hjælpe ham med at få bearbejdet alle de tanker der myldrer rundt inde i hans lille hjerne. Hjælp ham med at sætte ord på alt hvad der er sket i løbet af dagen, hvad I har lavet, hvad han har oplevet.

"I dag da vi stod op, fik du morgenmad ... så kørte vi i dagpleje/vuggestue... og så legede du med ... det var så sjovt ... så faldt du og slog dit knæ - AV!...." osv. Sæt ord på tingene, både de sjove og det mindre sjove, så han får lidt af oplevelserne bearbejdet.

Tal med ham om at han skal sove og hvorfor han skal sove, naturligvis på et niveau hvor han kan være med. Det kan være at sige godnat til hans tæer, hans mave, hans ører, hans øjne osv. så han bliver helt afslappet og træt og så han er helt fri for tanker, når han skal lægge sig til at sove.

Håber I kan bruge dette videre :)

Rigtig god jul også til jer :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce