Svar: Sove for meget og for lidt mad
Kære L
Man skal som udgangspunkt ikke ændre på noget som fungerer, når det handler om søvn og hvis du synes det fungerer hos jer med to lange lure dagligt, så må du naturligvis gerne bibeholde dette. Ellers vil det normalt være en rigtig god idé at arbejde på 3 lure dagligt, med den alder din dreng har nu.
Det at sove formiddagslur, middagslur og lur sidst på dagen, vil naturligt passe ind til den rytme han skal have fremover. Når han bliver så gammel at han skal igang med skemad, så vil det være rigtig godt at lurene ligger sådan placeret, at det passer med at han spiser morgenmad, frokost og aftensmad og dermed får en rytme, som passer ind i den hverdag vi andre har. Samtidig vil hans rytme om dagen naturligt også påvirke hans nattesøvn.
De fleste børn sover 5-6 timer samlet i løbet af dagen og disse fordeles altså ofte over 3 lure, men fungerer det med to hos jer, er det som sagt okay. Hvis han ikke vågner af sig selv efter 3-3½ time, så synes jeg dog at du skal vække ham. Han må gerne sove 5 sammenhængende timer, men det er mere hensigtsmæssigt at han gør det mellem kl. 24 og 05 end at han gør det i løbet af dagen. Det er en god idé at sørge for at dagen så vidt muligt er vågen og aktiv tid og natten er til at sove i.
Han lyder til at være et barn med et stort sovehjerte og 7 timer i løbet af dagen samlet er faktisk rigtig meget. Måske har han brug for det, men måske ikke - og så er det måske derfor du oplever uro med ham om natten ....
Du spørger om du skal prøve at holde ham længere vågen eller om du skal regulere hans søvn. Min tanke er, at de to ting hænger sammen. Hvis du begynder at vække ham, så hans lure ikke varer mere end 3-3½ time i løbet af dagen, så vil han naturligt begynde at sove anerledes og måske begynde at sove 3 lure dagligt. Hans søvn vil altså blive reguleret, ved at du vækker ham og hans overskud til at være vågen, mærke verden og opleve vil naturligt blive større, så han på den måde også begynder at være mere vågen mellem sine lure.
Det vil ofte være sådan at børn i denne alder naturligt begynder at være lidt mere vågne om aftenen. De sover nogle gange deres 3 lur så sent på dagen, at nattesøvnen flytter sig. Dagens 3. lur er ofte kun på 20-45 minutter og den kan godt ligge mellem kl. 18-19, så barnet reelt først er parat til at sove kl 22 ... det er normalt og ændrer sig igen.
Hvis jeres dreng trives bedst med at sove to lure dagligt på 3-3½ time hver, så må han som sagt gerne det og det er fint at han så puttes om aftenen omkring kl 20. Som du skriver ser planen for dagen jo god nok ud, han sover godt, han får den mælk han har behov for og han lyder også til at udvikle sig som han skal. Men mit råd er altså at du skal forsøge at vække ham lidt om dagen, når han sover meget længe for at se om det ikke naturligt vil ...
... påvirke hans rytme i positiv retning.
Mit forslag til en dagsplan med to lure som nu, kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske
Morgen 7.30-8.00: Vågner
Flaske
Sover formiddagslur mellem 9-12
Flaske
Sover middagslur mellem 14-17
Flaske
Puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23: Flaske
Midt nat 03: Flaske
Måske vil han trives fint med 5 flasker i døgnet, måske har han brug for 6 flasker. Det afhænger af hans indtag i hver flaske. Hvis han vejer 6 kg, så vil hans døgnbehov være 1000ml og fordelt på 6 flasker i døgnet skal han så drikke mellem 160-170ml hver gang. Han må naturligvis også gerne drikke 200ml eller mere nogle gange og så kun drikke 125 ml andre gange - men samlet skal han nå op på ca 1000ml i døgnet.
At han gylper meget om natten ... Det kan naturligvis være hvis han spiser mere om natten end om dagen og du skal her forsøge at sørge for at han får mælk nok dagen igennem, netop ved at sikre at der ikke går mere end 4 timer imellem hans måltider i dagtimerne. Derfor vækning hver 3-3½ time ... Da han får flaske ved du jo præcis hvor meget han får og har på den måde lidt mere kontrol med hans indtag :)
At han gylper i forbindelse med en bøvs lyder helt sandsynligt og det er meget fint at du forsøger at bøvse ham lige efter måltidet. Hvis han bare falder i søvn og slet ikke kan bøvse, så må du lægger ham til at sove. Du kan evt. elevere hans hovedgærde lidt, så han ligger lidt højere med hovedet, det kan hjælpe ham. Mange børn vil så efter ca 40 minutter efter de har spist begynde at smaske lidt, klynke, ligge uroligt, virre med hovedet osv. fordi bøvsen er på vej op. Ofte klarer barnet det selv, ligger han med hovedet drejet til siden, vil han naturligt gylpe lidt og derefter sove videre. Andre gange er man nødt til at tage ham op, hjælpe ham af med luften og derefter putte ham og få ham videre i søvnen.
Enfamil AR virker ved at blive tyk i maven, så den lettere bliver dernede. Den anbefales til børn med refluks og jeg kan ikke helt ud af dit brev vurdere om din dreng har refluks. Da han sover meget lange lure, er det naturligt at han har brug for mælk når han vågner af en lur og det vil naturligt på sigt også gøre at han begynder at sove kortere tid, fordi han så vågner op og har brug for mad igen. Hvorimod, hvis han spiser inden han puttes, så vil han ofte også sove lidt længere.
Mælk inden putning er naturligt - og det er vigtigt og rigtig godt at give ham en flaske at sove på om aftenen. Som sagt må du elevere hans hovedgærde, hvis han virker til at gylpe meget om natten. Læg en pude ind under madrassen i sengen hvor han sover, så han kommer til at ligge højere med hovedet. Han er for lille til at bruge hovedpude :)
Håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











