Annonce

Annonce

Svar: Skemad - få hende til at spise igen?


6. december 2010

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Liv

Tak for dit brev og velkommen til :)

Du skal naturligvis sikre dig, at din datters manglende interesse for maden ikke skyldes at hun er syg eller har ondt...

Men derudover tænker jeg, at det lyder som om at hun både har brug for lidt mundmotorisk øvelse og måske også er ved at være lidt træt af den grød og mos hun tidligere har fået. Du fortæller at hun f.eks. gerne vil have yoghurt og små bidder af en kødbolle - men når hun kaster op, så kan det skyldes at hun stadig har svært ved at tygge det (eller at hun som sagt er ved at være syg ..).

For at styrke hende mundmotorisk vil det være rigtig godt, hvis du kunne begynde at give din datter lidt i hånden, som hun kan tygge lidt på, opbløde med spyt og sutte saften ud af. Du vil kunne give hende dette som optakt til skemaden, så hun samtidig får fornemmelsen af at det er spisetid og ved, hvad der nu skal ske.

Det er vigtigt at maden du giver hende er så varieret som muligt og den skal se indbydende ud. Du kan komme lidt forskellige farvet frugtmos på som topping på hendes grød, så grøden naturligt ser og smager forskelligt alt efter om der er sveskemos, abrikosmos eller jordbærmos på toppen.

Du skal også give hende grøntsagsmos og her bruge alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Du skal give hende kød og fisk i mosen, det skal koges eller laves i ovnen og det vil være rigtig godt at hun får grøntsagsmos to gange dagligt - frokost og aften. Du skal ikke komme særlig meget i en portion, grøntsagsmosen må du stadig godt blende, så den er fin og let for hende at spise og synke, og så kommes der en lille smule kød eller fisk i mosen, for lige at give den lidt ujævnheder, lidt struktur. Hun lyder ikke til at være helt parat til rigtigt bid endnu, så vent lidt med hapserne og den grovere mos. Det vigtigste er at hun spiser og at hun ikke kaster op, når hun først har fået maden i sig :)

Du skriver at du giver hende væske af kop, er det vand? Det er vigtigt at du giver hende vand af koppen, at du ikke giver mælk eller saft, juice eller andet. Vand er den bedste tørstslukker og drikker hun noget som indeholder sukker eller sødemiddel, tager det pladsen og lysten væk fra den rigtig mad.

Jeg kan godt forstå at du forsøger at holde mængden af mælk nede for at være sikker på at hun får appetit til anden og mere rigtig mad. Jeg synes dog det er for lidt kun at give hende 2 flasker dagligt - jeg anbefaler at børn i 7 måneders alderen for 4 flasker og at de i 8-9 måneders alderen skrues ned til 3 flasker i ...


Annonce

... døgnet.... Først i 10 måneders alderen anbefaler jeg 2 flasker som jeres datter får nu ...

Da hun drikker 200ml i hver flaske, synes jeg det er fint med 3 flasker i døgnet, men 2 flasker er efter min mening for lidt.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Nat 03: Flaske og sover videre

Morgen 7.30: Frisk frugt i hånden at sutte på selv og der følges efter med havregrød, vand af kop.

Formiddag 8.30-9: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Starter med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være mos fra glas eller mos du selv laver, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur kl. ca 13 som nu


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 16: Frisk frugt i hånden og der følges efter med flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop.

Aften 18: Brødskorper, en kartoffelbåd eller andet i hånden og der følges efter med grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet er mere og mere jeres mad, mad der smager af noget, lidt sovs, lidt ris i mosen, lidt kød eller fisk i sin grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19-19.30 som nu

Nat 03: Flaske som nu

Når din datter skal spise, så skal du sætte hende i den høje stol, så hun sidder ved bordet og så I har helt fast rutiner omkring dette. Hun skal som sagt starte med at få lidt i hånden selv at gumle på, og så skal du følge efter med skemaden.

Sæt hende i den høje stol foran dig, hold skålen med mad i den ene hånd og skeen i den anden, fang hendes opmærksomhed og brug din mimik og dine lyde. Hun skal spejle sig i dit ansigt, så lad være at lægge bånd på dig selv, men prøv at åbne munden, så hun også gør det og så ind med skeen. "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt mad" - åbne munden, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.

Når hun bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv hende den pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om.

Det gør ikke noget at hun kun spiser få skefulde, det er bedre end ingenting og det er vigtigt at I får en fast rytme omkring det. Derfor synes jeg også at du skal begynde at tilbyde hende mad som ovenfor beskrevet og gøre det fast flere gange dagligt, så hun får sine 3 hovedmåltider og sine to mellemmåltider dagligt. Og så gør det ikke noget, hvis der kun glider 5 skefulde ned hver gang, hvis hun så også tilbydes lidt brødskorper og lignende i hånden og så får en god oplevelser og rutine omkring det at spise.

Håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce