Annonce

Annonce

Svar: Hvorfor sover han ikke igennem mere?


6. december 2010

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Susanne

Det lyder som om at jeres dreng er begyndt at drømme mere end han tidligere har gjort og at han netop vågner, fordi han drømmer. Det hjælper ham med det samme at komme ind til dig, han finder roen og sover trygt videre ...

Når børn er omkring 18-20 måneder, vil de ofte begynde at vægre sig mod at skulle sove og vil ofte også vågne op og græde i løbet af natten. Det handler om at de begynder at få lidt mere farefornemmelse. De oplever mere modstand i løbet af dagen, I siger mere nej end tidligere, I holder fast i ham, fordi han ikke må løbe ud på vejen osv. Også i vuggestuen får h an modstand, - de andre børn skubber, nogle bider i denne alder, de tager legetøjet fra ham osv. Verden er pludselig ikke sjov men svær at færdes i og alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes når han sover og det bliver netop bearbejdet, når han drømmer.

Jeres dreng er ikke helt så gammel endnu, men kan naturligvis stadig godt have disse oplevelser som gør, at han begynder at sove uroligt og vågne med gråd. Det kan meget vel være drømmene der om natten gør at han vågner og er ked af det, har brug for jeres tryghed og nærhed for at kunne sove igen.

Du kan prøve at lege lidt gemmeleg med ham i løbet af dagen, for på den måde at få ...


Annonce

... ham gjort bevidst om at du stadig er der, selvom du ikke kan ses. Det kan gøre det lettere for ham at acceptere at sove videre på værelset, når han forstår at du er i soveværelset og ikke er gået fra ham, ikke har forladt ham.

Det vil også være rigtig godt at du, forsøger at berolige ham i sengen, så han lærer at sove videre, netop med dine beroligende ord, kærtegn osv. og altså uden at komme ind til dig og hvis det er helt umuligt, så må du tage ham ind til dig. Du kan så gøre det, at du flytter ham tilbage til egen seng igen, når han sover godt, så han stadig oplever at vågne i sin egen seng om morgenen og derved fornemmer at han om natten både falder i søvn og også vågner i sin seng på sit værelse.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Måske kan du tage en stol ind på hans værelse, sætte dig med ham på skødet, vugge ham lidt godt pakket i dynen, berolige ham og lulle ham til ro og derefter putte ham i seng igen. Det er vigtigt at du forsøger at få skabt ro og tryghed og ikke lader skrig og skrål fylde for meget. Han må naturligvis gerne græde og være ked af det, fordi han har drømt og naturligt er forskrækket og utryg over sin drøm, men han bør ikke græde, fordi han føler sig forladt af dig.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce