Brev:
Appetitændringer
Hej Helen,
Som altid volder S.'s spisevaner mig bekymringer. Han har lige haft en i mine øjne en fantastisk periode på fire uger, hvor han bare har SPIST! Store portioner grød og mos, nærmest alt hvad vi har serveret. Han havde en enkelt sygedag, hvor han kastede op, men ikke noget, der påvirkede hans appetit, da han blev rask igen.
Nu har han lige haft en lille sygdomsperiode igen på 2-3 dage, hvor han har kastet op, men er nu ovre den. Og han spiser praktisk taget ingenting. 4-5 mundfulde brød (ingen grød) til morgenmad, 2-3 mundfulde forskelligt mad til frokost og måske 7-8 mundfulde til aften. Yoghurt og frugtmos til mellemmåltid spiser han lidt mere af, men absolut ikke noget, han grovæder. Så han må jo ikke være sulten, det lille pus.
Jeg synes dog, at kontrasten mellem "spise-perioder" og "ikke-spise-perioder" er noget ekstrem. Det er som om at han fylder godt på i ...
... en måneds tid, og så holder han MEGET igen i en længere periode.
Er det virkeligt normalt?! Han er som regel lige så glad og aktiv, hvad enten han spiser meget eller lidt, så skal jeg bare holde op med at bekymre mig?
Jeg er stoppet helt med at amme. S. gad ikke rigtigt mere og sagde selv fra en uges tid inden hans fødselsdag. Jeg synes dog ikke, at hans væskeindtag af vand og mælk er øget, i forhold til da jeg ammede to gange dagligt. Hans børnelæge sagde, at han skal drikke 1 liter væske dagligt (han vejer omkring 10 kg.), kan det virkeligt passe?! Det lyder af rigtigt meget, og han drikker max. 300 ml. dagligt. Jeg synes at han tisser okay, nogle dage mere end andre.
Ydermere har han ikke rigtigt taget på de sidste 3-4 mdr. Han har vejet knap 10,2 kg. siden vi kom herover i starten af august. Bør jeg bekymre mig om det? Som sagt er han glad og aktiv.
Med venlig hilsen
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!