Brev:

Hidsighed og opdragelse

Kære Helen

Denne gang et spørgsmål om opdragelse.

Vores skønne datter er nu 20 mdr.
Hun er for det meste en glad og grinende pige fuld af spilopper. Hendes sprog er i rivende udvikling, hun lærer flere nye ord hver dag, gentager alt hvad vi siger og begynder så småt at sætte to ord sammen, "hej far", "tak mad" osv.
Hun trives godt i vuggestuen, de beskriver hende som en glad og social pige med rigtig meget fart på, hun er meget aktiv og sidder sjældent stille. Hun kan godt lide at sidde med en bog eller lign, men hun er ikke én der sidder længe af gangen.

Når vi kommer hjem fra vuggestuen ved halv fire-fire tiden er hendes energi nok også brugt op. Hun vil meget gerne være hos mig eller min mand, vil gerne have sin sut som hun ellers ikke har i løbet af dagen fraset når hun skal sove. Hun bliver tit lidt pylret og klynkende og omklamrende, især omkring kl 17.
Det accepterer vi fuldstændigt, hun har brug for at få tanket op hos os når vi er fra hinanden hele dagen, og vi reserverer de timer til at være sammen med hende og skulle mindst muligt herhjemme. Vi har masser af fysisk kontakt, knus og kram og kildelege, læser bøger, leger med lego osv.

Der skal jo altså bare laves mad, og selvom vi tilstræber mad på 20-30 minutter, så kan man altså ikke hakke løg med et barn på armen. Vi prøver at inddrage hende i hvad vi laver, men det er hun ikke rigtig interesseret i.

Hun er netop begyndt gerne at ville lidt DVD (bamse og kylling, postmand per o.l) og selvom vi egentlig er imod fjernsyn som barnepige, så har vi accepteret at det er en god måde for hende at slappe lidt af og sidde stille i 10-15 minutter. Og en mulighed for os for at få forberedt aftensmaden, specielt hvis en af os er alene hjemme med hende.
Hun får lidt frugt, knækbrød eller andet op til maden så det er ikke kun pga sult, at hun er lidt pylret.

Grunden til at jeg beskriver disse eftermiddage er, at det specielt er i disse træthedssituationer at hun får de hidsighedsanfald som jeg gerne vil have dit råd omkring.

Når vi kommer ind af døren er det en kamp at få tøjet af hende. Hun bliver ekstremt gal når jeg begynder på det. Hun vil meget gerne selv tage jakken af når jeg har åbnet den og det siger jeg også til hende: Nu kan du selv tage din jakke af, men hun bliver hysterisk og kaster sig ned.

Jeg må holde hende fast og tage støvlerne af med magt og det er altså en ret ubehagelig situation. Hvis der nu ikke lige var en masse sne kunne man måske bare lade hende løbe ind og gå rundt med jakke og støvler på til hun selv vil have det af. Men det går altså ikke at hun skal kravle rundt i møblerne med møgbeskidte støvler på.

At skifte ble er et mareridt. Men stort set kun for mig. I vuggestuen fortæller de at hun ligger helt stiller og snakker mens de gør det. Når mormor passer er det ligesådan. Og ofte også ok for far.

Men jeg kan slet ikke få hende i nærheden af puslebordet. Hvis jeg siger: nu skal du have skiftet ble, så kigger hun frækt på ...

... mig og stikker af. Så leger vi lidt fangeleg som hun elsker, men når jeg så fanger hende bliver hun hidsig og skriger og vrider sig som en ål. Jeg prøver at inddrage hende med selv at finde en ble osv men så snart hun skal op på bordet så bliver hun sur. Når det bare er tissebleer så skifter jeg hende et andet sted, stående eller på skødet mens vi læser bog el. lign, men også her kan hun blive tosset. Men når hun har lavet stort er hun altså bare nødt til at ligge og blive vasket men lige nu kan jeg ikke gøre det uden at jeg føler at det er et overgreb fordi jeg er nødt til at holde hende så hun ikke vrider sig rundt i sin afføring.

Det er enormt frustrerende og opslidende og jeg forstår ikke hvorfor det kun er når det er mig?

Jeg er meget opmærksom på at italesætte hende følelser: jeg forstår godt du ikke har lyst til at blive skiftet men det skal vi altså nu. Og forsøger i stor stil med afledning – hun får en bog med, jeg synger en sang, fortæller om noget sjovt vi har oplevet.

Men jeg kan ikke lide at hun skal blive så ked af det, hun græder så tårerne sprøjter.
Hvordan skal jeg gribe det an?

Så er der de hidsighedsanfald der opstår ud af den blå luft. Vi prøver at tage hende op når det sker, kramme hende, sige at vi ved at det er frustrerende når tingene ikke bliver som man vil (selvom vi ikke aner hvad det er der er gået galt).
Nogle eftermiddage føles som et langt hidsighedsanfald – har du forslag til hvordan man kan forebygge eller afhjælpe dette?

Et andet spørgsmål går på nej.
Vi er meget konsekvente med, at hvis vi har sagt nej, så gælder det. Og når hun gerne vil have et eller andet og vi siger nej, så kan hun godt blive sur men kun kort tid, så accepterer hun det.

Hvis vi derimod siger nej til ting hun ikke må gøre, så er det tydeligt at hun synes det er sjovt at blive ved, og teste vores grænser.

F.eks stiller hun sig op i sofaen, griner og løber frem og tilbage. Vi siger ”du skal sidde ned i sofaen” og går hen og sætter hende ned eller tager hende ned fra sofaen. To sek senere står hun op igen og det kan så fortsætte til hun ikke gider længere.

Når hun begynder at kaste med maden i slutningen af måltidet så tager vi tallerkenen væk og så kan hun jo ligesom ikke kaste længere.
Men i sofa-situationen og andre lignende hvor man ikke lige kan forhindre hende i at gøre det igen og igen, ja så bliver hun ved. Og hun synes det er så sjovt.
Man føler sig ærlig talt lidt til grin.

Vi prøver på ikke at have alt for mange ting der er forbudte, for det er hårdt for alle hvis det bare er nej, nej, nej hele tiden. Men vi er heller ikke interesserede i at vores datter skal blive en af de uopdragne børn der altid får sin vilje og ikke kan respektere regler.

Det er så svært!! For vi vil gerne finde den rigtige balance og som alle forældre gøre det bedste for at få et tryg og glad datter der ikke skal styre hele familien.

Håber du har nogle gode råd til os.

Hilsen
Mor til barn i selvstændighedsfasen!

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder - del II

Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder

Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...

Læs hele brevet og Helens svar

28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar

18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.

Lur og temperament udfordringer

Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...

Læs hele brevet og Helens svar

10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.

Kontakt til fremmede

Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: