Svar: Selvdestruktiv adfærd ved irettesættelse

---

Kære Finduzz

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det er helt normalt at børn reagerer med meget stærkere følelser overfor deres forældre, end de f.eks. reagerer overfor en vuggestuepædagog, bedstemor eller anden.

Det handler ofte om at barnet føler sig tryg nok til at reagere. Din dreng er så tryg ved dig, at han kan give los for alle følelser. Han kan miste alle fatninger overfor dig. Det er overfor dig han prøver grænser, skriger, råber, skaber, slår, skælder ud - ligesom det er overfor dig han græder lidt ekstra, har brug for lidt mere omsorg, lidt mere trøst osv. Det handler om at han ved at du vil elske ham uanset hvad, at du altid vil være der for ham :)

Derfor er det meget vigtigt at du forsøger at se din drengs grænseprøvning som noget positivt. Det er rigtig godt at han tør vise dig sine følelser, at han tør vise dig, at han lige nu ofte har det meget meget svært.

Det er udfordrende for både barn og forældre at være 2½ år. Det er en tid, som kræver utrolig stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at have visse regler og være konsekvente omkring disse - det er jo en del af opdragelsen.

Det er en tid hvor jeres dreng kan være så glad, sjov og charmerende og pludselig så vender det hele, alt bryder sammen for ham, intet fungerer som det skal og følelserne kører på højtryk. Det er meget normalt at børn i denne alder, kan virke til at overdrive deres følelser helt vildt - græde højere og mere hysterisk når mor er i nærheden, end når du ikke er. Derfor kan man meget let komme til at opfatte deres opførsel provokerende eller føle at han er hysterisk ...

Men, han er hverken provokerende eller hysterisk og det du oplever er et fortvivlelsesanfald, som kommer fordi hans hjerne er meget umoden. Han har endnu ikke dannet de forbindelser i hjernen, som er vigtige for at kunne bevare roen, lige tænke sig om en ekstra gang osv. Og netop på grund af denne hjernemæssige umodenhed, så bryder verden nogle gange sammen for ham - og ofte over ting, der for dig er bagateller.

Din dreng er ikke uartig, men oprigtigt ked af det, han er skuffet over at ...

---

---

... tingene ikke er som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt osv. Og det han har brug for er en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at du forstår det, det er rigtigt irriterende at han ikke kan få støvlerne på selv, det er også dumt at I skal skynde jer, for det er hyggeligt at være hjemme og lege ...

Du skal sætte ord på, du skal sige det højt "det er også dumt at ...", "ssåå bliver du bare så ked af det, lille skat ..." osv. så han kan høre at du godt kan forstå at det her er svært for ham.

Når han har fortvivlelsesanfald, så har han brug for at du sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Hvis du går fra ham, vil han gå grædende efter dig "gå ikke fra mig mor" og hvis du sender ham på værelset som nu, vil han naturligt gøre skade på sig selv. Og det gør han, fordi han har brug for dig, han har brug for din hjælp, til netop at blive beroliget og få kroppen ned i gear.

Du bør derfor ikke give din dreng time-out. Men skal gøre præcis det modsatte, være rolig, tale stille til ham, sætte dig med ham, holde om ham, vise ham at du forstår ham og at han er okay som han er og det er okay at han reagerer - det er okay at verden lige nu er svært - du er der for ham, du støtter ham, du sender ham ikke væk og du forlader ham ikke. Du, hans mor, vil altid hjælpe ham, også når verden føles uretfærdig.

---

---

Nogle gange kan han ikke klare omfavnelse og fysisk kontakt lige med det samme, men så må du forsøge at være tilgængelig ved stadig at være i nærheden. Nogle gange skal man sætte sig på gulvet ved siden af ham, prøve om man kan få lov til at nusse hans fødder lidt, så maven og måske kryber han så op på skødet. Andre gange skal man bare være der, fortælle ham at man er der og prøve at lokke ham lidt "nåå, lille skat, bliver du bare så ked af det, kom op til mor, kom skat ..".

Det er vigtigt, meget vigtigt at du kan rumme ham og de frustrationer han har. Og det er meget vigtigt at du forhindrer ham i at yde skade på sig selv, netop ved at rumme ham og være der for ham hundrede procent.

Rigtig meget held og lykke :)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---