Svar: Kan en lille baby have så stort temperament?

---

Kære Sommerfugl

Temperament er arveligt og vi er forskellige af temperament. Vi er forskellige som voksne, og også børn er forskellige. Derfor vil nogle børn naturligt græde lidt mere og andre være lidt mere stille. Det behøver ikke betyde at der er noget galt med barnet eller noget galt med jer som forældre, det kan være måden barnet er på. Altså en del af personligheden.

Jeg ved fra et af dine tidligere breve at jeres datter sover en del, så måske skulle du prøve at putte hende lidt senere, for at hun ikke bliver helt så ulykkelig, inden hun skal sove. Det vil også være rigtig godt, at hun konsekvent får mælk inden hun skal sove og du må gerne arbejde på en rytme, hvor mælk indgår som en fast del af hendes putteritual.

Det er meget fint at du putter hende i en voksipose om dagen, det skærmer hende og er med til at give hende fysisk ro, men prøv om ikke du kan amme eller give en flaske, efter hun er puttet i posen, så hun via mælken også hjælpes til at finde ro. Derefter vil du kunne give hende en sut, evt. en putteklud og så flytte pose og barn til barnevognen, hvor hun så kan sove.

Hun har brug for hjælp til at skifte stilling og hun har brug for at du aktivere hende og tilbyder hende nye og forskellige stimuli. Det er helt normalt at hun bliver ked af det, når hun har ligget på puslebordet lidt og sprællet med benene, når hun har været i bad, har leget og kigget på sit legetøj. Det er sjovt i små perioder, men så skal der noget nyt og anderledes til og det viser hun ved at være utilfreds og ved at begynde at græde. Prøv derfor at tage hende op, lade hende ...

---

---

... mærke at du er der, tal beroligende til hende, gå lidt rundt med hende og lad hende kigge sig omkring i rummet. På den måde kan du adsprede hende lidt.

Når du bliver frustreret, fordi hun virker ked af det, så sæt ord på. Det kan hjælpe både dig og hende, hvis du siger "nå, skatterpige, bliver du bare så ked af det, sikke noget" eller "sikke ked af det du er, hvad er der mon galt", "mor kan slet ikke finde ud af hvad du vil lige nu, sikke noget, lille ven" osv. Du må gerne snakke med hende og sætte lidt ord på dine tanker, det kan give jer begge ro, at du gør det :)

Naturligvis bliver du ked af det, når en i mødregruppen siger at hun aldrig har hørt et barn skrige så meget. Det får dig naturligvis til at tænke på om alt er normalt, om der er noget galt, om du gør noget forkert. Hvis du er i tvivl, så skal du naturligvis tale med jeres læge omkring det, det er vigtigt at du ikke går rundt og bekymrer dig unødigt. Så hellere få hende tjekket en ekstra gang. Men det kan, som du også spørger til, sagtens være hendes temperament, som er lidt mere voldsomt.

---

---

Det bedste du kan gøre er at bevare roen, for din datter bruger dig som et spejl og jo mere rolig du er, jo mere ro du kan signalere, jo mere rolig bliver hun naturligvis også. Hvis du spænder i kroppen, stresser over hendes gråd, så reagerer hun naturligt også med at spænde og stresse mere. Så prøv at tage det roligt, træk vejret dybt, tal til hende stille og med dyb og rolig stemme, lad hende mærke din ro og få den måde mere ro på :)

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---