Svar: Bekymret for nedsat appetit - 9 mdr.
Kære Mette
At din datters appetit er nedsat kan skyldes flere ting - det kan handle om at hun måske er ved at blive syg, forkølet eller alment utilpas, hvorfor hun naturligt ikke spiser særlig meget. Måske er hun ved at få tænder og har ømme gummer. Det kan også handle om alder og udvikling og det kan her godt tænkes, at separationsfasen spiller ind.
Jeg kunne godt forestille mig, at hendes ekstra behov for at vide at du er der, også giver et ekstra behov for at blive madet. Derudover vil det, at hun udvikler sig så meget lige nu, motorisk er godt igang og mentalt skal forholde sig til en større verden, gøre, at hun ikke kan overskue at spise mad i stykker. En tallerken fyldt med hapsere, der skal tage op, føres til munden og tygges kan være svære at tage sig sammen til - og igen derfor lettere at bede om skemaden.
Det er helt fint at hun får mad med ske, det må hun gerne få, men prøv også at motivere hende til at spise mere mad i stykker ved at servere nye og spændende ting for hende.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 04.30: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær i stykker, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Formiddagslur ca 9.30 som nu
Frokost 12.30-13: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf, tun. Suppleres med rejer, muslinger, ½ hårdkogt æg, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, pølse eller lignende. Må også meget gerne få grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan være mos fra glas, hvis det skal være praktisk og let. Det kan også være rester fra aftensmaden. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur som nu
Eftermiddag 16: En ...
... portion tykmælk med rugbrødsdrys, evt. lidt mysli (uden chokolade og honning), ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter - pasta med kødsovs, lasagne, risotto, boller i karry, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks, rødspættefilet, kartoffelmos og millionbøf, - mad som smager af noget og retter med hakket kød, mild fisk og sovs er ofte et hit. Kartofler kan moses med sovs og frikadellen gives i stykker. Vand af kop.
Suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20 som nu.
Som du kan se får hun stadig skemad - grød morgen og inden sengetid, hun får mos til frokost og også om aftenen, ved siden af maden i stykker. Hun får tykmælk eller lignende surmælksprodukt om eftermiddagen - ved siden af bollen i små bidder og frugt. Hun får frugtmos om formiddagen, ved siden af frugt og bolle i bidder ...
Det er meget fint at hun lige nu foretrækker skemaden og det vigtigste er at hun spiser, men prøv om du kan få hende til at spise mere mad i stykker, ved at variere hendes tilbud lidt mere og give hende mad, som smager af mere og mad som tager mere udgangspunkt i jeres mad :)
Sådan som amningerne ligger, burde de ikke påvirke hendes appetit negativt. Og det er fint at hun også får vand af kop, så hun lærer at drikke dette som noget helt naturligt. Vand er den bedste tørstslukker.
Tvinge hende til at spise, kommer der ikke noget godt ud af, så prøv om ikke I kan motivere hende ved at bibeholde skemaden og så give mad i stykker som er nyt og måske spændende ...
Du skal ikke fokusere så meget på, hvor meget hun spiser, men holde fast i at lidt og tit er bedre end få og store portioner:)
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







