Svar: Spiser intet! - 10 mdr.
Kære Mor
Det er vigtigt at du tilbyder din datter så meget forskelligt mad som muligt, så hendes nysgerrighed hele tiden bliver vagt og så hun finder det interessant.
Det er også vigtigt at du husker på og siger til dig selv, at det er hendes lyst til at spise og hyppigheden og variationen der er vigtig - mere end hvor store mængder hun spiser. Du er nødt til at tro på, at hun har en naturlig evne til at regulere sit behov og derfor spiser, når hun er sulten.
Det er vigtigt at du ikke presser hende unødigt, for det kommer der ikke noget godt ud af, det giver kun flere spiseproblemer :)
Det er fint at du giver hende måltider som du gør og tidspunkterne for dagen ser fine ud. Prøv om du kan variere lidt mere til frokost. Det gør ikke noget at hun piller pålægget af brøddet, faktisk vil det være rigtig fint, netop at give hende mere mad i stykker, mad som hun selv kan spise. Hun må gerne få stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), stykker af rødspættefilet, ½ hårdkogt æg, rejer, muslinger, godt kogte pastaskruer, kartoffelbåde, kogte ærter, gulerødder, majs, peberfrugt osv. Igen, jo mere variation, jo bedre er det og du skal udnytte hendes lyst til at spise selv.
Om aftenen skal hun have mad som I andre spiser, mad som smager af noget. Det kan være lasagne eller pasta eller spaghetti med kødsovs. Det kan være frikadeller af kød eller fisk, det kan være farsbrød, laks, rødspættefilet, medisterpølse, hamburgerryg (det er let at ...
... skære i tern, hun selv kan spise og er stadig kogt og dermed til at tygge).
Det er en god idé at give hende sovs af forskellig slags, børn kan tit godt lide den lidt gammeldagsmad - frikadeller eller medister med kartofler og brun sovs og det er også en måde at sikre hende ekstra smag og ekstra fedtstof.
Mange forældre oplever at børn i 8-10 måneders alderen lukker munden for skeen. Det handler sjældent om kræsenhed, men derimod om at de er trætte af skemaden - fordi de gerne vil spise selv. Det er altså et udtryk for selvstændighed og ønske om at være mere med og derfor er det vigtigt at du giver hende så meget af jeres mad som muligt og netop tager udgangspunkt i mad som hun selv kan spise :)
Sæt en tallerken foran hende og lad hende gå igang. Med den alder hun har nu, må du tilbyde hende stort set alt og det er vigtigt at du giver hende ro til at spise. Så prøv, at give hende lidt mad i stykker, lad hende spise selv og hold fokus lidt væk fra hende og hendes indtag af mad. Det er vigtigt med madro. Lad hende spise med fingrene og lad hende også forsøge sig med en gaffel. I starten kan du hjælpe hende med at putte maden på gaflen og føre den til munden, men lad hende også selv forsøge sig, hun kan godt spise med gaffel, med den alder hun har nu.
Og så hold fokus på at hun trives, virker glad og ikke virker til at mangle noget, som din sundhedsplejerske har sagt :)
Håber jeg har fået givet dig lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







