Annonce

Annonce

Svar: Svært ved at sove


22. november 2010

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Diana

Når man har en erfaring med sig fra storesøster om, at skulle vugge i armene, amme i søvn osv. gennem længere tid og synes dette ikke har fungeret, så kan man godt blive så forhippet på, at der ved barn nummer 2 ikke skal være søvnproblemer, at man måske begynder at forvente lidt for meget ...

I hvert fald er det meget vigtigt for mig at sige, at det er helt naturligt at jeres dreng lige nu falder i søvn ved brystet og det er derfor helt naturligt at han ammes i søvn. Det er derfor vigtigt at I ikke går så meget op i hvordan han falder i søvn og tror at I på sigt giver ham dårlige vaner, for det gør I ikke.

Lige nu handler det kun om at han skal være mæt, træt, rolig når han puttes i seng og I skal bare tænke at tryghed er alfa omega. Det er ikke dårlig vane at gøre børn trygge ved at skulle sove :) Derfor er det også naturligt at han falder til ro hos jer, i sin lift, når han vugges lidt osv.

Det minder ham alt sammen om tiden i livmoderen. Det at være svøbt, at der bliver holdt fysisk sammen på ham, giver ham fysisk ro. Når han sparkede i din mave, var der modstand og det kan svøbet give ham nu. Når han ligger i din eller fars favn, så fornemmer han vejrtrækningen, hjerterytmen, jeres stemmer - alt sammen det han også kender fra maven. Og når I går rundt med ham eller vugger ham, så bliver han bevæget som han også gjorde i maven. Det er altså helt normalt og helt naturligt at han sover bedst på denne måde og der er intet forkert i at give ham det trygge, det nære, det han kender:)

Du skal prøve at lægge mærke til hans bevidsthedstilstande. Spædbørn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre og de små signaler lærer man stille og roligt hen af vejen. Generelt kan man dog sige at børn har forskellige bevidsthedsstadier og det er vigtigt at I kender til dem.

Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som ...


Annonce

... at han har behov for at sove.

Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig.

Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Signaler på døsighed kan også ses, når han er ved at vågne lidt op fra en lur. Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver du ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Når han sover så skifter hans søvn mellem to faser, han sover dybt og afslappet og han drømmer og er mere uroligt sovende, det vil jeg ikke komme videre ind på her. Det du skal være opmærksom på er altså, hvornår din dreng virker parat til kontakt - her skal I pludre med ham, lade ham studere jeres ansigter, jeres bevægelser, lytte til jeres lyde og forsøge at efterligne jer og se efter hvornår han har behov for at ligge for sig selv eller behov for at blive puttet.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Måske putter du ham nogle gange lidt for tidligt, andre gange falder han måske for meget i søvn hos dig og vågner så forvirret op, når du prøver at putte ham fra dig ...

Når det er tid til at sove, så skal han have en ren ble, han skal ammes og han må gerne være svøbt. Du kan med fordel svøbe ham før du ammer ham, fordi skiftet fra din favn og ned hvor han skal sove så ikke føles så stort.

Han skal puttes fra din favn og ned i liften med stille og rolige, bløde og vuggende bevægelser, ligeså stille fra din favn ned i liften. Hold dine hænder stille og roligt på ham, så han mærker at du er der og hjælper ham til ro. Nogle gange skal han have lov til at sove hos dig, andre gange vil det være fint at hun forholdsvis hurtigt efter at han har fået mælk, puttes fra din favn ned hvor han skal sove.

Håber ovenstående giver lidt ro med på vejen og læs også gerne min bog "Sådan får du dit barn til at sove!", så du kan se, hvad du kan forvente omkring søvn fra nu og til han er ca 3 år gammel ... :)

Rigtig meget held og lykke fortsat.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce