Brev:
Børnehave plus det løse
Hej Helen.
Igen tak for dit svar. Desværre fortæller du mig noget jeg godt ved, ;-)... at jeg sætter alt for store krav til mig selv, selvom jeg øver mig dagligt ikke at gøre det.
Jeg har lidt af hvert at spørge om. Tør slet ikke skrive om hvordan det går med Alexander, for af bitter erfaring har jeg erkendt at jeg må tage en dag af gangen. Jeg må sige, at med ham lever jeg 100 % i nu´et! Gårsdagen betyder ikke noget, for det er nu og her jeg er i. Så hvis han har haft en god dag den ene dag, ved jeg at det ikke er nogensomhelst garanti for at han er ved at få det bedre.
Sundhedsplejersken har sat noget i gang for mig og vil kontakte en socialrådgiver, hvor de så kommer og taler med mig. Da jeg selv er uddannet socialrådgiver har jeg svært ved at se hvad en sådan kan hjælpe mig med. Medmindre hun vil babysitte....
Er det noget du ved noget om?
Vores familiesitaution har jo været ekstrem præget af stress, sorg over 2 dødsfald i rap, skrig og skrål og manglende søvn for alle, og at min kæreste pt. har fået en lyskeskade, som gør at han er i kronisk smerte.
Så jeg er kaptajn på denne skude med huller og jeg spejder hver dag efter land....
Jeg er født med et meget stort overskud. Og det har jeg taget af de sidste 4,5 mdr, men jeg kan mræke at det er ved at svinde ind. Så meget at jeg ikke kan skelne om Alexander har en god eller dårlig dag.
Gode nyheder er dog at han er blevet helt vild med sin far!!! Og den lille frihed jeg får der er GULD værd!!!
Jeg skriver mere for min datter. Isabella,.
Jeg tror ikke rigtig på dårlig samvittighed og har ingen, når det drejer sig om min søn, for der ved jeg at jeg gør det godt. Han udvikler sig som han skal. Det siger sundhedsplejerksne også.
Men min datter... Jeg føler virkelig at jeg forsømmer hende, selvom jeg ved at det gør jeg ikke. Hvordan kommer man den tanke til livs?
Hun er lige blevet 3 år og går i børnehave. Startede en måned før og trives utroligt meget. Pædagoerne er meget glade for hende og er duperet over at hun altid er så glad om morgenen. Hun suser ind og råber godmorgen til alle. Jeg sætter mig og lægger et puslespil og så smutter jeg uden dramatik.
Mit problem, og det er forhåbventlig mit, er at jeg allerede nu har lidt svært ved den benhårde socialisering, som min datter er ved at være en del af. De er sgu noglegange hårde ved hinanden og allerede i den størrelse!
Det har overrasket mig meget. Og jeg er noglegange ked af det når jeg går hjemad, når jeg fx. har været vidne til at min datter er blevet udelukket fra en leg eller at jeg hører pigerne sige: "Isabella må ikke være med, vel?".
Øv!
Jeg elsker min ...
... datter så højt og ville egentlig gerne have hun kunne være barn lidt længere. Uskyldig og glad for andre mennesker.
Hun er utroligt omsorgsfuld og tager hensyn til andre børn. Noglegange virker det som om hun er lidt længere fremme end dem og andre gange virker det som om hun ikke forstår deres hårde måde at behandle hende på.
Det gør sgu ondt på mig! Hun tager vel ikke skade af at blive holdt udenfor? For børn er vel sådan, ikke?
Jeg husker nok bare alt for godt det meste af min barndom og tiden i gymnaiset, hvor jeg også var alene. I folkeskolen var det selvvalgt, fordi jeg havde nok i mig selv, men den følelse af at blive holdt udenfor.... øv!
Men hun virker heldigvis til at have et stort selvværd...det håber jeg.
Jeg ved godt det er en del af livet at drage sig sådanne erfaringer, men hvordan kan man som mor forholde sig lidt mere.... ja, nøgternt.. for det er jo lige før man får det værre end hende.
Ellers bliver hun jo ved med at overraske. Vi havde en rigtig mor-datter tur i Aalborg og hyggede os gevaldigt. Da vi havde spist, tog hun, uden opfrodring, sin tallerken og satte den i stativet! Var så stolt, det er ikke noget hun gør derhjemme.
og herhjemme har vi balladen. hun er så fræk! griner bare når vi skælder hende ud. det er tydeligt at hun afprøver grænser og vi har mange, mange magtkampe.
det er så hvad det er. min kæreste er en helt anden type end jeg. han behandler hende meget som en voksen selvom jeg har fortalt flere gange at det kan han ikke.
han kan ikke forstå at hun ikke lærer tingene hvis hun har fået det at vide 1 gang! og det kan hun jo ikke. hun er kun 3!
vi er lidt uenige om opdragelse, men i bund og grund er det mig der opdrager. og det har vi det fint med.
men hvad med bordskik......er det for tidligt og hvad skal man lægge ud med...
kan hun stadig være jaloux over at lillebror er kommet. hvis jeg eller min kæreste sidder med ham vil hun også op og sidde... hun får dagligt at vide hvor glade vi er for hende, men hun kræver utroligt meget opmærksomhed. hele tiden. og især i weekenderne.
jeg gør hvad jeg kan for lave aktiviteter som jeg nu kan. puslespil eller tegne eller ud i haven, men detr synes ikke nok.
hverdagene er de bedste.
det virker bare som om at når vi alle er hjemme så fylder hun utroligt meget. min kæreste reagerer ved at blive sur og irriteret. jeg bliver sur på ham over det og lillebror skriger bare...
hyggeligt, hva...
men ellers synes jeg i bund og grund at vi har det godt. mærkeligt at man kan føle det sådan samtidig med at man tit er ved at opgive.
nå. det var vist det i denne omgang..hehe...
kærlig hilsen
Camilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder