Svar: Stikker af
Kære Stine
Tillykke med lillebror og velkommen til :)
Det lyder for mig som om at jeres ældste dreng ser sin "stikke af" eller "løben væk fra jer" som en leg - problemet er, at det jo kun er ham der synes det er sjovt ...
Der er ingen tvivl om at han får en masse opmærksomhed, når han løber fra jer. Og derfor er det naturligvis vigtigt at I er opmærksomme på, at give ham masser af positiv opmærksomhed på alle andre tidspunkter end der, hvor I gerne vil have ham til at følge jer. Han er jo naturligt påvirket af at han lige nu skal dele jer med lillebror og netop ikke har jeres fulde opmærksomhed mere og måden han sikrer sig at blive set på, er altså nu ved at løbe fra jer, gøre det modsatte af hvad I vil.
Derudover skal I naturligvis være sikre i de udmeldinger I giver ham, I skal sende tydelige signaler, så han kan se på jer, aflæse jer og forstå hvad I vil og ikke bliver forvirret af at I f.eks. råber "nej, bliv nu her" samtidig med at I griner, når I løber efter ham.
Det kan også være en god idé at I bytter lidt rundt på rækkefølgen af de ting der skal gøres, så han ikke får lov til at se fjernsyn eller andet før han har fået tøj på. At I simpelthen laver en regel om at det, som normalt giver problemer, skal klares først og belønningen er så, at hvis man skynder sig med tøjet, så kan man nå det andet. Tager påklædningen så for lang tid, ja så når man ikke at se tv, få læst en historie eller andet - og så må I så ...
... rumme den frustration der opstår, når de pludselig går op for ham, at det ikke kan lade sig gøre.
Her må I så stille og roligt sige til ham, at I har sagt, at hvis han skyndte sig at få tøj på, så kunne I nå at læse en bog. Men han løbe væk og ville ikke og derfor kan I ikke nå at læse. Stille og roligt forklare ham, hvordan tingene hænger sammen og støtte ham "jeg kan godt høre du bliver sur, det er også irriterende" og så stadig holde fast i at sådan er det.
Og så må I også prøve at undgå at konflikterne er der. Kan I ikke sætte ham op på bordet i bryggerset, gangen, i køkkenet eller hvad mulighed I nu har, når han skal have overtøj, cykelhjelm osv. på. Hvis han sidder på bordet, så er han for det første i øjenhøjde med jer og han kan ikke lige springe ned. I har på den måde mulighed for at give ham direkte kontakt og få det hele ordnet i en omgang samtidig og så kan I anderkende hans lyst til at løbe ved at sige "Så har du alt tøjet på, nu kan du løbe" eller lignende.
Han har ganske givet brug for at mærke jer, brug for at I nurser ham lidt mere, ser ham og også direkte fortæller ham at I ser ham og er der for ham. Lige nu løber han fra jer, for at blive ekstra bekræftet i at I er der, netop fordi I er nødt til at løbe efter ham, fange ham og holde ham og derfor skal I prøve at vise ham dette på alle mulige andre tidspunkter, end når der skal ske skift i hverdagen :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











