Svar: Putteudfordringer
Kære Jane
Det som umiddelbart slog mig, da jeg læste dit brev igennem var - præcis som du selv slutter med - mon ikke han puttes lidt for tidligt?
Det lyder jo som om at jeres dreng faktisk er rigtig tryg og glad for sit ritual, både han og I nyder de rutiner I har og han har ikke problemer med at sove videre om natten, selvom han flyttes fra den ene seng til den anden. Det er selve det at give slip på dagen og overgive sig til søvnen, som er svært og han ved et eller andet sted godt, at nu skal han sove og han prøver, han lægger sig, lukker øjnene, forsøger ... men han lyder simpelthen ikke helt træt nok og derfor begynder han at pjatte og søge underholdning.
De fleste børn vil i hans alder have behov for at sove ca 13½ time i døgnet. Nogle børn sover lidt mindre og andre lidt mere. Det betyder at hvis han sover 3 timers middagslur, så vil hans nattesøvn skulle vare ca 10½ time. At han først sover 20.30 og står op kl 7.30 og så sover 2-3 timer om dagen lyder altså helt perfekt og lige efter bogen.
Derfor er mit umiddelbare forslag, at I skal prøve at putte ham senere, så han er mere træt og derfor mere parat.
I behøver som sådan ikke at ændre så meget på ritualet, i princippet skal man ikke ændre på noget der fungerer og netop fordi han ikke har problemer med at sove videre om natten, så er der ikke grund til at ændre en masse.
Men, hvis I på sigt gerne vil kunne putte ham direkte i sin seng om aftenen og helt springe den åbne seng over, ja så er det en god idé at I putter ham direkte der, hvor I ønsker han skal sove hele natten. Jeg synes ikke I skal lægge jer på ...
... den anden seng eller sætte jer væk fra ham, for det vil virke mærkeligt på ham og sende forvirrende signaler.
Jeg synes derimod at I skal sætte jer ved siden af hans seng, læser bøger som I plejer, I viser ham billederne og taler stille og roligt med ham. Måske skal I starte med at lade ham sidde på skødet imens I læser første bog og så derefter lægge ham i seng og læse de næste to små bøger, så det rolige og trygge ritual følger ham hele vejen.
Og så skal I så vurdere om han vil have det bedst med at I bliver der, holder ham i hånden og bare er til stede, hvorved han trygt og roligt falder i søvn - eller om han opfatter dette som udtryk for at I vil lege og underholde.
Hvis han har brug for jeres tilstedeværelse, kærtegn og beroligende ord og på den måde kan lægge sig til at sove inden for et kvarter, så er det bestemt givet godt ud. Og så skal I prioritere at være der.
Søger han underholdning og tror det er legetid, så er det fint at sige godnat og gå kortvarigt fra ham, fortælle ham at han skal sove og ikke lege nu netop ved at gå. I skal aldrig blive væk i mere end højst 3 minutter og I skal gå tilbage til ham, hvis han græder og også selvom han ikke græder. Det er vigtigt for at vise ham, at I er der og passer på ham, han er ikke alene, men I holder fast i at det er sovetid nu.
Det kan sagtens være at I er nødt til at gå frem og tilbage 1-2 gange og derefter så sætter jeg hos ham og han så falder i søvn. Det er helt fint. Han skal ikke græde sig i søvn og han må ikke opleves ulykkelig.
Håber I kan bruge mine tanker lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder











