Svar: Hjælp! Han skal starte i dagpleje

---

Kære Mamma til S.

Det er helt okay og også helt normalt at du er urolig over, at S. nu skal starte i dagpleje. Det er første gang han rigtig skal passes væk fra mor og de trygge rammer derhjemme og det er naturligt grænseoverskridende for både dig og ham, at I nu skal vænne jer til en helt ny hverdag. Det er hårdt for ham, at skulle lære en ny voksen og nye børn at kende, nye regler, nye rutiner, nye omgivelser osv. og det er naturligt hårdt for dig, at skulle give slip og overlade ham til en anden, som jo er jer begge ret fremmed.

Det vil være en rigtig god idé at I bruger lidt tid på at besøge dagplejen og udnytter at du har mulighed for dette i december. Tal med dagplejer, lær hende at kende, spørg om alt mellem himmel og jord, jo mere du kan spørge, jo mere lærer du hende at kende og jo mere tryg vil du naturligt blive ved det hele.

Og det er nemlig rigtig vigtigt at du føler dig tryg, for når du signalerer tryghed, så bliver S. naturligt også mere tryg og rolig ved situationen. Lyt derfor til hvordan du har det.
Det er vigtigt at du et eller andet sted er klar til at give slip på S. Dagplejer kan være nok så sød, omsorgsfuld og nærværende, men mærker S. at du ikke kan give slip på ham og situationen påvirker dig for meget, så bliver han ekstra utrolig og vil ikke være tryg ved at være der. Er det fuldstændig umuligt for dig at aflevere i starten, så er det måske far som der er bedst til det, så kan du komme mere på banen, når du har vænnet dig til den nye situation ...

Det vil som sagt være fint at I besøger dagplejen et par gange sammen og lige lærer stedet, hende osv. lidt at kende. Men ret hurtigt skal du aflevere ham og gå og det er her vigtigt at du afleverer ham i favnen på hende, så du på den måde direkte får signaleret "nu passer xx på dig, når mor går". Så han fysisk mærker at du overgiver ham til hende og at du er helt okay med dette.

Dagplejer har sandsynligvis ...

---

---

... nogle rutiner hun plejer at bruge, det kan være at de vinker i køkkenvinduet til dig, når du går ud af havegangen eller lignende. Det er rigtig fint, at sige farvel på denne måde, så han igen ser at du går og oplever at dagplejer tager sig af ham og også rummer ham og den frustration og gråd der kan komme, når han ser du går.

For han vil naturligt godt kunne blive ked af det og han vil også savne dig. Han er jo stadig så lille at han ikke kan forklares at du kommer igen og han kan ikke forholde sig til tid. Men netop derfor er det faktisk også ret vigtigt at han forholdsvis hurtigt får en hverdag i dagplejen, at han oplever at spise der og at sove der. Det vil nemlig hjælpe ham til at finde ud af dagen og han vil naturligt lærer at du kommer igen, når han f.eks. har spist, sovet og får frugt. Han vil altså føle tiden ud fra de ting der sker, den rytme I stille og roligt får.

Når det er tid til at gå, så skal du gå. Det er vigtigt, også selvom han er lidt ked af det. Hvis I har aftalt, hvordan I gør og at I f.eks. vinker i køkkenvinduet, så hold fast i denne aftale. Han vil højst sandsynligt stoppe med at græde, ret hurtigt efter og vil acceptere at nu er det sådan. Lav en aftale om hvorvidt du ringer eller dagplejer ringer til dig, så du er helt rolig, selvom han har været ked af det, da du gik.

---

---

I kan også træne dette derhjemme, hvis du f.eks. skal handle og far og søn være alene hjemme, så sig "farvel, mor skal handle, jeg kommer snart igen" eller lignende, præcis som du også ville gøre i dagplejen. På den måde kan du hjælpe ham til at forstå at du kommer tilbage, hvilket far også kan bekræfte ligesom dagplejer kan.

Forsøg at have en fast rutine, faste ritualer. Det betyder også at aflevere og hente på samme tid hver dag. Jo mere genkendelighed, jo mere tryghed er der for din dreng. Jo lettere vil indkøringen gå.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

Viden om børn:

---