Svar: Manglende lyst til maden
Kære Nicoline
Det er en rigtig god idé at du nu begynder at give dine piger mere mad med bid i, mad i stykker, mad som tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad.
Det er rigtig godt at du forsøger at variere så meget som muligt og netop fokuserer på at det er bedre at spise lidt og tit end få og store måltider.
Det er super, at din datter er glad for at spise mad selv, gerne vil sidde med noget og det skal du udnytte. Faktisk vil jeg foreslå dig, at du starter hvert måltid med noget hun selv kan sidde med, både større stykker som hun kan have i hånden og mindre hapsere hun også skal øve sig i at spise.
Når hun selv har siddet med lidt, gumlet på det og ved at nu er det spisetid, så kan du give hende hapsere med fingrene eller med en gaffel, hvilket hun også selv kan begynde at lære at spise med og du kan også stille og roligt supplere med lidt på en ske.
Det spiller naturligvis ind hvis der er tænder på vej, hvis hun er forkølet, generet i halsen osv. og det er der jo ikke så meget at gøre ved ... :) Men det spiller også ind, at hun nu har en alder, hvor det netop er naturligt at lukke munden for skeen, som et udtryk for at ville selv og vise mere og mere egen vilje, mere og mere personlighed.
Når børn lukker munden så sker der mange forskellige ting. Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter til barnet, andre lokker med belønning, afleder med legetøj osv. og forældre ender tit med at sidde og diskutere hen over bordet og barnet (børnene), hvad det næste træk skal være. Men det bedste man kan gøre er faktisk ofte at servere det samme som I selv spiser. Hun skal se at det er det samme, som I andre får og har hun lyst til at smage fra jeres tallerken så er det også okay.
Sæt en tallerken foran hende og lad hende gå igang, hvis tallerkenen i sig selv er for forstyrrende, så giv hende små hapsere på en dækkeserviet uden tallerken, så hun kan koncentrere sig om at spise de 2-3 stykker og når de er spist, kan hun få 2-3 nye.
Med den alder dine piger har nu, må du tilbyde dem næsten alt og det er vigtigt at de har ro til at spise. Så prøv, at give lidt mad i stykker, lad hende/dem spise selv ...
... og hold fokus lidt væk fra hvordan og hvormeget der bliver spist. Det er som sagt vigtigt med madro. Lad hende spise med fingrene og lad hende også forsøge sig med en gaffel. I starten kan du hjælpe hende med at putte maden på gaflen og føre den til munden, men lad hende også selv forsøge sig.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop. Kan her starte med lidt frugt i hånden at sutte på og du følger så efter med grøden.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. frugtmos, vand af kop. Du finder opskrift på hjemmelavede havregrynsboller i babykøkkenet her på siden.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, rognguf, makrel, tun. Suppleres med godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, en kartoffelbåd eller lignende rester fra aftensmaden og der følges gerne efter med lidt grøntsagsmos (det kan være hjemmelavet eller mos fra glas), vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca 13 Tidspunktet kan variere efter hvor lang og sen en formiddagslur de tager
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som boller i karry, ris med sur-sød-sovs, pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller - kød eller fiskedeller, farsbrød, kartoffelmos med millionbøf osv. Retter med hakket kød og sovs er ofte et hit. Også laks, rødspættefilet osv. kan meget fint gives i denne alder. Vand af kop.
Suppleres ofte med en lille godnatgrød inden sengetid, som en del af putteritualet.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20 - igen varierer tidspunktet lidt efter hvor lang og hvor sen en middagslur pigerne tager
Sen aften eller først på natten: Flaske
Som du kan se indgår der mange måltider i løbet af en dag og det kan syne af rigtig meget og virke meget uoverskueligt. Men det er her vigtigt at du holder fast i at det ikke er mængden, der er vigtig, men at de spiser lidt og spiser varieret.
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med dem begge :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.