Svar: Gider ikke sin mælk
Marie-Louise
Det er rigtig godt, hvis du kan få din dreng til at drikke 600-800ml mme dagligt og det er helt fint, hvis halvdelen af dette ligger om natten - netop fordi han jo om dagen stille og roligt skal til at have mere skemaden. Jo mere maden kommer til at fylde om dagen, jo mindre plads til mælk vil der være i dagtimerne - men behovet for mælk/væske er stadig stort og derfor vil der alt andet lige skulle indtages en stor del af dette på ydertidspunkterne - altså aften, sen aften og tidlig morgen ...
Det kan være en god idé at prøve med en anden type mme, fordi de smager forskelligt og måske er din dreng kørt lidt træt i smagen.
Du skriver at det er frustrerende at I ikke kan have en fast plan for dagen og jeg vil derfor her give dig et forslag til, hvordan en plan kan se ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Grød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes med kød og fisk i 6 måneders alderen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Flaske og evt. lidt frugt, frugtmos, vand af kop.
Powernappen springes ofte over - men naturligvis afhængigt af hvor meget han i øvrigt har sovet i løbet af dagen.
Aften 18: Grøntsagsmos og igen begyndes med lidt kød eller fisk, brødskorper i hånden, agurk eller lignende, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften eller først på natten 23-01: Flaske
Som du kan se er min plan for dagen ...
... lavet sådan, at han altid starter med skemad, når han vågner af sin lur og får vand sammen med skemaden. Og så får han en flaske inden han skal sove igen. Netop ved at køre en sådan rytme, bliver der plads til begge dele og det er netop vigtigt at han stadig får begge dele, for at trives bedst muligt. Derfor er det også vigtigt at hans indtag af skemad ikke fylder så meget, at han afviser flasken fordi han er for mæt. Det er således bedre, at han får 3/4-1 dl. grød og mos og efterfølgende drikker sin flaske, end at han får 1½-2 dl. grød og mos og så afviser flasken.
På samme måde er det naturligt at han måske nogle gange kun drikker 50-100ml af sin flaske, netop fordi han har fået grød og mos - men stadig er det et vigtigt indtag og ikke ensbetydende med at flasken helt kan undværes :)
Det er rigtigt at du kan begynde med mere variation af grød, kød, fisk, grøntsager osv. når han fylder 6 måneder, men du kan godt begynde at tilbyde lidt flere måltider allerede nu. Det vil sige begynde fast at give grød om morgenen, grøntsagsmos til frokost og aften og så lidt frugt som mellemmåltider. Variation kommer så mere og mere ind i takt med at han når at fylde 6 måneder.
Det er altså vigtigt at give plads til både skemad og mælk i løbet af dagen, men det er stadig også meget vigtigt at han indtager mælk aften, sen aften og tidlig morgen og at du netop udnytter hans indtag der, for at han får mælk og dermed også væske nok. Som du skriver er han jo en stor dreng, så han har også brug for meget mælk ... :)
Jeg håber ovenstående plan hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
God weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.











