Svar: Vil ikke sove i sin egen seng - 8 mdr.

---

Kære frustrerede og trætte mor

At blive sat på loftet og lade barnet skrige sig i søvn, det lyder bestemt ikke godt og jeg vil gerne tro, at det har sat sig sine spor ... Lov mig, at du lytter til dit hjerte og din lille dreng :)

Nicolas har en alder lige nu, hvor han er i det jeg kalder for separationsfasen. Det ses ofte hos børn i 8-10 måneders alderen og er ofte sammenhængende med at de begynder at kravle og bevæge sig mere omkring. Jeg kan ikke ud af dit brev se hvor meget han er igang motorisk, men jeg fornemmer at der sker meget med ham lige nu, også fordi du skriver, at du er bange for at han får bevæget sig ud af din seng om natten og at han generelt sover meget uroligt ...

Det er rigtig fint at I gerne vil arbejde på at få Nicolas til at sove om aftenen - også uden at mor behøver at gå i seng kl 20 ... Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder øver sig i at kravle både når han er vågen og når han sover. Han får sig ganske givet lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.

Det er meget vigtigt at du lytter til ham og forsøger at finde ud af når han græder, hvorfor han græder og så vurdere, hvordan du skal handle.

Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at lade ham ligge, holde hænderne på ham og berolige ham, så han falder i søvn.

Men græder han fordi han er utryg, og føler sig forladt, så er det vigtigt at man tager ham op, giver ham den fysiske ro og nærhed han har brug for og når han så atter er rolig og ikke sover helt, så lægger man ham ned i sengen igen.

Det er vigtigt at han falder i søvn, der hvor I gerne vil have ham til at sove. Hvis han falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter ham over i sengen, så risikerer I at han vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn og det giver yderligere utryghed. Det er derfor problematisk, hvis du ikke vil have han sover i din seng og du så lader ham falde i søvn i din seng, ligesom det er uhensigtsmæssigt at lade ham falde i søvn i din favn og med brystet i munden...

Hvis han er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage ham med ind i stuen igen og vente på at han atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. I skal vente på at næste søvntog kommer forbi - det kan du læse om i min bog. Hele tiden dog forsøge at putte ham tilbage i sengen imens han lige når at registrere at han lægges der og forbinder stedet der med at falde i søvn.

Dette kan ...

---

---

... gøres ved enten at sidde hos ham og berolige og betrygge eller ved at gå til og fra. Og hvad man skal vælge afhænger som sagt helt af, hvordan han græder og hvad hans protester handler om.

Metoden med at gå til og fra kan være god at bruge i de situationer, hvor han hellere vil lege, underholde og lave hopla, når han skal sove - det du fortæller ofte sker, hvis far forsøger at putte. Når man vælger at gå til og fra, så er det netop for at vise barnet at det ikke er legetid, men sovetid nu.

Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:)

Hvis jeres dreng klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad han kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Derfor skal man aldrig gå fra et barn som bare græder og græder eller gå fra et barn som rejser sig ved tremmerne i senge, strækker armen op og signalere "tag mig op". Sådanne signaler skal ikke overhøres.

---

---

Du skal stadig amme ham inden han skal sove, så han får den mælk han har brug for, men det er vigtigt at han ikke længere falder i søvn med brystet i munden. Han skal ikke puttes spilvågen i sin seng, men puttes der hvor han tydeligt er ved at falde i søvn, men ikke sover helt og derfor lige registrerer hvor han bliver lagt. Syng en lille sang, vug ham blidt i dine arme og put ham stille og roligt fra din favn og ned i hans seng, syng videre, stå ved ham, hold dine hænder beroligende på hans krop, vug ham lidt, så han stadig fornemmer at du er der og skiftet fra favn til seng ikke bliver for stort. Lul ham til ro, der hvor han skal sove.

Prøv at putte ham ½ time senere end du normalt ville gøre, så du er sikker på at han er træt nok og prøv også at indføre en godnatgrød, så han har fået ekstra grød i maven inden han skal sove.

Og vågner han så op, bliver ked af det og kan han ikke beroliges i sin seng, så må han op til dig, lulles til ro og atter puttes. Vågner han så meget op, at du fornemmer at søvntoget har passeret, så må du tage ham med ind i stuen igen og vente på at han atter viser sig træt nok til at sove.

Det kan også være en god idé at du og far skiftes til at putte ham, alt efter hvad signaler han viser. I må gerne varierer ritualet på denne måde, ligesom I kan variere ved nogle gange at gå kortvarigt fra ham og komme tilbage og sidde hos ham lidt, det er helt fint.

Læs kapitlet i min bog om at komme væk fra amning om natten (6 måneder) og læs også kapitlet om børn i separationsfasen, søvnassociationsproblemer osv. (9 måneder) og du er hjulpet mere på vej :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---