Brev:

Problemer med maden

Kære Helen

Vores datter, Alma, er lige blevet et år. Hun er meget småtspisende og drikker heller ikke særlig meget.

Det har været et problem, at hun spiser meget lidt, siden hun var et halvt år, og jeg har også skrevet flere breve til dig tidligere om problemet. Hun går til kontrol hos en diætist, hvor hun bliver vejet og målt en gang om måneden, fordi lægerne var bekymrede over, at hun ikke voksede nok og tog nok på i vægt.

Det har svinget meget, hvor god hun har været til at spise, og i en lang periode har hun været rigtig god til at smage på mange forskellige ting, og hun har bestemt ikke været kræsen. Vi var efterhånden begyndt at slappe lidt mere af omkring maden og havde accepteret, at hun bare var et barn, som ikke spiste særligt meget.

For en 3-4 uger siden begyndte hendes spisevaner imidlertid at ændre sig. Hun er er blevet meget kræsen. Hun vil stort set kun spise brød (rugbrød og andet forskelligt brød) med smør eller ost og nogle enkelte andre ting. Heriblandt øllebrød, grød og frikadeller. Kartofler, ris, pasta, andet kød og fisk, frugt og grøntsager vil hun overhovedet ikke røre. Kun frugtmos, hvilket vi giver hende for at hun skal få lidt grønt. Det gik blandt andet helt galt i forbindelse med at hun var syg. Hun kastede op en enkelt og havde det lidt dårligt et par dage efter, og siden da har det stået helt galt til med madsituationen.

Spørgsmålet er så, hvad vi skal gøre. Jeg er meget nervøs over, at hun spiser så ensidigt og derved ikke får de næringsstoffer, fibre, vitaminer og mineraler, hun har brug for. Vi forsøger hver dag at servere alle mulige forskellige ting for hende, men det ender altid med, at hun ikke rør det. Næsten med det samme bliver hun sur og frustreret og skubber maden væk eller smider den på gulvet. Vi giver hende både mad i små stykker, som hun selv kan tage og moset mad, men lige meget hjælper det. Så venter vi gerne lidt, og så giver vi hende noget grød med frugtmos, for at hun skal få noget at spise. Så spiser hun en ...

... lille portion.

Til morgenmad spiser hun øllebrød med sveskemos og lidt brød med smøreost.

Spørgsmålet er, om vi griber det forkert an, eller om der er noget andet, vi kan gøre? Nogle gange tænker jeg på om hun ikke vil spise de ting vi giver hende, fordi hun ved, at hun alligevel får grød bagefter, hvis hun nægter at spise det. Men samtidig er jeg nervøs ved at skulle tage grøden fra hende, da hun så slet ikke får noget at spise. Hvad skal man stille op? Og er det bare en fase?

Jeg er meget ked af det og nervøs over det. Jeg føler, at vi har prøvet alt. Vi er meget opmærksomme på at skabe en hyggelig stemning omkring måltiddet, selvom det næsten hver gang ender i gråd. Det er meget stressende.

I vuggestuen er problemet det samme. Der spiser hun meget lidt og stort set kun rugbrød eller andet med smør.

Vi har for nyligt skåret ned på antallet af flasker, så hun bare får én flaske inden sengetid med enten vælling eller mme. Vi giver hende stadig sødmælk til måltiderne, fordi hun er så lille, men vi er meget opmærksomme på, at hun ikke drikker sig mæt i mælken.

De sidste par uger er hun også begyndt at sove meget dårligt. Jeg tænker, at det måske skyldes, at hun er begyndt at spise så lidt..?

Alt i alt er hun også meget mere utilfreds, end hun plejer at være. Fra det øjeblik jeg henter hende i vuggestuen til hun bliver lagt i seng er hun sur eller utilfreds meget af tiden og er blevet markant dårligere til at lege selv. Hun har meget lidt tålmodighed og bliver meget hurtigt sur på legetøjet, hvis det ikke makker ret. I vuggestuen siger de, at hun er glad nok og leger, ligesom hun plejer.

Jeg forstår ikke, hvad det er der sker med hende for øjeblikket. Hun plejer slet ikke at være så utilfreds herhjemme. Kan det hænge sammen med madsituationen? Eller kan det være en slags udviklingskrise? Og hvorfor er der så meget forskel på humøret i vuggestuen og herhjemme?

Jeg håber, du kan komme med nogle gode råd i forhold til vores situation.

De bedste hilsner

Mette

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar

28. august 2025 | Amning | 14 mdr.

Konstant ammesøgende

Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....

Læs hele brevet og Helens svar

13. august 2025 | Amning | 13 mdr.

Aftenamning

Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...

Læs hele brevet og Helens svar

3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mad og søvn - 10 mdr. dreng

Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...

Læs hele brevet og Helens svar

24. juli 2025 | Opdragelse | 13 mdr.

Bedre spisevaner og bideri

Kære Helen, Du har tidligere hjulpet os med gode råd og ro i maven, så jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: