Svar: Opdragelse - 14 mdr.

---

Kære Kala

Tak for dit brev:)

Din dreng er godt på vej ind i selvstændighedsfasen - det du mærker som trodsalder og det er helt normalt det du fortæller.

Jeres søn viser mere og mere selvstændighed, mere og mere egen vilje og har naturligt også temperament. Det har vi alle sammen, selvom vores temperament er forskelligt, og temperament er også arveligt, så jeres søn har som I alle slags følelser - glæde, vrede, frygt, irritation osv. som han stille og roligt skal lære at regulere.

Temperament og det at blive sur en gang imellem skal ikke kun ses som noget negativt, netop det at blive irriteret over at legetøjet f.eks. driller kan være med til at give det sidste skub til at få det til at lykkes, være med til at man ikke giver op.

Konflikter er en del af hverdagen, når man har børn og konflikter skal ikke nødvendigvis undgås. Det er vigtigt at vi har konflikter, da det er med til at udvikle både børn og forældre, men det er samtidig meget vigtigt at man kommer ud af konflikten på en god måde, hvis man skal lære noget godt af det.

Det vigtigste i opdragelsen af børn er at lytte til dem og at kunne rumme deres følelser. Hvad er det han vil eller ikke vil? Er der noget i vejen for at han får sin vilje eller skal du holde fast i dit nej?

Der er visse ting, som børn skal, f.eks. have overtøj på, når I skal ud, eller de skal skiftes og have en ren ble en gang imellem og sådan er det. Hvis han er igang med noget, som kan skade ham, så skal du naturligvis stoppe ham med et nej og også flytte ham væk, men nogle gange siger du måske nej, fordi du er træt, du orker ikke det han vil, det har været en lang dag ... En dag kan hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej og det er utroligt opslidende for både børn og voksne. Det er også sådan at børn som oplever også at få ja en gang imellem, vil lettere kunne acceptere et nej andre gange.

At kunne rumme børns frustrationer og følelser betyder at man kan holde ud at de har det som de har det uden at ville ændre det og uden at tage det personligt. Det betyder altså at du skal kunne klare at han er ked af det, vred, frustreret, hysterisk ligesåvel som at han er sjov, glad, humoristisk, drillesyg osv.

I skal som sagt sikre jer at han ikke gør skade på sig selv, så hvis han bliver så gal at han lægger sig ned, sparker i gulvet osv. så skal I sikre jer at han ikke slår sit hoved.

Nogle gange hjælper det at sætte sig med ham, løfte ham op, holde ham imens han falder til ro. Andre gange kan man slet ikke få lov til det og så kan du i stedet sætte dig ved siden af ham eller i nærheden og med ord fortælle at du er der og gerne vil ham. Det er vigtigt at du er helt rolig, viser at du er der for ham, gør dig tilgængelig og rummer den frustration han har.

Sæt ord på det du tror han føler "Du bliver bare så ked af det lige nu", "driller klodserne i kassen" og tal beroligende "såå lille skat, skal mor hjælpe dig" osv. Forsøg ikke at ændre på den følelser han har (som hvis man f.eks. sagde hold så op med at være så hysterisk) men prøv i stedet at gøre hans frustration legal, det er okay at han er ked af det, vred eller hvad han nu er. Du holder fast i dit nej, men du kan stadigvæk godt lide ham og vil stadig gerne hjælpe ham ...

Nogle gange så må man ...

---

---

... give et alternativ. Hvis han f.eks. er på vej hen til skabet for at finde kiks, og du ikke vil have han spiser kiks 10 minutter inden I skal spise aftensmad, så kan du i stedet for at sige nej tilbyde et alternativ.

Igen skal du sætte ord på de følelser han har, de frustration der kommer "du vil bare så gerne have en kiks", "du kan få et stykke frugt i stedet, for vi skal spise lige om lidt" eller lignende. Så hører han at du godt ved hvad han vil, du giver en forklaring på, hvorfor det ikke kan lade sig gøre og så tilbyder du et alternativ. Det forhindrer ikke at han bliver sur og frustreret, men det hjælper til at han slapper mere af fordi han bliver forstået.

At han gerne vil have I er hos ham, sidder ved siden af ham er helt normalt. De fleste børn begynder først omkring 16 måneders alderen at have lidt bevidsthed om at man er der, selvom man ikke kan ses. Indtil da, så forstår han simpelthen ikke hvor I er, når I går fra ham. Han føler virkelig at I forlader ham og at han er ladt alene - også selvom I bare går ud i køkkenet og han er alene tilbage i stuen. Han har ikke hjernemæssig bevidsthed om at I er på den anden side af væggen.

Det kan I hjælpe ham med at forstå og lære ved at kalde på ham, synge eller snakke med jer, selvom I er lidt på afstand. I kan opfordre ham til at komme ud til jer, lære ham at søge efter jer. Og I kan lege gemmelege med ham, så han stille og roligt får denne bevidsthed.

---

---

I kan lede efter hinanden, når far f.eks. skal have en besked og sidder i et andet værelse, så tag din dreng på armen, sig: "skal vi finde far?, hvor er far henne?" og prøv at lede efter far, evt. kalde på ham og far kan svare og I kan gå efter lyden. Alt sammen for at give jeres dreng en erfaring om at man godt kan være der og at man kan kalde på hinanden og finde hinanden.

At han er ekstra glad for mor i øjeblikket hænger også sammen med dette og det faktum at han sandsynligvis nu går rundt og bevæger sig mere og mere omkring på egen hånd. For at kunne separere sig er han nødt til at følge sig ekstra tilknyttet og derfor er morglæden ekstra stor i øjeblikket. På sammen måde som børn i 8-10 måneders alderen har en periode, hvor separationsangsten ofte virker stor, så har børn det samme i 12-15 måneders alderen, netop ofte sammenfaldende med at de begynder at gå mere selvstændigt omkring ...

Så han er "ikke så gammel, at han burde komme ud af den periode" - han er netop så gammel, at han er i den periode :)

Forkælelse ... ja hvad er det? for mig er det ikke forkælelse at give børn kærlighed, omsorg, masser af kontakt og nærhed. Det er heller ikke forkælelse en gang imellem at lade dem få deres vilje, gøre tingene som de gerne vil og som de har lyst til. Det er helt naturligt at man er fælles om ting, gør ting sammen og naturligt at det også foregår på børnenes præmisser. Det har de ligeså meget brug for at føle, som vi voksne har ... hvis alle andre altid bestemte over os, så ville vi heller ikke være særligt glade, vi har alle brug for at mærke at vi har en plads og at vores mening også tæller :)

Og ja - det er svært at opdrage en gang imellem, men I kommer efter det, det kommer hen af vejen :) Håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---