Annonce

Annonce

Svar: Optrapning af fast føde?


3. november 2010

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sara

Med hensyn til hvornår man er parat til grød og mos, så afhænger dette af flere ting. Sundhedsstyrelsen skriver:

"Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).

Et signal kan være at barnet vågner og søger efter mere mælk, og trods et øget indtag af mælk, så virker barnet ikke mæt nok. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger maden du spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint og barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.

Det er her vigtigt lige at nævne, at man tæller måneder og ikke uger - barnet bør være 4 måneder gammelt :)

I første omgang er det altid en god idé at man øger barnets indtag af mælk. Børn vil naturligt i 4 måneders alderen ofte lade sig forstyrre, når de spiser, og spiser derfor ikke helt så meget som de egentlig har behov for. Men behovet skal stadig dækkes og derfor søger de ekstra mælk om natten. Samtidig har natamning den effekt at det sætter selve mælkeproduktionen op og gør, at barnet på den måde så også får mere mælk i løbet af dagen.

Hvis et øget indtag af mælk ikke er tilstrækkeligt og barnet sender mange signaler om at være parat til skemad og er fyldt 4 måneder, så er det okay at begynde. Det er dog vigtigt at se skemaden som smagsprøver og ikke som måltider, da det stadig er mælkeindtaget, der er barnets hovedindtag og vigtigste indtag.

Jeg anbefaler altid at man starter med at give barnet lidt skemad om dagen og ikke om aftenen. Det er min erfaring at børn kan få maveuro og ...


Annonce

... ekstra urolig søvn om natten, hvis man starter op om aftenen.

Når man starter op, er det godt at starte med grød af ris, majs, hirse og boghvede. I begyndelsen giver man kun 3-5 skefulde af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom din datter måske virker til at kunne spise meget, så skal du ikke proppe hende og lade hende selv styre det i starten. Det er vigtigt at du starter med få skefulde og stopper, så hendes mave har mulighed for at følge med.

Bibehold den samme type grød de første 3-7 dage og øg stille og roligt indtaget. Efter en uges tid kan du begynde at tilbyde en anden type grød, så hun får lidt forskellig smag og du kan stille og roligt også begynde at tilbyde lidt frugtmos som topping for at variere smagen lidt mere. Frugtmos kan også have en positiv effekt på maven - f.eks. sveskemos, æble og pæremos. Ved siden af tilbyder du vand af et lille glas eller en lille kop, så hun kan lære at drikke på denne måde.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Når hun bliver omkring 5 måneder, vil det normalt være passende at starte med 2 måltider dagligt og her kan hun så få grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Det kan være mos lavet af gulerod, kartoffel, blomkål, broccoli eller lignende milde grøntsager. Igen gives ikke store mængder og der følges efter med mælk. Det er bedre at give hende 3/4 dl. grød eller mos to gange dagligt og følge efter med mælk, end at give 1½ dl. en gang dagligt og hun så afviser mælken.

Det er vigtigt at gå i gang stille og roligt, når hun ikke er ældre. Hvis I presser hende og går for hurtigt frem, så kan I risikere at hun pludselig lukker munden i og ikke vil spise - og det går jo ikke :) Så ro på, små smagsprøver, for at lære og for at vende sig til noget andet, noget nyt og så hendes mave kan følge med. Og så stille og roligt øge hendes indtag.

Du kan på apoteket købe bogen "Mad til spædbørn og småbørn" fra Sundhedsstyrelsen. I den finder du opskrifter og kan læse om de forskellige fødevarer, hvad du kan give hvornår osv.

Rigtig meget held og lykke, fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas godt på babynumsen i sommervarmen

Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.

For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce